Nykøbing Sj. Sygehus

Fra odswiki
Version fra 1. dec 2019, 15:33 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Nykøbing Sj. Sygehus ca. 1912, hvor man ude til venstre lige kan se Grønnehave Mølle.
Nykøbing Sjælland Sygehus.

"Amtssygehuset".

Så sent som i 1877 fik Nykøbing Sjælland sit første sygehus, idet man før den tid havde været henvist til at lade patienterne transportere til Holbæk Sygehus. Dog fandtes der på byens Rådstue 2 sygestuer beregnet for delirister, og sådanne patienter, der på grund af dårlige forhold i hjemmet trængte til fast pasning og pleje.

Blandt tidligere læger kan nævnes Distriktskirurg Lind og Distriktslægerne Kongsted og Friis. I tidligere tider, da der først hentedes læge mår det for alvor kneb, var der ingen læger på landet. Praktiserende læge Købke 1858-69 var således eneste læge i Odsherred under en skarlagensfeber epidemi.


Byens første sygehus:

Byens første sygehus blev opført uden medvirken af en arkitekt, men kun efter et rids på et stykke papir. Beregninger om de ind byrdes størrelsesforhold var heller ikke foretaget, alligevel var opførelsen af det gamle sygehus et stort fremskridt for egnen.
Den 11. august 1877 blev Sygehuset afleveret af byggeudvalget til Amtsrådet.
Det var en grå en-etages bygning bestående af 2 sammenbyggede længer, frit beliggende et stykke sydvest for selve byen, og med plads til 12 patienter. Sygehuset var i det hele lidet hensigtsmæssigt bygget, så igen i 1887 blev tilbygget en ny fløj til epidemiske patienter, hvorved det samlede antal nomerede pladser kom op på 25.
Sygehuset var bygget med datidens syn for øje, så det var mere at betragte som plejehjem end som helbredelsesanstalt: Gangene var så smalle, at man ikke kunne bære patienterne fra stue til stue, eller operationsstuen, på en båre, og var i det hele taget primitivt indrettet. Man forsøgte at rode bod på dette med et par små tilbygninger, men det hjalp ikke meget.
To begivenheder i byens udvikling, der bragte en enorm lettelse og forbedring i sygehusets drift, var gasværkets oprettelse i 1899 og vandværkets oprettelse 1907.
Før den tid havde man måtte klare sig med petroleumslamper og stearinlys på afdelingerne, samt brønd i gården, senere dog en indvendig pumpe med håndkraft.


Det nye sygehus:

1910 påbegyndte man opførelsen af et helt nyt sygehus - efter energiske henstillinger fra daværende sygehuslæge Georg Schad.
Mens det gamle sygehus indrettedes til epidemiafdeling, samt i en af længerne, en lægebolig for forvalter og økonoma, opførtes det nye sygehus et par hundrede meter fra det gamle. Det opførtes efter tegning af arkitekt Ingemann.
Marts 1912 blev Nykøbing Sj. Sygehus taget i brug.
Det rummede 50 sengepladser for med.-kir. patienter, mens som før nævnt det tidligere sygehus blev anført som Epidemiafdeling med plads til 20 patienter.
Sygehuset ejes af amtet og drives for amtets regning, idet Nykøbing Sjælland kommune deltager i driftsomkostningerne i forhold til antallet af sygedage for patienter fra kommunen.
Bestyrelsen 1918 består af birkdommeren, sygehuslægen, 2 medlemmer valgt af amtsrådet og i af byrådet, og det var ejendomsmægler H. Nielsen, byrådsmedlem fra 1894 til 1906, der var byens repræsentant. Han virkede særligt som formand for vejudvalget.


Den videre udvikling:

1927 den 20. oktober har amtsrådet endelig bevilget penge til bygning af en patientelevator. Selvom elektriciteten kom til byen 1914, er det først nu elevatoren etableres.
Nykøbing Sygehus læger og medlemmer af bestyrelsen 1970.
Den 18/3 1969 udnævntes Hans Svane til sideordnet overlæge på Nykøbing Sjællands Sygehus.
Forrest til venstre står overlægerne Hans Svane og H. Chr. Søndergaard.
I baggrunden er det til venstre borgmester Hans Jørgensen og sygehusinspektør Fred F. Jensen, blandt bestyrelsesmedlemmerne står yderst til højre overlæge H. Chr. Søndergård, så er det gårdejer Daniel Danielsen som nr. 2 fra højre, Peter Eriksen som nr. 3 fra højre, og landsretssagfører Aage Jensen som nr. 4 fra højre.

