Svenskerne i Højby sogn

Fra odswiki
Version fra 27. apr 2013, 14:21 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Svenskerne i Højby sogn i Odsherred.

Bedstemoder fortalte, at i svenskekrigenes tid var der en del af Lumsås byfolk, som havde lavet en hule i bakkerne ved Tjørnholm, og der var de godt gemt, mens fjenden lurede i Odsherred. De måtte så engang imellem ind til byen og se om der var fred til at samle lidt mad.

En dag da de var derinde så det roligt ud. De gav sig god tid, og særligt var der en pige, som hed Karen, der gjorde det.

Hun blev så overfaldet af nogle krigsfolk. De mishandlede hende og hængte hende i benene op i sodstangen i skorstenen.

Da de savnede hende ude fra hulen, gik der nogle ud for at lede efter hende.

De fandt hende så, men blodet flød fra næse og øre. Hun levede, men fik aldrig sin forstand tilbage.

+

I Stenstrup var der engang en familie, som i flere dage boede i en snedrive, og de havde intet andet at spise end en pose ærter.

+

I Kattegat lå de svenske skibe. De gik i land ved Klint og Lumsås og røvede. De skød også med kanoner mod bakkerne. Kugler, som vist ikke var engelske, er fundet der.

+

Bedstemoder sagde, at nede i Peder Jensens (senere Jens Pedersens) gård i Nyrup havde svenskerne i krigens tid hængt to piger op i benene, og skåret brysterne af dem. Pigerne døde heraf.

+

Da svenskerne var her druknede de små børn i flødebøtterne.


Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 26. apr 2013, 14:58 (CEST)