Forskel mellem versioner af "Vig Kirke"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
 
(25 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
 
[[Fil:VigKirke.jpg|400px|thumb|left|Vig Kirke omkring 1960.
 
[[Fil:VigKirke.jpg|400px|thumb|left|Vig Kirke omkring 1960.
Med kirken i centrum ses et parti af Vig Hovedgade. Bemærk at bindingsværkshuset, som tidligere var foran kirken, er erstattet med fortov og bænk. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]
+
Med kirken i centrum ses et parti af Vig Hovedgade. Bemærk at bindingsværkshuset, som tidligere var foran kirken, er erstattet med fortov og bænk. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]Vig kirke, Enghavevej 1, [[Vig]], [[Odsherred]].
 +
 
 
Hvornår [[Vig]] Kirke i [[Odsherred]] er bygget ved vi ikke; men dens nuværende skikkelse er ikke den oprindelige.
 
Hvornår [[Vig]] Kirke i [[Odsherred]] er bygget ved vi ikke; men dens nuværende skikkelse er ikke den oprindelige.
  
Linje 23: Linje 24:
 
Kirkeskibet i Vig Kirke er et 4-mastet fuldskib "Hertuginden af Aalborg". 114 cm; højde 95 cm. portma1et. Bygget af elev på Livø; givet af inspektør Jensen, Livø. Ophængt 1943.
 
Kirkeskibet i Vig Kirke er et 4-mastet fuldskib "Hertuginden af Aalborg". 114 cm; højde 95 cm. portma1et. Bygget af elev på Livø; givet af inspektør Jensen, Livø. Ophængt 1943.
  
Som tidligere omtalt er præstegaarden afsat paa kortet fra 1786, men det sidste halve århundredes præster har ladet foretage en eller anden ombygning og forbedring. Til den hører en stor Have med mange prægtige, gamle træer. Oprindelig var præstegården på Størrelse med byens bøndergårde, men efterhånden er der solgt jord fra, så at der nu kun er en snes tdr. land tilbage, som er bortforpagtet til parcellist Laurits Jensen.
+
Som tidligere omtalt er [[Vig Præstegård]] afsat kortet fra 1786, men det sidste halve århundredes præster har ladet foretage en eller anden ombygning og forbedring. Til den hører en stor have med mange prægtige, gamle træer. Oprindelig var præstegården på Størrelse med byens bøndergårde, men efterhånden er der solgt jord fra, så at der nu kun er en snes tdr. land tilbage, som er bortforpagtet til parcellist Laurits Jensen.
 +
 
 +
1945 Påskedag indviedes det store nye pibeorgel af organist Vognsen i en propfyldt kirke. Samtidig er det afslutningen på en større restaurering af kirken.
 +
 
 +
1953 den 28. november har menighedsrådet købt konsulent Graversens ejendom, der ligger lige op til kirken.
 +
 
 +
Købesummen er 38.000,00 kr., og ejendommen indeholder 3 lejligheder, der agtes anvendt til funktionærboliger. Det tilhørende areal på 1 tdr. land holdes til disposition til eventuel udvidelse af kirkegården.[[Fil:Vig kirke alteret.jpg|300px|thumb|left|Vig Kirke interiør ca 1890 i en tid, hvor der var kakkelovne til opvarmning, som ses til venstre i billedet.<br> Fotograf: Ukendt.]]
  
 
1955 den 31. januar vedtog sognerådet en større renovering af Vig Kirke, hvor det er planen at indlægge el-varme, gulvet skal sænkes, og der kommer nye stolerækker. Det hele er anslået til at koste 50-60.000 kr.   
 
1955 den 31. januar vedtog sognerådet en større renovering af Vig Kirke, hvor det er planen at indlægge el-varme, gulvet skal sænkes, og der kommer nye stolerækker. Det hele er anslået til at koste 50-60.000 kr.   
Linje 35: Linje 42:
 
Den kendte senere valgmenighedspræst i København, Fr. Jungersen fra 1881-91.  
 
Den kendte senere valgmenighedspræst i København, Fr. Jungersen fra 1881-91.  
  
