Bodil Marie

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Bodil Marie, kunsthåndværk, Svanestræde 7a, Nykøbing Sjælland.

Svanestræde 7a 2014. - Foto: SOC.

Først var der en gammel landevejskro.

Siden blev der lavet hestestald.

Den måde, der er bygget på, antyder at bygningen (1974) er omkring 200 år gammel, så den har formentlig også været brugt til andre formål.

1971 fredag den 2. juli åbnede Bodil og Jens Galsgård, der bor i Vig men kommer fra København, forretningen.

På det tidspunkt var der cykelværksted.

Butikken er udstyret med 3 lokaler. I det ene er fortrinsvis udstillet keramik, mens der i de to andre er en stor afdeling med de kendte "Bodil Marie kjoler", designet af fruen selv. Ægteparret fremstiller iøvrigt selv en stor del af deres varer.

Bodil og Jens Galsgårds lille butik på Algade, Bodil Marie, skal nu foreløbig fungere som udstilling.

1974 indrettede Jens Galsgård den tidligere hestestald til kunstudstillings-lokale.

Parret pusler også med tanken om, at de evt. kunne bygge om, så de kan bo i den gamle hestestald, for så slipper de for transporten frem og tilbage til Vig hvor de bor nu.

Nu går husherren, der før har forsøgt sig i tømrerfaget, og bygger om. Resten af huset skal restaureres så nænsomt, som det er sket med forhuset, hvor der var cykelforretning og værksted, da ejendommen blev overtaget. Jens Galsgård har været helt i Faxe for at hente gamle teglsten til taget. Han henter også en del materialer fra "Rebslagergården", som er ved at blive revet ned.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 3. juli 1971 og 5. januar 1974.--SOC 31. maj 2013, 01:51 (CEST)