Lundhøjgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Lundhøjgård matr. 1a, Bjergesø, Vallekilde sogn, 45 tdr. land.

Heraf ager 38½, eng 5, have og gårdsplads 1½.

Der holdes 15 køer, 12 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 3 heste, 1 islænder, 2 plage og 1 får. Sidste år solgtes ca. 40 fedsvin.

Lars Eriksen, som overtog gården i 1894, er født i Vallekilde 5. marts 1872, og blev gift med Sine Madsen født i Hjembæk 26. februar 1870.

Lundhøjgård er arvefæste under Baroniet Adelersborg (Dragsholm Hovedgård).

Lars Eriksen overtog gården efter sin far, Erik Eriksen, som havde købt den af Chr. Christensen, der var den, som købte gården til arvefæste.

Hovedbygningen er af grundmur med stråtag, og er bygget efter en brand af Baroniet 1830 tillige med to avlslænger, formodentlig den vestre og nordlige længe, der er af bindingsværk. Den østlige længe er støbt lihgesom svinestalden og har stråtage.

Mod nordvest ser man de smukke skove omkring Dragsholm Slot ligge højt oppe.


1927 blev gården overtaget af Erik Eriksen, der er født på gården 23. december 1899. Han overtog den efter sine forældre, Jensine og Lars Marius Eriksen.

Hans hustru, Anna Eriksen, er født 19. september 1904 som datter af Marie og Niels Vestergård, der har en gård i Vile pr. Glyngøre.

I en årrække var Anna Eriksen medlem af Vallekilde-Hørve skolekommission.

Til gården hører et areal nu på 43 tdr. land, hvoraf 10 tdr. land anvendes til frøavl.

Besætningen er på 6 heste, 24 kreaturer og 50 svin.

Gården er udflyttet fra Bjergsø by, og stuehus og lade er opført 1830, og staldene 1906.

Eriksen er formand for Bjergesø Andelsmejeri.

I ægteskabet er 4 børn, hvoraf en datter bor i Sverige, en søn er nabo til gården, og to sønner bor på Bornholm.


Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Holbæk Amts Venstreblad 17. marts 1982.--SOC 19. dec 2011, 20:33 (CET)