Mols-Linien

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Mols-Linien - Sjællands Odde-Ebeltoft.
Odden Færgehavn 16. januar 2006. - Foto: SOC.


Den svære start:

En hurtig forbindelse over Kattegat mellem Sjælland og Jylland er gennem århundrede diskuteret, men selv om "tanker er toldfrie", så skal der mange penge til - rigtig mange endda - så det blev mest ved debatterne.

Endelig blev et udvalg nedsat sidst i 50-erne med repræsentanter for Ebeltoft og Odden kommuner, vognmændne, og en række enkeltpersoner, og med landsretssagfører Palle Tillisch som formand, og så kom der skred i tingene.

H. H. Hansen, der var en ledende mand i vognmandsbranchen viste stor interesse for projektet, og blev en ledende forkæmper for projektet om en forbindelse mellem Sjællands Odde og Ebeltoft på jysk side, og på Sjælland fik han energisk bistand, ikke mindst fra sognerådsformand Peter Eriksen i Odden kommune, men også af to fremtrædende personligheder, proprietær Vald. Olsen, Højby, og entreprenør Henry Jacobsen, Rørvig, som begge tegnede sig for betydelige aktieposter.

I maj 1961 gav Handelsministeriets søfartsafdeling sin principielle tilladelse til besejling af ruten, og Palle Tillisch kunne så foretage en samlet præsentation af udvalgets arbejde i oktober 1961.

De to kommuner på hver side af Kattegat skulle investere 2,4 millioner kroner i havneanlæg. Mols-ruten skulle financieres med 1 million kroner til hver kommunes projekt, og kommunerne skulle hver især stå for byggeri af de nødvendige funktioner i land, bygning af en eller to færger, og dækning af den første tids udgifter, til der kom penge ind igen.

Desværre lykkedes det i første omgang ikke at skaffe pengene, selvom man prøvede at tegne flere aktier, og lavede et stort arbejde for at få projektet op at stå. Arbejdet blev dog fortsat og den 22. november 1963 blev "Mols-Linien A/S" stiftet, og ejerkredsen udpegede en bestyrelse som kom til at bestå af Vald. Olsen, Højby, formand, tømrermester Aage V. Jensen, København og entreprenør Henry Jacobsen, Rørvig, borgmester Viggo Jensen, Ebeltoft og kaptajnløjtnant Jens Møller Hansen, Odden, og to københavnske sagfører indgik også i bestyrelsen, mens landsretssagfører Palle Tillisch stod for direktionen.

Man nåede 8 millioner på 4 måneder.

Forsøget på at skaffe flere investorer fortsatte, bl.a. med henvendelse til Det Forenede Dampskibs Selskab - DFDS - og så begyndte der at tegne sig et billede af nogle muligheder, og efter intense drøftelser, og først i begyndelsen september kom nyheden om: 10-12 millioner kroner fra DFDS til Mols-Linien. Aktionærerne fik aftalen præsenteret den 15. oktober 1964.

Generalforsamlingenvalgte en ny bestyrelse bestående af direktør Jørgen Fog-Petersen, DFDS, formand, direktør Georg Andersen, DFDS, næstformand og endnu en DFDS-leder, C. Rønnebæk, kom med i den nye bestyrelse sammen med Vald. Olsen og Aage V. Jensen, der netop i 1963 havde opført det nye hotel Hvide Hus i Ebeltoft.


Færgerne bliver bygget:

Med baggrund i den betydelige kapitalindsprøjtnin g fra DFDS kom der nu for alvor skub i realiseringen af Mols-Linien, og der blev skrevet kontrakt om bygningen af to færger med Aalborg Værft, som straks gik i gang, og i løbet af foråret blev kølen lagt til den første.

Den oprindelige idè om at kommunerne skulle bygge de to havne blev opgivet, så kommunerne alene skulle sørge for at bringe vejforholdene i orden.

De samlede investeringer i oprettelsen af Mols-Linien blev ved årsskiftet 1964-65 opgjort til 50 millioner kroner.

Navngivningen af de to første færger optog sindene både lokalt, og i de to kommuner. Mange forslag blev præsenteret, men man blev enige om "Mette" og "Maren", og disse to navne som skibsregistret sagde god for i september 1995, har siden været brugt til linien skibe.

Mette Mols blev søsat i oktober 1965, og blev navngivet af fru Mette Hansen, Ebeltoft, gift med en af pionærerne bag projektet stadsingeniør H. H. Hansen.

