Se kildekoden til Hølkerup Sprøjtehus

Hølkerup Sprøjtehus - Hølkerup Brandvæsen - [[Hølkerup]], [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]].

1774 gav regeringen ordre til, at enhver bondeby skulle have en slangesprøjte, og 1772 kom der en forordning om brandvæsenet og brand forsikringer.

Godsejere og bønder skulle "efter formue og tilstand" oprette en brandsprøjte, ligesom det blev lov, at gadekærret skulle holdes i orden som branddam, og ikke mindst, at der skulle udnævnes en brandfoged.

Det var først omkring 1900-tallet, at man i [[Hølkerup]] og [[Bråde]] begyndte at tænke på en brandsprøjte.

Der skulle bygges et sprøjtehus, som blev givet ud i licitation. der kom 5 tilbud, og tømrermester Peter Sivertsen i [[Bråde]] fik opgaven. Hans tilbud var på 118,00 kr. 

Han byggede det i 1909. Det var 4 vægge med en port, og et bliktag. Det kom til at ligge der, hvor vejen går hen til [[Toftegård]].

Der blev udtaget mandskab til [[Hølkerup]]s første "brandkorps", som skulle stille ved brand.

Sognefogeden blev brandfoged. Tækkemand Jakob Hansen blev sprøjtefører. Smeden Anders Hansen skulle være 1. strålemester, og husmand Peter Jensen 2. strålemester. Gårdejer Hans Jensen skulle stille med en mand, og en hest ntil at trække sprøjten. Gårdejer Ole Larsen skulle være der med karret, brandbaskere, spande og andet mindre udstyr, som det var hans pligt at opbevare. Mølleren skulle stille med en tønde vand, det var en aljetønde som kunne rumme 1000-1200 liter vand. Der foruden skulle der være 4 mand til at pumpe.

I de kommende 50 år blev der god brug for den.

Et år var de tol skorstensbrand hos skovløberen i [[Stokkebjerg]] 5 gange. Af større brande hvor sprøjten blev brugt kan nævnes: [[Sandskredsvej 35]] i 1935, [[Hølkerup Bageri]] 1939, Eiler Højs gård i 1940-erne (Egebjergvej 285) og [[Christiansdal]] i 1947.

På et tidspunkt fik de en ny Ellehammer pumpe, der kunne pumpes ved hjælp af en drivrem til baghjulet på en bil, der blev løftet op med en donkraft.

Det var ikke altid sprøjten nåede lige hurtigt frem, bl.a. da [[Christiansdal]] brændte, var det stadig [[Toftagergård]] der havde ansvaret for at stille med en hest og kusk. Det var med i reglerne, at det ikke skulle være en for ung hest, der var bange for larm, støj og brand. Peter stillede med en rolig ældre hest, men den var så stivbenet, at det gik langsomt ud af Grønlandsvejen. Brandfolkene mistede tålmodigheden, og jagede på hesten. det skulle de ikke have gjort, for det fik den krampe af, så de måtte stoppe og vente til den kunne gå igen. Det skete flere gange på turen, så der var ikke meget tilbage af gården, da de kom frem.

I 1950-erne da den motoriserede brandsprøjte kom frem, blev [[Hølkerup]]s sprøjte overflødig.

Den endte i [[Toftegård]]s baghave, hvor den rustede op.

Sprøjtehuset tilhørte kommunen, og blev i mange år vedligeholdt af Hans Larsen, hvilket han aldrig fik noget for, andet end han brugte den som redskabsskur.

Siden han holdt op er den gået i forfald.


''Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 20. nov 2012, 12:02 (CET)

[[Kategori: Brandstationer]]