Peter Hansen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Peter Hansen 1965.
Peter Hansen, gårdejer, sognerådsmedlem, Bakkegården, Lumsås, Højby sogn, Odsherred.

Han er født 29. september 1882 i Odden sogn som søn af parcellist Niels Hansen, Overby, og hustru Pouline Amalie, født Nielsen.

Gift 6. april 1906 Med Marie, som er datter af gårdejer Carl Hansen, Sjællands Odde, og hustru Ane Kristine, født Christoffersen.

1906 købte han en lille gård på Odden med 20 tdr. land for 6.000,00 kr. I besætningen var en kvie, der stammede fra Kalundborg Ladegårds fine besætning, og den blev stammoder til den senere fine Bakkegårdsbesætning.

1911 købte han den gamle Bakkegård med 20 tdr. land. Den blev udvidet med mere jord, og en ny staldlænge.

I 15 år drev han også nabogården Brønshøjgård indtil sønnen Aksel Hansen overtog den 1932, idet de 70 tdr. land deltes ligeligt mellem de to gårde.

1948 lagde en brand Bakkegårdens 4 udlænger i aske, men det lykkedes at redde hele den dyrebare besætning.

Han hjemtog over 100 ærespræmier, og over 200 1. præmier rundt om på dyrskuerne.

Marie Hansen 1965.
Han var medlem af udvalget til besigtigelse og præmiering af dygtigt drevne landbrug.

Formand for Odden Sogns Husmandsforening 1907-1910, medlem af bestyrelsen for Odsherreds Svineslagteri 1918-1928 og for Lumsås Andelsmejeri 1918-1926.

Formand for Lumsås Låne- og Garantforening 1923.

Næstformand for Lumsås Brugsforening 1924.

Han var i bestyrelsen for Lumsås Andelsmejeri.

Han var formand for Husmandsbrandkassen.

I mere end 25 år var han formand for garantforeningen under NVE.

Medlem af sognerådet i Højby sogn i 21 år for Det Radikale Venstre fra 1925.

Formand for Vejudvalget og skolekommissionen 1925 og for Alderdomshjemmet 1929.

Han var i en længere årrække formand for Lumsås Radikale Venstreforening.

1948 i november brændte gården.

Sønnen Børge Hansen der havde været driftsleder, overtog gården, mens den anden søn, Axel Hansen, bor lige i nærheden på Brønshøjgård.

Peter Hansen døde 20. marts 1959.

Marie Hansen døde natten til den 17. januar 1962.


Kilde: Danmarks Kommunale Forvaltning udg. af Selskabet ”Vort Samfund”, København. - Holbæk Amts Venstreblad 23. marts 1959 og 17. januar 1962.--SOC 10. okt 2012, 00:19 (CEST)