1946 den 26. august afsløredes et maleri af overlæge Aage Madsen, som er malet af Sigurd Swane og vil få sin plads i sygehusets opholdstue.

1947 den 1. januar har amtsrådet købt overlæge Aage Madsens villa til embedsbolig for den nye overlæge, der skal erstatte overlæge Aage Madsen, der fratræder 1. juli 1947.

1947 den 24. juli har sygehusbestyrelsen købt det hus på Vesterbro som maler Olsens enke bebor. Købesummen er 12.000,00 kr., og det er meningen, at huset til sin tid skal nedrives for at skaffe plads til den påtænkte nye indkørsel til sygehuset.

1948 fik man godkendt bygningen af den nye trefløjede funktionærbolig, der blev dog kun bygget de to fløje.

1948 den 10. juli indviedes sygehusets nye radioanlæg, som blev til ved en storstilet indsamling blandt byens befolkning. Anlægget kostede 11.000,00 kr., og blev installeret af installatør H. Schrøder. Det er et Phillips-anlæg og består af en kraftig modtager, der er 80 pudehøjttalere til samtlige sygesenge og tre højttalere, en i opholdsstuen, en på operationsstuen og en i funktionærernes spisestue. Desuden er der en pladspiller, der kan tage 10 plader ad gangen.

1949 den 12. april vedtog byrådet at anskaffe et automatisk telefonanlæg fra Sverige, med 3 centrallinjer og 20 ekstra apparater. Indtil da havde man kun haft 6 telefoner med tilslutning til centralen. Anlægget vil koste 14.700,00 kr. i anskaffelse og 70,00 kr. i årlig afgift pr. apparat.

1951 den 16. oktober har sygehuset taget den nye røntgenafdeling i brug, der er landets mest moderne, og fuldt på højde med hvad der findes på landets største hospitaler.

1956 den 15. september er hovedbygningen blevet forsynet med to "knyster" - en bombesikker kælderbygning i hver ende. Ved lov af 1949 blev det påbudt, at sygehuset skulle forsynes med beskyttelsesrum og nødoperationsstue, og sådanne rum ikke kunne indrettes i den eksisterende bygning, måtte man gå til at bygge disse kælderrum. De er så projekteret sådan, at der kan bygges nye patientstuer ovenpå igen.

1957 blev sygehuset udvidet i tre tempi. I de to tilbygninger i hver sin ende af sygehusets hovedbygning, indeholdende bl.a. den nye bade- og massageafdeling, var første del af udvidelsen, og anden del er begyndt noget senere, det er den store betonbygning ud mod Dr. Schadsvej, der skal rumme sygehusets nye store varmecentral, fra hvilken såvel hele sygehuset, som funktionærboligerne skal opvarmes, og her var der rejsegilde 11. februar 1957.

1958 den 1. september har Nykøbing kommune og sygehuset købt en del af afdøde købmand Hans Hansens jorder, der ligger mellem sygehuset og Grønnehavestræde, begrænset af banelinjen mod syd. Man erhvervede ca. 7100 kvm. af 3 kroner, eller for ialt 21.300 kr., og kommunen har 18.100 kvm. for en samlet sum af 190.000 kr. Jorden nærmest sygehuset er beregnet til samme kvadratmeterpris som sygehusets, mens grundene mod Grønnehavestræde er vurderet betydelig højere, nemlig til 12,50 kr. pr. kvm. Det var her man byggede Grønneparken.
Samtidig præsenteredes den nye bade- og massageafdeling, som er ved at blive indrettet. Man har fået lov til i fredstid at benytte de nye rum til andre formål end de egentlige. I den nye vestlige kælderfløj bliver der i fredstid bad for lægerne, og omklædningsrum for udeboende sygeplejersker.

Formand for sygehusbestyrelsen til 1962 var amtsrådsmedlem Alfred Villiam Jensen-Nybjerg, der samtidig trådte ud af amtsrådet.

1962 den 16. april valgtes amtsrådsmedlem Niels Aage Andersen, Prejlerup, til ny formand for sygehusbestyrelsen.

