Postbesørgelsen

Fra odswiki
Version fra 20. jul 2012, 20:40 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Før Odsherreds Jernbanes åbning i 1899 fandtes der i Odsherred, og i banens opland, kun posthuse i Holbæk og Nykøbing Sjælland.

Endvidere var der postekspeditioner i Svinninge udenherreds og Snertinge, og brevsamlingssteder på den gamle postdilligencerute Nykøbing Sjælland-Jyderup med sideruter.

Disse brevsamlingssteder lå i Vig, Fårevejle Kirkeby), Starreklinte, Herrestrup, Siddinge, Gundestrup og Hagested. De tre sidste havde i en periode en vis forbindelse med dampskibet Isefjorden.

Da banen åbnedes indrettedes straks jernbanebrevsamlingssteder på stationerne i Mårsø, Gislinge, Fårevejle Stationsby, Grevinge, Asnæs, Vig, Asmindrup og Højby. I Svinninge byggedes et postkontor. 1927 oprettedes "postkassetømningssted" i Keldstrup.

OHJs åbning og omlægning af postvæsenets ruter medførte, at brevsamlingsstedet Hagested blev erstattet af Mårsø, og Gundestrup og Herrestrup af Grevinge.

Odsherreds Jernbane har for udførelsen af postarbejdet hvert år modtaget godtgørelser fra Post- og Telegrafvæsenet til nedbringelse af banen lønningskonto for stationspersonalet.


Kildehenvisning: Odsherreds Jernbane 1899-1974 udg. af Dansk Jernbane-Klub.--SOC 23. okt 2011, 13:19 (CEST)