Rørvig Vandværk

Fra odswiki
Version fra 11. mar 2018, 14:26 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Rørvig Vandværk.

1922 kom Laurits Petersen, Rørvig, til for at hjælpe sin far, der var vandværksbestyrer, og da det nye vandværk blev bygget, blev han selv vandværksbestyrer.

1950 den 10. august blev holdt stiftende møde på Rørvig kro, hvor formanden, H. C. Stanlev, redegjorde for stillingen indtil dato.

Vandværksplanerne var godkendt af arbejdsministeriet, således der kan optages statstilskud på 60% af arbejdslønnen, som er anslået til 200.000,00 kr. hele projektet er beregnet til at ville koste 770.000,00 kr.

I den foreløbige bestyrelse kom for de fastboende H. C. Stanlev, som repræsenterede sognerådet og foreslås valgt til formand. - Husejer Laur. Petersen. - Sommerhusbeboerne indstillede kontorchef Gundestrup som deres bestyrelsesmedlem.

Valgene vil finde sted ved et lignende stiftende møde i København 15. august 1950, hvor Jagtborgs repræsentanter vælges.

Til medlemmer af repræsentantskabet foruden Stanlev og Petersen valgte de fastboende sognefoged Jørgen Nielsen, bankassistent Olaf Andersen og bestyrer Henningsen.

1955 august/september blev trukket en ny hovedvandledning fra Rørvig Vandværk til Trolleskoven, hvor efterhånden tre hundrede nye interessenter ventes tilsluttet. Dermed når selskabet op på 1.270 interessenter, da antallet i denne sommer er øget til 970, og det betyder, at udsigten til en nedsættelse af taksterne bedres.

Værket vil nemt kunne klare forsyningen, selv om også stigningen i antallet af interessenter fortsætter som hidtil. Det er bygget til en kapacitet på 2.000 forbrugere, men adskilligt tyder på, at dette tal nås i løbet af ganske få år.

Tørken 1955 har ikke bevirket forsyningsvanskeligheder. Værket har tre boringer i 125 meters dybde, så det løber ikke tørt så længe pumpen magter sin opgave, og den har hidtil fungeret upåklageligt.

1965 den 22. oktober overtager Rørvig Vandværk så Nakke Vandværk, og hermed hele det forbundne ledningsnet.

Formand var L. C. Sørensen.

1970 den 17. oktober blev C. C. Larsen, Ellinge Lyng, ansat som forretningsfører indtil 1. januar, da den tidligere forretningsfører pludselig rejste.

Formand var direktør L. C. Carlsen.

Bestyrer af vandværket var Henning Krogh.


Se også: Rørvig Vandtårn


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 11. august 1950 og 24. august 1955 og 21. marts 1962 og 20. oktober 1965 og 17. oktober 1970.--SOC 31. dec 2013, 13:27 (CET)