1962 den 25. september var der rejsegilde på den tredie fløj af funktionærboligerne, der faktisk var bevilget sammen med de to andre blokke i 1948, men udsattes til fordel af udvidelse af selve sygehuset.

1964 den 15. september har man som det første af 80 sygehuse i Danmark fået overdraget et "el-nødværk", og det skete ved en højtidelighed på sygehuset, som blev optaget af fjernsynet, for at blive udsendt i "Aktuelt". I tilfælde af strømafbrydelse træder det automatisk i kraft, og levere strøm i løbet af 5 sekunder.

1975 den 19. marts besluttede amtets sygehusudvalg at lukke den gamle "Plejestiftelse" ved sygehuset, når det nye plejehjem "Grønnegården" tages i anvendelse fra den 1. april.

Den ældste patientjournal man har, er altså for patient nr. 11.
Det var en 11-årig dreng, der blev indlagt den 7. september 1877, men det fremgår af journalen, at han var så uartig, at han blev bortvist
fra sygehuset på grund af grov disciplinær forseelse. 

Man var 45 år om at nå de første 10.000 indlæggelser, og det skete i april 1922. Derefter kom patient nr. 20.000 i 1938. Nr. 30.000 i 1940. Nr. 40.000 i 1955, hvorefter der kun gik 5 år til nr. 50.000.


Odsherreds Plejestiftelse:

Aage Madsen, sygehuslæge fra 1912.
1953 den 1. januar tages den nye "Odsherreds Plejestiftelse" i brug beliggende ved sygehuset.

Den er indrettet i den gamle inspektørbolig, og afdelingen bliver en selvstændig institution i samvirke med sygehuset.
Det kom ikke til at koste mere end 55.000,00 kr. med inventar, som andrager halvdelen af beløbet.
Afdelingen fik plads til 11 patienter, som fordeles på fire enestuer, en 3-sengs stue og 2 sengestuer. På hver stue er vaskekumme med varmt og koldt vand, og her patient får et skab med såvel garderobe og hylderum.
Det er Odsherreds sogneråd og Nykøbing byråd, der er fælles om oprettelsen af denne stiftelse.
Den officielle aflevering af lokalerne skete 13. december 1952, og samme dag blev der holdt generalforsamling, og valgt en bestyrelse.


Grønnegården:

Tirsdag den 15. april 1975 var der officielt indvielse af plejehjemmet Grønnegården, som afløser den gamle plejestiftelse.


Overlæger:

Den første læge var distriktslæge Berg, der var sjælen i opførelsen af det nye sygehus, der blev taget i brug 1912.

1885 blev han afløst af dr. Georg Schad, der virkede til 1912.

Aage Madsen sygehuslæge fra 1912, senere overlæge. Han stoppede 1. juli 1947.

1947 den 2. august til 1970 var H. Chr. Søndergård overlæge. Han er født 1907, som søn af sognefoged, Dørken ved Tyregod og hustru, der døde 28. januar 1948.

Han flytter ind i overlæge Aage Madsens bolig, som sygehuset har købt som overlægebolig.

1947 den 23. oktober - i en nyoprettet stilling - ansattes fru Elna Hjort-Lorenzen som oversygeplejerske.

1952 den 1. oktober ansattes 1. reservelæge Viggo Thaysssen, Gentofte, som røntgenoverlæge. Han skal bo i Kalundborg og virke begge steder.

1961 den 12. december er 1. reservelæge Bent G. Rasmussen udnævnt til assisterende overlæge. 1. november 1964 har overlæge Bent G. Rasmussen, søgte om et års orlov for at tiltræde stillingen som overlæge ved fødeafdelingen, og den kirurgiske kvindeafdeling ved det danske uddannelseshospital i Congo.

1964 den 1. november er Kaj Trap Engsig-Karup ansat for et år, som afløser for overlæge Bent Rasmussen.

Kaj Trap Engsig-Karup er født 1918. Han var konstitueret overlæge ved amtssygehuset i Hornsyld. Han har en meget stor og omfattende uddannelse bag sig. Siden 1959 har han specialist-anerkendelse i kirurgi, og har derudover ortopædisk og neurokirurgisk uddannelse i fødselshjælp og kvindesygdomme.

1969 den 18. marts tiltrådte Nykøbing byråd at udnævne Hans Svane til sideordnet overlæge.

1970 den 1. oktober tiltrådte Gorm Pfeil Sørensen som ny overlæge, som dog havde vikarieret siden 1. maj.


