Asnæs. Brand hos købmand Alfred Nielsen - 1. juli 1931 (B3120)
Brand hos købmand Alfred Nielsen, Storegade 16, matr. nr. 43c. Den 1. juli 1931 nedbrændte alle udbygningerne til købmandsgården incl. et kornmagasin, som lå langs med Asnæs Kirkevej. Beboelsen og butikken blev reddet, men der brændte også to småhuse, som lå ved Gyden. Det var en meget stor brand, hvor der måtte hentes assistance fra de omliggende brandvæsener. Branden opstod antagelig fordi, der var smidt aske ud.
En udbrændt bil på brandtomten. Manden med kasket og uniform er formentlig sognefoged Jens Hansen, Asnæs.