Ærtemosegård

Fra odswiki
Version fra 19. aug 2017, 22:21 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Ærtemosegård, Hønsinge, Vig st., Odsherred, matr. nr. 12a m.fl.
Tørveskæring i Hønsinge under 1. verdenskrig på Ærtemosegård i Hønsinge:
Gården ejedes på dette tidspunkt (1914-1918) af Niels Larsen.
De rejlede tørv står i stakke og tørrer i ca. 14 dage alt efter vejret.
Konerne lå på knæ og stablede dem. Senere, under anden verdenskrig, foregik det hele mere mekaniseret.
De beskidte arbejdsforklæder ligger på jorden og kvinderne har taget de pæne forklæder på.
Rillerne bagved kaldtes "bænke", og her blev den æltede tørv væltet ned i.
Bagefter gik en mand med en skovl og glattede massen ud og skar den i firkanter.
I den tohjulede kærre, som kan skimtes yderst til højre, blev tørven blandet med vand og æltet, når hesten gik fremad.
I kærren var monteret nogle "æltevinger" på en aksel.
Tørvene blev solgt direkte fra gården og man regnede med "tønder" tørv.
Kvinderne er fra venstre:
Nr. 1: Kristine Kristensen, gift med Peder Kristensen, Jyderup Skov.
Nr. 2 ukendt.
Nr. 3: Kirsten Kristiansen, gift med N. P. Kristiansen, Hønsinge Mark.
Nr. 4: Martine Nielsen, gift med Johannes Nielsen, Jyderup Skov.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Den var i mange år ejet af gårdejer Birch, der døde 1948.

Han var gift med Gabrielle, der er født 8. april 1891 i København. Hun blev som ung musikuddannet, og hun var meget musik- og sanginteresseret, og var meget aktiv indenfor Vig Sangforening. Hun døde natten til den 2. januar 1963.

Gården blev overtaget 1942 af Johan Valdemar Olsson født i Tranekær på Langeland 4, september 1905. Hans mor, Eva Olsson er død, og hans far, Oluf Olsson, bor på gården.

Han er gift med Anna Olsson født i Frederikshavn 5. januar 1905 som datter af Stine og Jørgen Jørgensen.

1954 den 1. november har gårdejer Johan Valdemar Olsson solgt Ærtemosegård til gårdejer Oluf Andersen, Nordgården, Asnæs, og i stedet købt parcellist Egon Petersens ejendom i Føllenslev med 15 tdr. land.

+

Gården er tidligere udflyttet fra Hønsinge by, og af bygningerne er stuehuset opført 1870, kostald, hestestald og lade 1850. Svinehuset er ligesom stuehuset tækket med teglsten. Udlængerne er tækket med strå og opført af cementsten eller kampesten. Stuehuset er opført af brændte sten.

Arealet er på 44 tdr. land, samt 2 tdr. land mose.

Besætningen er på 5 heste og 1 føl af belgisk race, 15 malkekøer og 15 ungkreaturer af R.d.M. samt 12 svin.

+

1955 den 5. april har gårdejer Oluf Andersen, Asnæs, solgt Ærtemosegård i Vig med 50 tdr. land, avl og delvis besætning, til landmand Jens Erik Hagelund, Jyderup.

1965 den 30. september om aftenen nedbrændte kostaldlængen. På grund af det tætpakkede loft lykkedes det at redde hele besætningen. Midlertidig installation var brandårsagen.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Holbæk Amts Venstreblad 9. oktober 1954 og 5. april 1955 og 4. april 1961 og 2. januar 1963 og 1. oktober 1965.--SOC 5. dec 2011, 14:49 (CET)