[[Johan Julius Valdemar Prytz]], der først var kapellan her fra 1875-79 og siden sognepræst fra 1891-1916.  
+
[[Johan Julius Valdemar Prytz]], der først var kapellan her fra 1875-79 og siden sognepræst fra 1891-1916. [[Fil:J F Biring.jpg|150px|thumb|right|Johan Frederik Biering 1843-1868.]]
  
 
Da han tog sin afsked, blev præsten Jørgen Rasmussen, [[Vig]], kaldet. Han er født i Nøttrup 1869, blev student 1890, cand. theol. 1896, var derefter kapellan på Samsø fra 1897-1901, sognepræst i Stadil fra 1901-10 og fra 1910-17 i Brørup og Holsted, hvorfra han kom til [[Vig]]. Hans første hustru Marie Estrid Hulda, født Haastrup, døde, og han blev gift igen 4. august 1922 i [[Grevinge kirke]] med distriktsjordemoder Dagmar Hansen, født i Mainstu Michigan, U.S.A., den 15.september 1884, som datter af pastor Jørgen Hansen, og hustru Kristine født Hansen af Mainstu.
 
Da han tog sin afsked, blev præsten Jørgen Rasmussen, [[Vig]], kaldet. Han er født i Nøttrup 1869, blev student 1890, cand. theol. 1896, var derefter kapellan på Samsø fra 1897-1901, sognepræst i Stadil fra 1901-10 og fra 1910-17 i Brørup og Holsted, hvorfra han kom til [[Vig]]. Hans første hustru Marie Estrid Hulda, født Haastrup, døde, og han blev gift igen 4. august 1922 i [[Grevinge kirke]] med distriktsjordemoder Dagmar Hansen, født i Mainstu Michigan, U.S.A., den 15.september 1884, som datter af pastor Jørgen Hansen, og hustru Kristine født Hansen af Mainstu.
Linje 98: Linje 105:
 
1951 til 1959 [[Johannes Tast]].
 
1951 til 1959 [[Johannes Tast]].
  
1959 Finn Fosdal den 8. oktober, blev indsat af [[Christian Petersen, Provst]]. Finn Fosdal kommer fra Frederiksberg.
+
1959 Finn Fosdal den 8. oktober, blev indsat af [[Christian Petersen, provst]]. Finn Fosdal kommer fra Frederiksberg.
  
 
1964 [[Preben Thomsen]], "Digterpræsten", indsat den 15. november af [[Christian Petersen, provst]].
 
1964 [[Preben Thomsen]], "Digterpræsten", indsat den 15. november af [[Christian Petersen, provst]].
Linje 114: Linje 121:
  
 
'''Kapellaner i Vig-Asmindrup kirker:'''
 
'''Kapellaner i Vig-Asmindrup kirker:'''
 +
 +
1857-1867 [[Jørgen Bang Biering]], der var kaldskapellan hos sin far [[Johan Frederik Biering]].
  
 
1898-1905 Sven Juel.
 
1898-1905 Sven Juel.
  
 
1905 til 1910 [[J. F. Halberg]].
 
1905 til 1910 [[J. F. Halberg]].
 +
 +
1910-1914 [[O. E. L. Christiansen]].
 +
 +
1914-1919 [[Christoffer Carl P. Dragsdahl]].
 +
 +
1919-1922 [[Christen Landbo]], der blev præst ved [[Egebjerg kirke]].
  
 
1923 N. C. M. Nielsen.
 
1923 N. C. M. Nielsen.
  
1914-1919 [[Christoffer Carl P. Dragsdahl]].
+
1925-30 pastor Sørensen, der kom til Jyderup kirke.
  
 
1931 K. Aarup.
 
1931 K. Aarup.
  
1948 [[Edvard Lyse]] residerende kapellan i Vig-Asmindrup kirker.
+
1948 den 14. november kl. 14, [[Edvard Lyse]], residerende kapellan i Vig-Asmindrup kirker.
  
1951 den 1. december er J. C. H. Tast beskikket som kapellan for Vig og nr. Asmindrup kirker. Han var hjælpepræst ved den danske menighed i Sønderborg.
+
1951 den 1. december er J. C. H. Tast beskikket som kapellan for Vig og nr. Asmindrup kirker. Han var hjælpepræst ved den danske menighed i Sønderborg.[[Fil:Jørgen B. Biering, Vig.jpg|150px|thumb|right|Pastor Jørgen Bang Bjerring.<br>Fotograf: H. Petersen.]]
  
