Søholm, Asnæs

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Søholm pr. Asnæs, Asnæs Lammefjord, Asnæs sogn og kommune, Odsherred, Holbæk amt, matr. nr. 55 m.fl. af Lammefjorden.

Gården ligger ved Søholm-Skovly vejen s-v for Asnæs med en afstand til Asnæs station på 1½ km og Nykøbing Sjælland på 22 km.

Søholm er oprettet i 1889 af Andreas Jensen Wiuff på et areal af Asnæs [[Lammefjorden)), der blev udtørret. Af jorderne, der er samlet ved gården, er 60 ha dyndjord, resten er sand- og lerjord. Terrænet er fladt, kultur og gødningskraft særdeles god. Afvandingen forgår ved pumpning, engarealet er dynd og sandbund, skoven ca. 30 år gammel blandet skov med eg, bøg og birk.

Ejendomsskyld 120.000,00 kr. - Jordværdi 78.500,00 kr. - Brandassurance for bygninger 90.800,00 kr.

Samlet areal 78 3/4 hektar, heraf ager 64 1/4, eng 9½, skov 4, have og gårdsplads 1.

Kvægbesætningen, der består af 35 malkekøer og 20 stk. ungkreaturer, er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg årligt. Mælken leveres til Asnæs Andelsmejeri.

Der holdes som regel 8 svære arbejdsheste. Svinebesætningen er for tiden (1930) 10 tillægssøer, og der leveres ca. 125 slagterisvin årligt. Fjerkræholdet er på ca. 200 stk.

Søholm Hovedbygning er bygget 1894, den er opført af grundmur af røde sten, har stor frontspids til haven, og er tækket med tagpap.

Avlsbygningerne, som er støbt af beton, har tag af eternit, tegl og pap, og en hjelm har paptag.

Til ejendommen hører et fodermesterhus, og et hus med 0,5 ha jord til ejendommen.

Gården har vand fra Lammefjordens Vandværk. Lys og kraft fra Svinninge Højspændingsværk.


Søholms videre historie:

Jorden ejedes i 1800-tallet af A/S "Stubberup Enge". Dette solgte i 1889 et areal til Andreas Jensen Wiuff, der oprettede gården, og byggede de nuværende bygninger.

Andreas Jensen Wiuff afstod den i 1920 til sønnen proprietær Andreas Jensen Wiuff, der er født 27. september 1880, efter hvem fru K. Teisen overtog den i 1951, og forpagtede den til C. C. Müller.

Proprietær Andreas Jensen Wiuff var formand for Lammefjordens Lodsejerlaug 1909-1912 og 1921-1926.

Proprietær Andreas Jensen Wiuff har i sin tid fraskilt ca. 40 tdr. land, hvorved gården har fået sit nuværende tilligende.

Det samlede areal er nu 111 tdr. land (61 ha), der fordeler sig på: Ager 107 tdr. land (59 ha), skov 2 tdr. land (1 ha) samt have og gårdsplads m.m. 2 tdr. land ( 1 ha).

Ejendomsværdi: 340.000,00 kr. - Grundværdi: 195.700,00 kr. - Brandforsikring for bygninger: 205.000,00 kr.

Agerjorden, der ligger samlet ved gården, består af dyb dyndjord af Lammefjorden. Terrænet er fladt, kultur og gødningskraft særdeles god. Der er drænet, og jorden er yderligere afvandet ved grøfter.

Søholm har gode, solide bygninger.

Hovedbygningen, der ligger syd for haven, er bygget i 1895, og er senere restaureret og moderniseret. Den er opført i et stokværk af grundmur, og har gennemgående frontspids.

Avlsbygningerne, der for hovedpartens vedkommende er støbt af beton, er velholdte og velindrettede huse, alle med fast tag.

Der hører to huse til gården.

Søholm drives for tiden kvægløst med svineproduktion. Der holdes 20 grisesøer, hvis afkom opfedes.

Der dyrkes ret store arealer med hvede samt frø (havefrø, gulerødder, spinat m.m.).


Kilde: Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926. - Større Danske Landbrug, udarbejdet af forstander J. J. Hansen 1930.--SOC 12. nov 2012, 21:14 (CET)