Fastelavnsgildet

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Fastelavnsgildet i Odsherred.

Fra Holbæk amt, Vallekilde sogn. Optegnet 1913 "i Følge med Laurits Jensen, Stenstrup" efter den ca. 75-årige enke Ellen Jens Larsen, Nyrup, Højby sogn, født i Bjergesø, Vallekilde sogn:

Fra året 1852, da Ellen blev konfirmeret, husker hun tydeligt "Fastelavnsgildet", og fortæller derom, udmærket og med en ejendommelig livlighed. Hun oplever det hele påny, således som da hun første gang var med som voksen i ungdommens store fest.

Først skulle øllet brygges.

På en forudbestemt aften samledes karlene og leverer malt til øl. 1 skp. malt fra hver karl - thi øllet skulle være godt. Rettere: 1 skp. malt fra hver gård, hvis karl deltog i festen. Var to karle fra samme gård, bragte de dog kun 1 skp. tilsammen.

Fredag eller lørdag før fastelavn samledes karle atter for at smage på øllet, og bestemme hvem der skulle være skænkere af øl, og hvem der skal skænke brændevin - og træffe anden afgærelse for festen.

Søndag aften begynder "Fastelavnsgildet" i Bjergesø.

Mandag formiddag kl. 10 slås "katten af tønden".

Imellem som de rider her, tager de sig en "hjertestyrkning" i Gildegården. Der drikkes "Ølsøve", hvortil pigerne har leveret æg. Lillepigen giver 4 æg, storpigen 5, karlene drikker "Ølsøben" af en krukke.

Når tønden er knust ophænges en hane, som er kvalt og indsmurt i grøn sæbe. Den skulle nu hovedet trækkes af. Det var morsomt at se på. Karlene trak og nappede i hanehalsen, men fingrene smuttede for sæben.


Senere fortsættes med mange andre løjer, som hører med til Fastelavn:

Kartofler lægges i en række, en favn mellem her. En stok sættes ved den ene ende af rækken, en "Avnekurv" ved den anden ende. En Karl skal nu i løb opsamle kartoflerne en for en, og kaste dem i "Avnekurven", men hver gang han har taget en kartoffel op, skal han rende udenom stokken, inden han lægger kartoflen i "Avnekurven".

Mens det står på, skal en anden Karl se om han kan nå at skrive med kridt på porten i en udflyttergård - afmærke at han har været her.

Den tabende part må bøde til den fælles kasse.

En hane slippes ud på marken. Jens udvælges til at være den, som skal fange hanen. Men det er ikke så let. - Hej, Jens, du er for sen i vendingen! driller de andre.

Imens Jens trætter hanen, løber en anden karl af alle livsens kræfter for at få skrevet - og afmærket sin tilstedeværelse - ved forskellige døre og porte.

Alle karlene - med musikanteren, der er i fri luft, ved væddekampene, spiller klarinet - går ud til en tørvemose lidt fra Gildesgården. De har en flaske og glas med, og tager en tår. Dernæst bindes de for øjnene. Så gælder det om, hvem der først kan komme tilbage til Gildesgårdens port. De løber - men nogle, som ikke har lagt mærke til vindretningen, løb helt vild. En rendte i en harve ved et gammelt aftægtshus. Men der var også en, som ramte porten og skrålede, at hans hold havde vundet.

I en lang vogn køres alle pigerne op til Vallekilde Præstegård. Herfra stilles de i række med mellemrum langs vejen til Bjergesø.

Nu skal der løbes, og en karl skal løbe om kap med alle pigerne.

Den første pige (nærmest Præstegården) løber, og rækker den næste et lommetørklæde, løber selv tilbage til vognen, mens den der fik lommetørklædet løber til den næste, og selv tilbage, og så fremdeles.

Karlen skal holde ud at løbe sammen med dem alle.

Efterhånden som de kommer tilbage, stiger de tilvogns, og så kører de hjemad igen. De sidste, som står nær Bjergesø by, kommer jo næppe op at køre.

Alle disse løjer: Tønden, Hanen, Halvvognen, Kartoflerne, den levende hane og det blinde løb - og pigernes løb optog Fastelavnsmandag.

Om tirsdagen havde man fastsat, at morskaben skulle begynde klokken 1, men der var ikke mange, der kom så tidligt. Da pigerne trådte ind i Gildesgården var karlene i gang med løjerne.

En sod og "gamsede i sig" af en kringle, og frak dygtigt med brændevin til, for det skulle glide rask, og hans mor stod og råbte, at han måtte ikke drikke så meget brændevin. Imens han sad, var der en dygtig langbenet en, som skulle nå at rende fra daglistuen gennem mellemstuen op i øverstestuen, og skrive tolv kridtstreger ved hvert endemål.

Så kastede de også Kølle (nærmere herom meddeles ikke), og de "bed til bollen" med hænderne bundet på ryggen.

"At slå potten itu" hørte pigerne til. Men de er ikke glade for det, fordi de skal bindes for øjnene, og så må de tage deres Korsklæder af, som de nys har fået sat så smukt på til gildet - men det skal jo være.

Pigen i Gildesgården redder dem.

Potten er stillet på marken. Hun går derud, sådan for at se hvor den er, og tæller imens skridtene ud til den. Så går hun tilbage, får klædet om øjene, og kæppen i hånden - går de aftalte skridt frem, og rammer potten. Så er der ikke mere at slå efter - og de andre piger er fri for at røre ved Korsklæderne.

Ved fastelavnsgildet fås skåret mad ved middagstid, og kaffe med brunt sukker en times tid senere.

"Ølsøben", som karlene drak af en krukke, søber pigerne af et fad. De vil nemlig have hvedebrød til, og det må karlene skaffe, og selv skære ud.

Disse ituskårne fastelavnsboller hældes i "Ølsøben", og så får pigerne skeerne igang.

Man danser tirsdag, og man danser onsdag, men onsdag laves der ingen kunster, og gildet begynder først ved aften.

Spillemanden spiller violin. Der opkræves spillemandspenge på en tallerken, 8 skill. af en karl, og 4 skill af en pige.

Lørdag aften samles karlene og gør relighed. Da er pigerne ikke med. Hele gildet med brændevin, hvedebrød, lys og meget andet, koster omkring et par mark fra hver karl.


Følgende optegnelse stammer fra "Folkeminder", 14. hæfte 1969, og er indsamlet af Thorkild Gravlund, og bragt i Arilds Lokaltidende nr. 1 - 1983.--SOC 8. mar 2013, 13:41 (CET)