  
 
'''Organister:'''
 
'''Organister:'''
 +
 +
Weinholt-Pedersen, der flyttede til St. Heddinge. 1945 den 2. juni har han  på Musikkonservatoriet taget musikpædagogisk eksamen. - 1946 den 10. oktober har Det Sjællandske Folkekor valgt ham til vicedirigent. Samtidig blev han valgt ind i redaktionen for Dansk Kirketidende.
  
 
[[Jørgen Vognsen]], [[Vig]] til 1956.
 
[[Jørgen Vognsen]], [[Vig]] til 1956.
Linje 138: Linje 155:
  
 
'''Ringer og gravere:'''
 
'''Ringer og gravere:'''
 +
 +
Søren Sørensen til sin død 22. september 1946. Han var i mange år også skatteopkræver. I ægteskabet var 2 sønner og to døtre, hvoraf en søn bor på Ellinge Lyng og en i Holbæk og en datter i København og en datter bor hjemme.
 +
 +
I en kort periode var vaskeriejer [[Niels Jørgensen, Vig]], ringer og graver.
  
 
Anton Nielsen, der den 1. november 1960 blev medlem af sognerådet på en suppleantplads, da overmontør Erik Jensen blev overflyttet til Korsør.
 
Anton Nielsen, der den 1. november 1960 blev medlem af sognerådet på en suppleantplads, da overmontør Erik Jensen blev overflyttet til Korsør.
  
  
''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918. Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Kirkeskib kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 2000. - Holbæk Amts Venstreblad 17. august 1956 og 4. september og 9. oktober 1959 og 8. juli og 27. september 1960 og 16. november 1964 og 27. december 1968 og 3. oktober 1974. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 7. december 1976 og 5. marts 1981. - Arkivalier Online 2014.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 3. sep 2014, 17:14 (CEST)
+
''Kilde: Odsherred Tidende 3. april 1945 og 10. oktober 1946.''<br>
 +
''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918. Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Kirkeskib kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 2000.''<br>
 +
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. september 1946 og 28. november 1953 og 17. august 1956 og 4. september og 9. oktober 1959 og 8. juli og 27. september 1960 og 16. november 1964 og 27. december 1968 og 3. oktober 1974.''<br>
 +
''Kilde: Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 7. december 1976 og 5. marts 1981.''<br>
 +
''Kilde: Arkivalier Online 2014.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 3. sep 2014, 17:14 (CEST)
  
 
[[Kategori: Kirker]]
 
[[Kategori: Kirker]]

Nuværende version fra 13. jan 2020, 21:43

Vig Kirke omkring 1960. Med kirken i centrum ses et parti af Vig Hovedgade. Bemærk at bindingsværkshuset, som tidligere var foran kirken, er erstattet med fortov og bænk. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.
Vig kirke, Enghavevej 1, Vig, Odsherred.

Hvornår Vig Kirke i Odsherred er bygget ved vi ikke; men dens nuværende skikkelse er ikke den oprindelige.

Da man restaurerede kirken 1960, og gik ned i gulvet for at lægge et nyt, kom man ned til det ældste kirkegulv fra 1150. det kunne tydeligt ses på ydermuren hvor det gamle gulv har gået til. Kirken havde dengang kun siddebænke og fodskamler, alt af kampesten.

Ved restaureringen fandt man noget meget ejendommeligt, dels en ca. 2 meter bred, og ca. 50 cm høj forhøjning, langs kirkens gamle vestgavl, og mellem de daværende mands- og kvindedøre, samt en cirkelrund forhøjning midt i kirkeskibet. Denne sidste forhøjning er delvist ødelagt af begravelser. Hvad disse forhøjninger har været brugt til, ved man ikke fordi de ikke kendes fra andre danske kirker.

Der er bygget en hel ny kirke ovenpå, og den østlige del, det nuværende kor, er senere tilbygget, og årstallet 1787, som findes paa tårnet, henviser til en restauration af dette, hvorved det er blevet gjort større og måske højere.

I Taarnet findes 2 store malmklokker, af hvilke den ene er fra 1605, den anden fra 1649.

