Forskel mellem versioner af "Yderby Skærvefabrik"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Se også: [[Stenlejerne A/S]]. | Se også: [[Stenlejerne A/S]]. | ||
| + | |||
| + | + | ||
| + | |||
| + | Laur. Madsen, Yderby Lyng, var formand i mere end 25 år. | ||
| + | |||
| + | Han blev gift 6. september 1920. | ||
| + | |||
| + | I hjmmet opvoksede en stor børneflok, hvoraf de fleste bor på Sjællands Odde. | ||
+ | + | ||
| Linje 33: | Linje 41: | ||
| − | ''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 7. april 1967.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 28. nov 2013, 00:58 (CET) | + | ''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 7. april 1967. - Odsherred Tidende 31. august 1945.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 28. nov 2013, 00:58 (CET) |
| − | [[Kategori:Skærvefabrikker]] | + | [[Kategori: Skærvefabrikker]] |
| + | [[Kategori: Besættelsen/2. Verdenskrig]] | ||
[[Kategori: Industri]] | [[Kategori: Industri]] | ||
Nuværende version fra 25. jan 2020, 02:41
Yderby Skærvefabrik, Yderby, Stenlejerne, Sjællands Odde. Det første stenværk i Yderby startede i slutningen af 1800-tallet. Det ejedes af Jørgen Nielsen, Brandstrupgaard og fungerede ved at stenene blev knust ved dampkraft og udskibet.
Derefter ejedes værket af en grosserer Nielsen i København, som døde år 1900.
Efter det havde stenværket flere forskellige ejere i nogle år. For så at ligge stille de sidste par år inden tyskerne overtog det i 1910.
På grund af tyskernes overtagelse kaldes noget af værket i daglig tale for "Tyskerværket".
Tyskerne rejste hjem ved starten af 1. verdenskrig 1914-1918, og stenværket lå igen stille indtil Stenlejerne A/S overtog det.
Se også: Stenlejerne A/S.
+
Laur. Madsen, Yderby Lyng, var formand i mere end 25 år.
Han blev gift 6. september 1920.
I hjmmet opvoksede en stor børneflok, hvoraf de fleste bor på Sjællands Odde.
+
Forhenværende fisker Lars Larsen, Havnebyen, Sjællands Odde fortæller til Holbæk Amts Venstreblad 1967:
Stenværket blev opført 1909 af tyskerne for at skaffe sten til stensætningerne i forbindelse med indretningen af "vigespor" på Kielerkanalen, som var blevet så stor en succes, at den var blevet for smal.
Værket blev anlagt ud for Søgården, fordi der her var en naturlig havn.
Værket arbejdede til krigen kom 1914, og det blev ledet af tyske teknikere, men de ca. 40 arbejdere var italienere.
De var særdeles dygtige, og kom godt ud af det med lokalbefolkningen. De var fulde af humør, og sang dagen lang, så man kunne høre det langt væk.
Derfor gav lokalbefolkningen det navnet "Tyskerværket".
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 7. april 1967. - Odsherred Tidende 31. august 1945.--SOC 28. nov 2013, 00:58 (CET)
