Gunnar Magnussen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Gunnar Magnussen, fiskehandler, Glostrup Overdrev, Odsherred.

1951 den 6. november hen under aften brændte hans stråtækte hus i en voldsom brand, der kunne ses vidt omkring.

han var ved at indrette et værelse på loftet. Herunder kom han til at vælte en flaske med benzin. Væsken løb hen over loftet. Han fejede støv over benzinen for at hindre den i at løbe ned gennem loftet. Da han lidt efter skulle måle noget under stråtaget strøg han en tændstik for bedre at kunne se.

Herunder antændtes benzindampene ved en lille eksplosion, dog slap Magnussen uskadt, men i løbet af kort tid stod hele stråtaget i lys lue.

Hustruen og 4 små børn, der sad i stuen, flygtede ud, og Magnussen nåede kun at få reddet en del af indboet, for huset nedbrændte i løbet af kort tid uden at Vig brandvæsen kunne udrette noget.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 7. november 1951.--SOC 15. jan 2018, 20:11 (CET)