Samtidig blev en ny ledelse præsenteret, som bestod af, foruden E. Hanberg, kaptajn O. Bidstrup som overfartsleder, direktør H. E. Luckmann blev leder af restaurationsafdelingen.

Prisen for investeringen var nu steget til 55-60 millioner kroner.

Med erfaringen fra bygningen af "Mette Mols" kunne Aalborg Værft nedsætte bygningstiden en smule på søsteren "Maren Mols", der blev fuldstændig identisk, og godt to måneder før planlagt kunne fru Karen Jensen, Ebeltoft, gift med bestyrelsesmedlem og tømrermester Aage V. Jensen, navngive skibet.


Havneanlæggene:

Der blev i begge havne bygget en midterpier med samme længde som færgerne - knapt 100 meter - og en dækmole på 300 meter. I Ebeltoft skulle være 2 lejer, med kun et enkelt på Sjællandssiden. Opmarcharealet skulle på begge sider have plads til 3-400 biler. Arkitektfirmaet Friis og Moltke, Århus, projekterede havneterminalbygningerne på begge sider af ruten.


Indvielsen:

Søsætningen blev optakten til nogle hektiske måneder. Mette Mols lå fortsat på værft, men kom i slutningen af marts på den store prøvesejlads. Apteringen skulle pudses af, og de sidste småændringer justeres. Og et vigtigt problem skulle løses, nemlig at færgerne skulle prøve de nye færgelejer, og det skete på hemmelige natlige besøg 12. og 13. maj.

Indvielsen fandt sted den 18. maj 1966 under stor festvas, ca. 2 måneder før beregnet, og det på trods af den mest blæsende sommer i mands minde i 1965, og en 5 måneder lang vinter 1965-66.

Snoren blev klippet over af amtsrådsmedlem Peter Eriksen, også kaldet "Færge Peter".

Tusinder strømmede i dagens løb til begge sider for at byde den første allemandspige, som Mette Mols var døbt i pressen, velkommen på den første tur over Kattegat.

40 billister var med på den første tur fra Ebeltoft til Odden, og 80 på den første tur den anden vej. Men allerede mindre end to måneder efter åbningen - nemlig 10. juli - var passager nummer 100.000 med, og 4. august rundedes de 250.000 passagerer.

I 1966 blev der overført 562.672 passagerer, 181.669 personbiler, 17.786 lastbiler og 87.428 tons gods, og regnskabet viste et overskud på knap en halv million kroner.

Biltrafikken i Danmark udviklede sig i Danmark i løbet af 1960-erne helt anderledes end planlæggerne forudså, for mange flere fik bil, og ønsket om at tage bilen med på ferie og udflugter voksede.

To nye ekstra færger blev bestilt på Aalborg Værft med lidt større maskinkraft, og den 1. oktober 1968 blev "Mikkel Mols" søsat og navngivet af Martha Olsen, gift med en af pionærerne, proprietær Vald. Olsen, Højby, og i januar 1969 døbte Tove Rønnebæk, gift med bestyrelsesmedlem direktør C. Rønnebæk, DFDS, den anden "Morten Mols", og Mols-Linien fik nu et par raske drenge til de tidligere tvillingesøstre på ruten.

Den 31. august 1970 ramtes den ældste af rederiets færger, Mette Mols, af et alvorligt uheld på ruten fra Ebeltoft til Sjælland Odde da en af skibets motorer brød i brand med store flammer i maskinrummet. Maskinen blev standset, og kulsyreanlægget blev sat i drift. Alt så ud til at være under kontrol, så turen fortsatte uændret. Men så brød en ny motor i brand, så kaptajn Meckleburg besluttede ikke at bakke færgen i havn, men søgte til søs for at klare problemerne. På baggrund af skaderne beordrede kaptajnen passagererne evakueret i redningsbådene, som blev sat i vandet med kvinder og børn om bord i første omgang, og senere blev de fyldt, da mandlige passagerer kravlede ned af lejderne. I første omgang blev 200 passagerer sejlet over til søsterfærgerne Maren og Morten Mols, der havde lagt sig klar til hjælp. Situationen var nu så meget under kontrol, at kaptajn Mecklenburg fandt det bedst, at de sidste 100 passagerer blev ombord, mens færgen blev bugseret i land af Svitzers slæbebåd Garm. Hverken passagerer eller de 76 personbiler, og nogle få lastbiler, kom noget til, og selskabet fik stor ros af alle for at takle situationen på den rigtige måde.


