VALLEKILDE HØJSKOLE, Vallekilde-Arkivet, Gallery

TROELS MYLENBERG

Troels Mylenberg
(født 24. april 1970)

Forstander på Vallekilde Højskole fra 01. juli 2003 til 31. december 2005.

Troels havde en omfattende karriere bag sig, inden han kom til Vallekilde Højskole.
Han startede som praktikant på Berlingske Tidende, senere som skribent på Weekendavisen, redaktionschef på Dagen og leder af den politiske redaktion på Ekstra Bladet.

I 2003 var Troels og familien i sommerhus i Odsherred, her var de blandt andet en tur forbi Vallekilde Højskole. Troels syntes at højskolen lå der og så så dejlig ud – Og søgte derfor den ledige stilling som forstander.
Troels Mylenberg mente at højskoler og friskoler er noget af det dyrebareste, så han lavede en tre-årsplan for højskolen - Der kom både nye fag og nye lærer til det lidt livløse Vallekilde.

Troels er gift med Lis og sammen har de fire børn, den sidste kom efter de var rejst fra Vallekilde.

Med udgangen af 2005 valgte Troels at forlade posten som forstander på Vallekilde Højskole, da han skulle videre som leder for Center for Journalistik ved Syddansk Universitet i Odense.

Ved hans afslutning udtalte han:
”Vallekilde går i blodet – Heldigvis er det en blodsygdom, man ikke slipper af med”.

Populære tags

Album info