Vig Kommunekontor

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Holbækvej i Vig ca. 1955 med kommunekontoret i forgrunden
Vig Kommunekontor, Holbækvej 18, Vig, Odsherred.

Man arbejdede på at få et nyt kommunekontor allerede fra 1940, da det gamle ikke mere var tidssvarende.

1951 den 17. december var der rejsegilde.

Vig kommunekontor blev indviet 6. oktober 1952 af bl.a. sognerådsformand Peter Petersen, Hønsinge, amtsmand H. de Jonquiéres, amtsrådsmedlem Villiam Nybjerg, arkitekt Marius Pedersen, sognerådsmedlem Ingemann Kristiansen og købmand Eddy Jensen, o.fl.

Det kostede 175.000,00 kr. foruden grunden, haveanlæg, omkostninger og inventar, så det blev alt i alt på 225.000,00 kr.

Kommunekontoret - også kaldet rådhus - var tegnet af arkitekt Marius Andersen.

Der er en stor rummelig entre, hvorfra der er indgang til næsten alle lokaler i stueetagen, og på 1. salen er en stor moderne lejlighed til kommunesekretæren. I kælderen er er kedelrum for centralvarmeanlægget, oliefyr, vaskerum og en stor spisestue.


Kilde: "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 17. december 1951 og 15. november 1977. - Holbæk Amts Venstreblad 7. oktober 1952.--SOC 15. mar 2014, 12:37 (CET)