Krisen kradser:

Bestyrelsen erklærede i foråret 1973 at en kommende broforbindelse over Storebælt ikke ville gøre Mols-Linien overflødig, men begivenhder ude i verden kulkastede alle tabeller og beregninger da krigen mellem Israel og dets arabiskenaboer fik oliepriserne til skyhøje priser, og fik regeringen til at inføre bilfrie søndage.

Færgen Morten Mols blev taget ud af drift i januar 1974, og lagt op i en måned. En ny færge blev søsat i sommeren 1974, og fik navnet Mette Mols, mens den gamle færge fik forkotet navnet til Mette Mo. Timedriften blev også opgivet, og et stort antal medarbejdere afskediget. Men bygningen af de nye storfærger fortsatte, og i december søsattes den nye Maren Mols, og den gamle sat til salg for 25 millioner kroner, og den blev solgt til Færøerne hvor den fik navnet Smyril, og gamle Maren Mols blev solgt til et italiens rederi til at sejle med Palermo som udgangspunkt.


Man kommer i gang igen:

Det lykkedes at faktisk at vende billedet, for Danmark kom i gang igen, og da kapasiteten på de to nye færger var større, og krævede mindre mandskab, kom man i gang igen.

De to tilbageværende gamle færger blev chartret ud. Mikkel Mols sejlede på Ålandsøerne i Østersøen til Spritrutedrift mellem Tyskland og Holland, og senere kommer den gamle Mette Mo til at sejle denne rute, men det sker i DFDS regi under navnet Dana Gloria.

Op igennem 70-erne blev færgerne ramt af mange småuheld med aflyste afgange, til stor irritation for passagererne, ligesom faglige konflikter satte sit præg på driften.

1981 begyndte et nye eventyr for Mols Linien, idet flere og flere busser rullede ombord på vej til og fra Idrætsparken hvor det danske fodboldlandshold havde større og større succes, og en enkelt gang meldtes om ikke mindre end 76 busser på afgang.

18. maj 1991 kunne Mols Linien så fejre 25 års fødselsdag, og mange tanker om fremtiden var der selvfølgelig, for man var godt klar over den kommende bro over Storebælt, og Katmaranfærger havde man hørt om siden 60-erne, men en tig kunne man trøste sig med, nemlig "Storebælts-forliget", der garanterede mindst en Kattegatrute skulle bevares, og man var ikke i tvivl om det var Mols Linien.

For bysamfundene betød åbningen af Mols-Linien nye tider, så fra at være steder, som ikke havde den store tiltrækningskraft, kom der nu gang i udviklen, så både Ebeltoft og Odden blev ændret for bestandigt.


Formænd for bestyrelsen:

Landsretssagfører Palle Tillisch formand for arbejdsgruppen fra sidst i 1950-erne.

1963 Valdemar Olsen, Højby, første formand for den egentlige bestyrelse.

1964 direktør Jørgen Fog-Petersen, DSB.

1965 E. Hanberg?

Henry Georg Jensen til 1972.

1972 direktør Rudolf Salomon Bier, Charlottenlund.


Direktører:

Indtil 1980, næsten 4 år, var direktøren Leif Juul Jørgensen, der stoppede for at tiltræde enstilling som finansdirektør i rederiet J. Lauritzen, og tillige direktørposten for rederiet "Vesterhavet".

1980 den 11. marts udnævntes Erik Steiner som ny direktør. Tidligere har han været 10 år i firmaet Otto Mønsted, og han havde en god indsigt i færgetrafik fra sin tid ved Jysk Færgefart.



Havnens ledelse:

1966 den 20. maj er kaptajn Ole Bidstrup ansat som overfartsleder.

Indtil 1967 var Steen Nielsen fuldmægtig ved Færgehavnen på Sjællands Odde.

1967 den 1. februar er kontorist, Harry Greve, Mols-Linien, Ebeltoft, udnævnt til fuldmægtig ved Færgehavnen på Sjællands Odde.

1980 var overfartslederen William Jørgensen.


Kilde: Vision og Virkelighed, 25 år med Mols-Linien udg. af Mols-Linien. - Holbæk Amts venstreblad 3. oktober 1963 og 16. oktober 1972 og 12. marts 1980.--SOC 28. jul 2013, 01:31 (CEST)