VALLEKILDE HØJSKOLE, Vallekilde-Arkivet, Gallery

UFFE GROSEN

Uffe Grosen
(født 29.11.1894 - død 10.10.1971)

Forstander på Vallekilde Højskole fra 01. november 1923 til 28. marts 1954


Uffe Grosen kom fra Århus-egnen og efter at have uddannet sig på Askov Højskole og Silkeborg seminarium, var han lærer på et par andre skoler, inden han kom til Vallekilde, som lærer på sommerholdet i 1919.
Han var væk fra Vallekilde Højskole i små perioder på grund af militærtjeneste og et Englandsophold, men vendte hver gang tilbage til sin lærergerning på Vallekilde Højskole.

Uffe Grosen var derfor ikke en helt ny mand på stedet, da han trådte til som leder på Vallekilde Højskole i efteråret 1923, men tvært i mod én der forud var fortrolig med skolens traditioner og kunne tage hensyn til dem, men samtidig havde han øje for en ny tids krav.

Uffe Grosen giftede sig med Anna Thomsen i den 21. oktober 1923.
Anna (født 5.10.1897 - død 19.4.1987) var lærerinde i Christiansfeld, inden hun flyttede til Vallekilde for at blive gift- og forstanderfrue.

Anna og Uffe Grosen fik sammen to børn - I 1925 fik de Vagn og i 1928 kom lille Karen til verden.

Da Anna og Uffe Grosen havde ledet Vallekilde Højskole i 25 år, sagde de til hinanden at hvis alt går godt ville de tage 5 år mere. Vinterholdet 1953-1954 (der sluttede den 28. marts 1954), blev derfor deres sidste som forstanderpar på Vallekilde Højskole – Men det blev ikke et farvel, da de havde aftale med det nye forstanderpar om, at de stadig ville være en del af den faste medarbejderstab.

Populære tags

Album info