I Koret, som ligger lidt skævt for kirkens længdeakse, står det store egetræsalter, med en meget stor og pragtfuldt udskåret altertavle, ligeledes af egetræ. Den centrale udskæring forestiller Påskemaaltidet, og under den er sakramentets ordlyd skrevet med guldskrift. Både altertavlen, som er fra 1650, og klokken fra 1649 er skænket af Rigskansler Christopher Urne og hans hustru Sophia Lindenow.

Døbefonden, som er en vældig, tilhugget granitblok, er forsynet med et blybækken fra 1818, som bærer følgende indskrift: Wiigs Kiercke Til - Hørrer Dette Becken.

På en gammel indsamlingsbøsse af træ fra 1702 findes en udskæring, der skal forestille den fattige Lazarus.

I året 1902 blev der dels ved indsamling, dels ved en Bazar skaffet midler til veje til anskaffelse af et kirkeorgel.

I 1910 blev der indlagt elektrisk lys og i 1916 centralvarmeanlæg.

Kirkeskibet i Vig Kirke er et 4-mastet fuldskib "Hertuginden af Aalborg". 114 cm; højde 95 cm. portma1et. Bygget af elev på Livø; givet af inspektør Jensen, Livø. Ophængt 1943.

Som tidligere omtalt er Vig Præstegård afsat på kortet fra 1786, men det sidste halve århundredes præster har ladet foretage en eller anden ombygning og forbedring. Til den hører en stor have med mange prægtige, gamle træer. Oprindelig var præstegården på Størrelse med byens bøndergårde, men efterhånden er der solgt jord fra, så at der nu kun er en snes tdr. land tilbage, som er bortforpagtet til parcellist Laurits Jensen.

1945 Påskedag indviedes det store nye pibeorgel af organist Vognsen i en propfyldt kirke. Samtidig er det afslutningen på en større restaurering af kirken.

1953 den 28. november har menighedsrådet købt konsulent Graversens ejendom, der ligger lige op til kirken.

Købesummen er 38.000,00 kr., og ejendommen indeholder 3 lejligheder, der agtes anvendt til funktionærboliger. Det tilhørende areal på 1 tdr. land holdes til disposition til eventuel udvidelse af kirkegården.
Vig Kirke interiør ca 1890 i en tid, hvor der var kakkelovne til opvarmning, som ses til venstre i billedet.
Fotograf: Ukendt.

1955 den 31. januar vedtog sognerådet en større renovering af Vig Kirke, hvor det er planen at indlægge el-varme, gulvet skal sænkes, og der kommer nye stolerækker. Det hele er anslået til at koste 50-60.000 kr.

+

Af Præster, der har virket i kaldet, kan nævnes:

Provst Bloch fra 1868-81.

Den kendte senere valgmenighedspræst i København, Fr. Jungersen fra 1881-91.

Johan Julius Valdemar Prytz, der først var kapellan her fra 1875-79 og siden sognepræst fra 1891-1916.
Johan Frederik Biering 1843-1868.

Da han tog sin afsked, blev præsten Jørgen Rasmussen, Vig, kaldet. Han er født i Nøttrup 1869, blev student 1890, cand. theol. 1896, var derefter kapellan på Samsø fra 1897-1901, sognepræst i Stadil fra 1901-10 og fra 1910-17 i Brørup og Holsted, hvorfra han kom til Vig. Hans første hustru Marie Estrid Hulda, født Haastrup, døde, og han blev gift igen 4. august 1922 i Grevinge kirke med distriktsjordemoder Dagmar Hansen, født i Mainstu Michigan, U.S.A., den 15.september 1884, som datter af pastor Jørgen Hansen, og hustru Kristine født Hansen af Mainstu.

Da arbejdet i Vig-Asmindrup Pastorat med de to kirker blev for stort, blev der 1875 oprettet fast Kapellani. Den nuværende kaldskapellan er C. Dragsdahl.

+

Se også: Asmindrup kirke.

+


Listen over sognepræster i Vig og Asmindrup kirker:

1566 Rasmus...?
Johan Julius Valdemar Prytz. - Foto: Chr. Neuhaus, København.

15... Jacob...?

15... Mikkel Christiansen.

