Jørgen Nikolaj Petersen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Gårdejer Jørgen Nikolaj Petersen.
Jørgen Nikolaj Petersen, gårdejer, Svinningegården, Asmindrup sogn, Odsherred.

Han er født 2. februar 1885 på Brokbjerggård ved Vig som søn af gårdejer Jens Petersen og hustru Ane, født Andresen.

Gift 19. oktober 1909 med Else Kirstine Petersen, født 1888, som datter af gårdejer Ole Nielsen, Bøgebjerggård, Jyderup, Vig, og hustru Dorthea Marie, født Petersen.

Uddannet ved landvæsenet. Elev på Hadsten Højskole 1903-1904, på Askov Højskole 1904-1905 og på Skamlingsbankens Højskole 1905-1906.

Gårdejer 1909.

De havde først Elmely i Jyderup.

Derefter overtog de Svinningegården.

Forhenværende formand for Venstres Vælgerforening i 3 år.

Medlem af bestyrelsen for Asmindrup Brugsforening 1924-1927 og for Svinninge Andelsmejeri 1926.

Ejendomsskyldvurderingsmand 1924.

Kommunalt ombud i Asmindrup sogn 1929.

Datteren og svigersønnen, Ebba og Viktor Johansen havde Bøgebjerggård, Jyderup, Vig, i mange år.

Da de afstod gården flyttede de til G. Nykøbingvej 9, Vig, og her var Else Kirstine Petersen kendt som kogerske rundt om i hjemmene.

I mange år var hun i køkkenet på Restaurant Strandlyst.

Jørgen Nikolaj Petersen var efter afståelsen af gården i nogle år beskæftiget ved Vig station.

Jørgen Nikolaj Petersen døde 1973.

Else Kirstine Petersen døde 21. april 1982.

Foruden datteren på Bøgebjerggård, Jyderup, Vig, er to døtre bosat i henholdsvis Højby og Kgs. Lyngby.


Kilde: Danmarks Kommunale Forvaltning udg. af Selskabet ”Vort Samfund”, København. - Holbæk Amts Venstreblad 26. januar 1960 og 21. april 1982.--SOC 11. okt 2012, 19:49 (CEST)