Forskel mellem versioner af "Peder Schwane"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 11: Linje 11:
 
Bønderne i [[Vig]] og [[Rørvig]] skulle svare tiende til ham, og han lod år efter år bekendtgøre, at de ikke måtte hjemkøre deres korn fra marken, før negene var blevet talt, og det kunne jo være at bønderne stak noget til sig selv til lidt brød, men det måtte de ikke før tællerne havde været der. Intet under han ikke var den mest populære godsejer på egnen. I [[Vig sogn]] skulle han have både konge- og kirketiende, i [[Rørvig sogn]] kun kirketiende.
 
Bønderne i [[Vig]] og [[Rørvig]] skulle svare tiende til ham, og han lod år efter år bekendtgøre, at de ikke måtte hjemkøre deres korn fra marken, før negene var blevet talt, og det kunne jo være at bønderne stak noget til sig selv til lidt brød, men det måtte de ikke før tællerne havde været der. Intet under han ikke var den mest populære godsejer på egnen. I [[Vig sogn]] skulle han have både konge- og kirketiende, i [[Rørvig sogn]] kun kirketiende.
  
Schwane var vist nok stærkt religiøs, rimeligvis pietistisk påvirket, og der var et venskabsforhold mellem ham og provst Nyegaard. Det er ikke umuligt, at provst Nyegaard har tilskyndet ham til at oprette skolen i Stenstrup på et tidspunkt, da de kgl. skoler i Højby og Sonnerup endnu ikke er oprettet. Senere opretter han også skoler i Asmindrup og Ubberup, men det er nok først efter han har fået påbud  om at gøre det. Straks efter fattigkassens oprettelse giver Schwane også et stort bidrag til den.
+
Schwane var vist nok stærkt religiøs, rimeligvis pietistisk påvirket, og der var et venskabsforhold mellem ham og provst [[Hans Nyegaard]]. Det er ikke umuligt, at provst [[Hans Nyegaard]] har tilskyndet ham til at oprette skolen i Stenstrup på et tidspunkt, da de kgl. skoler i Højby og Sonnerup endnu ikke er oprettet. Senere opretter han også skoler i Asmindrup og Ubberup, men det er nok først efter han har fået påbud  om at gøre det. Straks efter fattigkassens oprettelse giver Schwane også et stort bidrag til den.
  
 
Få måneder efter Ulrikkes giftemål dør Vibeke. Begravelseshøjtideligheden foregår i [[Højby kirke]], men både hende, og hendes første ægtefælles lig er blevet ført til [[Vig Kirke]], hvor der var indrettet en åben begravelse for familien. Schwane ejede jo kirketiende i [[Vig]], og betragtes derfor som kirkeejer, så der var indrettet en åben begravelse under gulvet i sakristiet.
 
Få måneder efter Ulrikkes giftemål dør Vibeke. Begravelseshøjtideligheden foregår i [[Højby kirke]], men både hende, og hendes første ægtefælles lig er blevet ført til [[Vig Kirke]], hvor der var indrettet en åben begravelse for familien. Schwane ejede jo kirketiende i [[Vig]], og betragtes derfor som kirkeejer, så der var indrettet en åben begravelse under gulvet i sakristiet.

Versionen fra 14. mar 2012, 08:22

Peder Schwane er født i København, og er søn af en fra Holland indkommet koffardikaptajn.

Han omtales som student fra Sorø. Han nævnes i Højby kirkebog 1715 som fadder, så på det tidspunkt må han have været på Anneberg som huslærer for sine senere stedbørn..

Han gifter sig med Vibeke Margrethe Weldingh da hendes mand Christian Wildenradt til Anneberg og Ellingegården døde.

Vibeke var på det tidspunkt 32 år, mens Peder Schwane var 31 år. I anledning af sit giftemål, og overtagelsen af de to godser, ansøgte han kongen om en tittel, og blev udnævnt til kommerceråd mod en pengeafgift.

I dette ægteskab fødes 2 døtre. De bliver begge gift i 17 års alderen. Den ene med en tolder i Rørvig, den anden datter Ulrikke Eleonore Schwane (Svane), som gjalt for at være frugten af moderens intime forhold til kong Frederik den IV, der gæstede Anneberg i flere dage. Hun er stammoder til flere af Danmarks mest betydende kulturslægter, såsom Bang, Grundtvig, Steffens og Zeuten.

Bønderne i Vig og Rørvig skulle svare tiende til ham, og han lod år efter år bekendtgøre, at de ikke måtte hjemkøre deres korn fra marken, før negene var blevet talt, og det kunne jo være at bønderne stak noget til sig selv til lidt brød, men det måtte de ikke før tællerne havde været der. Intet under han ikke var den mest populære godsejer på egnen. I Vig sogn skulle han have både konge- og kirketiende, i Rørvig sogn kun kirketiende.

Schwane var vist nok stærkt religiøs, rimeligvis pietistisk påvirket, og der var et venskabsforhold mellem ham og provst Hans Nyegaard. Det er ikke umuligt, at provst Hans Nyegaard har tilskyndet ham til at oprette skolen i Stenstrup på et tidspunkt, da de kgl. skoler i Højby og Sonnerup endnu ikke er oprettet. Senere opretter han også skoler i Asmindrup og Ubberup, men det er nok først efter han har fået påbud om at gøre det. Straks efter fattigkassens oprettelse giver Schwane også et stort bidrag til den.

Få måneder efter Ulrikkes giftemål dør Vibeke. Begravelseshøjtideligheden foregår i Højby kirke, men både hende, og hendes første ægtefælles lig er blevet ført til Vig Kirke, hvor der var indrettet en åben begravelse for familien. Schwane ejede jo kirketiende i Vig, og betragtes derfor som kirkeejer, så der var indrettet en åben begravelse under gulvet i sakristiet.

Efter Vibekes død lever Schwane som enkemand til sin død i 1762, og begavelsen foregik på samme måde som Vibekes.


Kildemateriale: Danske Slotte og Herregårde.--SOC 16. aug 2011, 00:14 (CEST) Højby sogn for 200 år siden af Chr. Mikkelsen.--SOC 10. nov 2011, 01:36 (CET)