1584 Hans Pedersen Wiig.

1618 Hans Hansen Wiig.

1653 Anders Jensen Bjørn.

1654 Hans Rasmussen Havrebjerg.

1669 Morten Holgersen Fuglede.

1674 Roald Nielsen.

1694 Albert Nielsen Chystalsin.

1702 Jesper Sørensen Holm.

1724 Svend Caspersen Schiwe.

1753 Hans Jørgen Christensen Garde.

1787 Peder Schwane Nielsen Bang.

1792 Hans Bech.
Provst Christian Petersen, sognepræst i 1940-erne.

1819 Hans Georg Reinsholm.

1832 Niels Gjølbye, som havde 12 børn.

1843 Johan Frederik Biering 1843-1867.

1868 Jørgen Victor Bloch, som havde 10 børn.

1881 Frederik Olfert Jungersen.

1891 Johan Julius Valdemar Prytz, som var Jørgen Victor Blochs svigersøn.

1917 Jørgen Rasmussen, Vig.

1939 Christian Petersen, provst.

1951 til 1959 Johannes Tast.

1959 Finn Fosdal den 8. oktober, blev indsat af Christian Petersen, provst. Finn Fosdal kommer fra Frederiksberg.

1964 Preben Thomsen, "Digterpræsten", indsat den 15. november af Christian Petersen, provst.

1968 den 27. december holdt Preben Thomsen, kaldet "Digterpræsten", afskedsprædiken i kirken kl. 14.00.

1970 Niels Årup.

1974 Claus Kaas Johansen til 1981.

Indtil 1981 pastor A. D. Koch.
Kaldskapellan Sven Juel 1898-1905.

1981 den 15. marts Henning Nørhøj, der kommer fra Haslev, og hustruen Lis, der arbejdede som socialrådgiver i Ringsted kommune. og var leder af EIFU-kurserne i Haslev.


Kapellaner i Vig-Asmindrup kirker:

1857-1867 Jørgen Bang Biering, der var kaldskapellan hos sin far Johan Frederik Biering.

1898-1905 Sven Juel.

1905 til 1910 J. F. Halberg.

1910-1914 O. E. L. Christiansen.

1914-1919 Christoffer Carl P. Dragsdahl.

1919-1922 Christen Landbo, der blev præst ved Egebjerg kirke.

1923 N. C. M. Nielsen.

1925-30 pastor Sørensen, der kom til Jyderup kirke.

1931 K. Aarup.

1948 den 14. november kl. 14, Edvard Lyse, residerende kapellan i Vig-Asmindrup kirker.

1951 den 1. december er J. C. H. Tast beskikket som kapellan for Vig og nr. Asmindrup kirker. Han var hjælpepræst ved den danske menighed i Sønderborg.
Pastor Jørgen Bang Bjerring.
Fotograf: H. Petersen.


Organister:

Weinholt-Pedersen, der flyttede til St. Heddinge. 1945 den 2. juni har han på Musikkonservatoriet taget musikpædagogisk eksamen. - 1946 den 10. oktober har Det Sjællandske Folkekor valgt ham til vicedirigent. Samtidig blev han valgt ind i redaktionen for Dansk Kirketidende.

Jørgen Vognsen, Vig til 1956.

1956 den 1. september er ansat organist frk. Marie Hjort, der kommer fra en stilling ved Københavns Begravelsesvæsen.


Ringer og gravere:

Søren Sørensen til sin død 22. september 1946. Han var i mange år også skatteopkræver. I ægteskabet var 2 sønner og to døtre, hvoraf en søn bor på Ellinge Lyng og en i Holbæk og en datter i København og en datter bor hjemme.

I en kort periode var vaskeriejer Niels Jørgensen, Vig, ringer og graver.

Anton Nielsen, der den 1. november 1960 blev medlem af sognerådet på en suppleantplads, da overmontør Erik Jensen blev overflyttet til Korsør.


Kilde: Odsherred Tidende 3. april 1945 og 10. oktober 1946.
Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918. Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Kirkeskib kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 2000.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. september 1946 og 28. november 1953 og 17. august 1956 og 4. september og 9. oktober 1959 og 8. juli og 27. september 1960 og 16. november 1964 og 27. december 1968 og 3. oktober 1974.
Kilde: Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 7. december 1976 og 5. marts 1981.
Kilde: Arkivalier Online 2014.--SOC 3. sep 2014, 17:14 (CEST)