Skolen ved Høve Strand

Fra odswiki
Version fra 21. sep 2019, 15:08 af NannaB (diskussion | bidrag) NannaB (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Skolen ved Høve Strand i Odsherred.
Høve Sanatorium ca. 1920.
Sanatoriet ejet af Frederiksberg Kommune.
Bemærk vindrosen til højre.
Vejen i forgrunden er Høve Stræde.
Senere Skolen ved Høve Strand.
Lå hvor ejendomskomplekset Høve Klitbo er i 2011. Høve Klitbo 1, matr. nr. 5c, Høve by, Asnæs.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Oprindelig var det "Høve Sanatorium", og var ejet af Frederiksberg kommune.

Det blev også kaldt: "Høve Børnesanatorium".

Det er opført omkring 1908, og taget i brug 1910.

Det var skoledirektør Sofus Franck, der 1910 tog initiativ til oprettelse af et sanatorium for kirtelsvage børn.

De første 8 år blev det drevet af skiftende ledere.

1918 til 1947 var inspektør Oluf Larsen ansat som skolens leder, og det var ham, der fik sat nogenlunde system i skolen, med faste timeplaner, anlæggelse af have og legeplads m.m. Han flyttede til Bidstrup Hegn ved Birkerød.

I de første mange år blev det kun drevet om sommeren.

Desværre blev det grundigt ødelagt, først af Tyskerne i krigen 1940-45, og siden af flygtninge efter krigen, så det var lige til at rive ned, hvilket gjorde man måtte næsten begynde forfra.

1947 efterfulgtes han af inspektør Gunnar Tornbjerg Larsen, der havde været lærer fra 1940.

1948 den 2. marts vedtog man beslutningen om at bygge et nyt Høve Sanatorium som erstatning for den bygning, som tyskerne ødelagde ved halvandet års brug.

Udgifterne bliver 1 million kroner. Bygningen bliver lidt mindre end den gamle, men til gengæld udnyttes den bedre. Man håber byggeriet kan påbegyndes til sommeren 1949.

1950 den 17. maj var der igen rejsegilde på Frederiksberg kommunes børnesanatorium. Der var ganske vist kun genrejst 5 bygninger og der mangler to, som ventes rejst indenfor en halv snes dage.

Men indtil 1951 var der nærmest tale om en udvidet feriekoloni, hvor der var 130 drenge i 10 måneder, og 130 piger i 10 måneder, og med en begrænset form for undervisning.

Men så besluttede Frederiksberg kommune at bygge et stort nyt og moderne sanatorium.

1951 den 30. oktober ved indvielsen, efter en større ombygning og renovering, oplystes det at kommunens egen udgift til byggeriet ventes at blive på 1.176.628 kr., og det er 242.500 kr. mere end beregnet, bl.a. på grund af prisstigninger og ønskede forandringer. Da det nye blev taget i anvendelse, og nomineret til 72 børn, har man fortsat satset på det helbredsmæssige.

Høve Sanatorium - spisesalen - ca. 1930.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.
Og så gik man væk fra sommerdrift til helårsdrift.

1951 indrettede man en vævestue med 5 væve, og ansatte Gudrun Kramer, Nykøbing Sjælland, som vævelærerinde 3 dage om ugen fra 1. september.

1969 ændrede den navn til "Støtte- og Rekreationsskole for samspilsramte børn".

Derefter gik skolen helt og holdent over til at være observationsskole med specialundervisning, og samarbejdede med skolepsykologer og socialforvaltninger.

Fra 1940 var skolens leder Gunnar Tornbjerg Larsen

Han er født 1912.

Han var i 12 år medlem af Asnæs Sogneråd for de konservative. Han var i en årrække formand for Skolekommissionen. Han var med i Ligningskommissionen.

Ægteparret bor i en villa tæt ved skolen.

1978 den 1. oktober stopper Gunnar Tornbjerg Larsen som leder af skolen efter 38 år.

I stedet er ansat konsulent i specialundervisning i Høng, Friis Jensen.


Se også: Høve Sanatorium 1924.

Se også: Ole Clausen.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 17. maj 1950 og 20. august 1951 og 23. august 1960 og 13. april 1972 og 30. september 1978. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 2. oktober 1976. - Odsherred Tidende 2. marts 1948.--SOC 15. aug 2013, 15:18 (CEST)