VALLEKILDE HØJSKOLE, Vallekilde-Arkivet, Gallery

Sølvbryllup - 1915

Sigrid Trier Hansen og Povl Hansen i anledningen af deres sølvbryllup i 1915.

Sigrid Trier Hansen var datter af højskolens grundlægger og første forstander Ernst Trier.
Hun blev gift med højskolelærer Povl Hansen, som kom til Vallekilde Højskole i 1881 for at undervise i dansk og historie.

Den 29. december 1893 døde Ernst Trier pludseligt af et hjerteslag og herefter blev Povl Hansen opfordret til at overtage skolen ledelse.
Han var ganske vist den yngste af skolens faste lærerstab, men man mente alligevel at han var bedst egnet til at overtage efter Ernst Trier.

Han formåede at holde elevtallet på højskolen, selvom man var bange for at elevtallet ville falde kraftigt efter Triers død.
Det gik så godt for Povl Hansen og hans bror Neils Hansen (som stod for skolens landbrug), at de sammen i 1900 kunne overtage skolen og tilhørende jord som ejendom.

I 1923 blev de to brødre enige om at der skulle nye og yngre kræfter til at drive højskolen, som havde haft nedgang i elevtallet i et par år.
Det blev Uffe Grosen som var kommet til Vallekilde som lærer i 1919, der overtog skolen, haven og en lille del af jorden.

Størstedelen af jorden beholdte Niels og Povl og forpagtede den ud til Povl Hansens ældste søn Hans Trier Hansen.

Populære tags

Billedeinfo