Grimshøj

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Grimshøj matr. 10a, Gundestrup, Grevinge sogn, 37 tdr. land.

Heraf ager 36, Have og gårdsplads 1.

Der holdes 12 køer, 8 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 3 heste og 3 plage og føl. Sidste år solgtes ca. 35 fedsvin.

Søren Nielsen, som overtog gården i 1886, er født i Atterup 4. maj 1838, og blev gift med Kristine Nielsen født i Hørve.

Grimshøj ligger i byen og er arvefæste under staten.

Søren Nielsen købte gården af sin hustrus plejefar, Peder Nielsen, som havde fået den ved giftemål med Jens Madsens enke.

Jens Madsen havde tilbyttet sig gården i 1836 med Anders Sørensens enkes gård.

Anders Sørensen havde giftet sig til den med sin første hustru, enken efter Lars Jørgensen, som 1774 havde fået den af Peder Jensen.

Hovedbygningen er grundmuret, avlsbygningerne er af bindingsværk, og alle har stråtag. Mod vest ligger en støbt svinestald med stråtag. Der er indlagt elektrisk lys og kraft.

Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 22. aug 2011, 16:01 (CEST)