Højby Hovedgade 45

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Højby Hovedgade 45, matr. nr. 45b, Højby by, Odsherred.

Fritliggende gadehus, ni fag langt, ca. 5 m bredet, opført i bindingsværk, men på nær østgavlen omsat i grundmur, og med heltag. Tilbygget en mindre, grundmuret udbygning over gårdsiden med halvtag.

Indrettet med beboelse med gavlværelser under tag. I Gårdens østskel et grundmuret udhus med halvtag.

Den oprindelige bygning, der rimeligvis kan være opført tidligt i 1800-året, er set forsvundet i senere ombygninger. Men bygningskrop og fagdeling angiver dog, at det er et af byens ældre huse, der efter den oprindelige skorstensplacering at dømme, var indrettet med bolig i den østre ende, og stald, udhus eller lign. i de vestre fag.

Østgavlens bindingsværk er i fyr, med klinede tavl.

Taget er omlagt fra opskalket stråtag til bølgeeternit uden opskalkning. I rygningen en blankmuret skorstenspibe med sokkel og gesims.

Her boede Harriet Sørensen, som flyttede ind da hendes mand, Tage Sørensen, døde 1980 om sommeren, og hun købte huset af sin datter. Harriet Sørensen døde 19. februar 1981.


Kilde: Højby by og jorder udgivet af Trundholm kommune og Planstyrelsen 1987. - Holbæk Amts Venstreblad 19. februar 1981--SOC 12. maj 2012, 11:35 (CEST)