Rørvig

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Vestergade i Rørvig engang i 1950-erne.
Det var selveste Københavns biskop , der engang skrev disse linier: Rørvig - navnet er som et solstrejf i sindet!

Rørvig begrænses mod syd og øst af Isefjorden, mod nord af Kattegat, og mod vest er kun vejen ind til Nykøbing Sjælland.

Man mener det oprindelige Rørvig har ligget omkring der hvor Rørvig kirke ligger, et godt stykke fra hvor Rørvig by i dag ligger, men sandflugten har simpelthen begravet byen, hvorefter beboerne så er flyttet ud til fjorden, og har grundlagt et nyt lille bysamfund her.

Højsandet i Nørrevang skal være opstået ved, at Rørvig-bønderne satte risgærder op til værn for deres marker, og om disse gærder har i tidens løb sandet hobet sig op højere og højere.

Denne egn var for ikke så forfærdelig mange år siden barsk og øde, men her, som så mange steder i Odsherred, blev man klar over, at skulle mennesker leve og eksistere her, så måtte der plantes. Holbæk amt gik foran og anlagde sin store "Sandflugtsplantage" ud mod Kattegat. Derefter skød den ene plantage op efter den anden, og landskabet skiftede karakter. Som sommerhusene kom til kom der endnu mere gang i plantningen.

Man kan spadsere over Højsandet til Dybesø, og faktisk spadsere hele søen rundt.

Mod øst fører vejen forbi Flyndersø med de fredede Korshagearealer, som har et meget rigt fugleliv.


Sagn:

Rørvig er kendt fra tidligt i vor historiske tid, for bl.a. Saxo påstår det var her på Isøre Ting, på Skansehage, kongerne kåredes. Men om det lige var her hvor man har rejst en 50 ton tung sten, vides ikke med sikkerhed, men det er et godt bud.

Og så har vi sagnet om Marsk Stig og Rørvig kirke. Men om han er begravet her eller et andet sted er de lærde rørende uenige om.

Et andet sagn med tilknytning til Rørvig er "Mordet i Rørvig kirke", om det muligvis skulle dreje sig om en Russisk prinsesse der ligger begravet her, og det har bl.a. været litteratært behandlet af Vilhelm Bergsøe.

Man kan heller ikke komme uden om sagnet om "Isby", der fortæller om en anden by, som skulle ligge ved Rørvig kirke.


De kendte invaderer Rørvig:

Der er dog ikke alene en historisk, men i høj grad en kunstnerisk atmosfære over Rørvig. Mange af de sommergæster, der i slutningen af forrige århundrede kom til Rørvig, var nemlig kunstnere der fandt behag i egnens særprægede natur. I Lodsoldermandsgården boede i 1880-erne malerne Vilhelm Kyhn, Hans Nikolaj Hansen og Siegumfeldt. Senere slog Maleren N. P. Mols sig ned i et hus på Nørrevangsvejen, og digteren Henrik Pontoppidan kom også tidligt til egnen, hvor han boede sine sidste år i det smukke røde hus ved Kongeleddet, og til sidst fik sin grav på Rørvig kirkegård.

I 1885 kom Holger Drachmann og fru Emmy til Rørvig, og i en lejet stue i Tolder Olsens hus ved fjorden skal Drachmann - efter hvad maleren N. P. Mols` enke fortæller i en artikel i en artikel i det desværre ikke mere eksisterende "Det skønne Odsherred" - have skrevet "Der var engang". Den store digter fik dog ikke sin vilje, da han ville indridse sit navn i den brave tolders mahognibord.

Også Sofus Bauditz vegeterede i Rørvig mellem "Krøniker fra Garnisionstiden" og "Jul i Skovriddergården" - og ikke mindst hans fætter den muntre jagtjunker Peer Bauditz, der boede hvor "Feriehjemmet" lå.

Jævnligt besøgte digteren Meir Goldschmidt Rørvig, og han skrev som bekendt "Guds engel fra Rørvig" her. Det vides også, at Hermand Bang gæstede Rørvig når han holdt oplæsningsaftener i Nykøbing.

Også musikkens kunstnere kom til Rørvig. Den verdensberømte klavervirtuos Percy Granger besøgte Sophus Bauditz i Højsandshuset, hvor også Poul reumert var jævnlig gæst. Senere kom også komponisten Herman Sandby til. Også Louis og Margrethe Levy kom her tit og boede til sin død i Lodsoldermandsgården. Også kgl. balletmester Uhlendorff blev fast Rørvigboer, og siden fulgte mange af Den kgl. Ballets medlemmer hans eksempel.

På Nørrevangsvejen boede den populære Gunnar "NU" Hansen - og hans sommerhus hed selvfølgelig: "NU".


Havnen:

Rørvig har jo sin egen havn, hvor man kan tage færgen over Hundested med "Hundested-Rørvig Færgefart", som blev etableret 1916, og som, selvom det er små færger, sejler de i næsten al slags vejr, og det eneste der kan stoppe dem, er hvis der er for lidt vand i fjorden, men det sker meget sjældent.

Fiskeriet har i mange år været en vigtig del af eksistensgrundlaget for byen, men det er næsten helt væk, dog må man ikke snyde sig selv for en kulnarisk oplevelse i Fiskerestauranten, ligesom man ikke må snyde sig selv for en is, eller ristet pølse i kioskerne på havnen, som hvert år besøges af rigtig mange.

Det er også her Lodsoldermandsgården ligger som en del af Rørvig Toldstation.

Rørvig Sejlklub, som er stiftet 1965, har også til huse her på havnen, og man er medlem af Dansk Sejlunion og tilknyttet DIF, Danmarks Idræts Forbund, og her er rigtig mange medlemmer.

Se også: Rørvig sogn.


Histori:

Dr. J. H. Larsen skriver i sin topografiske beskrivelse af Odsherred 1832, at navnet Rørvig i gammel tid stavedes Røørwik, Røørivigh og Rørvigh, men i den helt ældre tid optræder navnet Ysøørn.

Hvis ikke navnet er kommet af selve Ysøøre, Ysørn, så må stamfaderen til navnet sandsynligvis være en Roar, Roar = Roars, Roars vig, for begge disse navne finder vi hos Caro. Altså en vig, som Roar må have tilegnet sig og behersket, og hvorfra han drev vikingefærd.

Den almindelige mening er at navnet skulle være kommet af "Røvernes vig", men den er af en sådan beskaffenhed, at man bare behøver analysere den for at forkaste den.


Borgmestre:

Christoffer Danielsen sognerådsformand 1917 til sin død 30. juni 1949.

Kildehenvisning: ODSHERRED udg. af Odsherreds Turistbureau. - Arkivalier Online 2013.--SOC 2. okt 2011, 12:44 (CEST) - Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.