Laur. Larsen, Vejleby

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Laur. Larsen, gårdejer, matr. nr. 10, Vejleby, Odsherred.

Hans gård er formentlig den ældste i Vallekilde-Hørve sogn.

Det første slægtsnavn man træffer her, er Kristen Kristensen.

Efter ham fulgte i 1773 svigersønnen Søren.

Derefter hans søn, Anders Sørensen, der fæstede gården efter sin mor 1908.

Så kom igen en svigersøn, Niels Madsen, der stammede fra Nexø.

Han fæstede gården efter sin svigermor i 1842. Han var en oplyst mand, der både kunne læse og skrive, og var vist den første mand på egnen, der holdt avis.

Hans hustru, der overlevede ham, drev gården i mange år. Hun var en dygtig kvinde, der blev bekendt viden om for sit fine hjemmelavede smør.

Hun fik arvefæste 1875.

Efter hendes død 1885 overgik gården til sønnen, Mads Nielsen.

Han drev gården til sin død 1938.

Derefter har datteren og svigersønnen Laur. Larsen drevet gården.

+

Gården er samtidig hvad bygningerne angår en af de ældste på egnen, idet den ene længe er ( i 1949) ca. 200 år gammel, og de øvrige bygninger - bortset fra en udvidelse af staldlængen - ca. 100 år gamle.

Porten i gårdens indkørsel er bemærkelsesværdig derved, at der på den indvendige umalede side er tæt beskrevet med blyantsnotater om mærkedage på gården og i slægten gennem 100 år. desværre er skriften efterhånden temmelig udvisket.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 11. februar 1949.--SOC, 18. aug. 2018.