Sygehuslæger:

Nykøbing Sygehus ca. 1910.
Det blev opført i 1877, og omfattede en medicinsk-kirurgisk afdeling med plads til 14 patienter samt en Epidemiafdeling til 10 patienter.
Men udvidedes i 1890 så der blev plads 24 senge.

A. F. A. Berg sygehuslæge fra 1877.

Aage Madsen sygehuslæge siden 1912, senere overlæge.

Indtil 1. oktober 1946 reservelæge Bronckhorst, der tiltrådte en stilling på Frederiksberg Hospital.

1946 den 3. oktober er antaget læge Thorkild Kodal som enereservelæge. Han har været turnuskandidat på Ålborg Amtssygehus og kommunehospital, samt ansat på Fødeanstalten og på den dermatologiske afdeling på Marselisborg Hospital.

1947 den 20. september har sygehuset for første gang ansat en tredie læge, som er den 29-årige lægekandidat Jørgen Monrad Hansen, der er søn af redaktør Monrad Hansen, Holbæk. Han har gjort turnustjeneste på Gentofte sygehus, og sidst ansat på sygehuset i Frederikshavn.

1947 den 22. november er læge dr. med. Erik Pontoppidan Thyssen udnævnt til 1. reservekirurg ved Holbæk Centralsygehus.

1947 den 22. november er læge Henning Lisager udnævnt til 2. reservekirurg ved Holbæk Centralsygehus.

1948 den 2. august ansattes læge Hans P. Rasmussen som 1. reservelæge. Han er 33 år, og vikarierede ved centralsygehuset i Hillerød. Han har en 4½-årig uddannelse, deraf godt et år som røntgenlæge.

1948 den 5. august ansattes den finske læge Isabella Sundquist i foreløbig 3 måneder.

1948 tiltræder dr. Sven Lerche, der er 1. reservelæge ved centralsygehuset i Hillerød på øre-, næse- og halsafdelingen, og han skal i juni og juli være vikar for reservelæge dr. Lerche, som har fuldendt sin specialuddannelse i samme, men mangler 2 måneder af sin kirurgiske uddannelse for at opnå specialist-anerkendelse.

Indtil 1. april 1948 læge Thorkild Kodahl, der var reservelæge ved sygehuset, men rejste til Klaksvig Sygehus på Færøerne hvor han 1. oktober 1949 blev ansat som distrikts- og sygehuslæge i Frederikshåb på Grønland.

1948 den 1. april overtager lægekandidat J. Monrad hans job for nogle måneder. Den 1. november samme år fik han et midlertidigt vikariat på Amtshospitalet. 1. januar 1949 fik han ansættelse som reservelæge ved sygehuset i Frederiksværk.

1948 den 9. oktober ansattes læge Ernst Hecht som lægekandidat.

Indtil 9. maj 1949 dr. H. Rasmussen, der 1. juni påbegynder privat praksis i Hillerød.

1949 den 1. oktober til 11. juli 1950 Bent Jespersen, der blev læge i Højby.

1949 blev Ernst Hecht, der havde turnustjeneste i Roskilde, udnævnt til 1. reservelæge, der havde været ansat som 32-årig siden 22. september 1948, og virkede til 1. januar 1952.

1950 den 7. august er ansat læge Erik Clausen, der kommer fra amts- og bysygehuset i Fredericia.

1952-1953 Erling Jensen, Nykøbing Sj., som 1. reservelæge, der nedsatte sig som praktiserende læge i Hyllinge.

Thomas Vigstrup Jensen fra 1953 den 1. oktober til han 1958 den 1. juli blev kommunelæge i OverbySjællands Odde.

1955 den 2. juni er reservelæge Poul Danielsen blevet 2. reservelæge ved Århus Kommunehospital.

1956 den 1. oktober forlader reservelæge Kjeld Jensen sygehuset for at overtage en privat praksis i Børkop mellem Fredericia og Vejle.

1956 den 1. oktober er ansat reservelæge dr. Hanssing.

1956 den 1. oktober er ansat lægekandidat Vestergaard Olsen, der til næste forår rejser til Afrika som lægemissionær.

1958 den 15. august ansattes i stedet som 1. reservelæge Carl J. Hansen.


Sygeplejersker:

Nykøbing Sygehus ca. 1909 hvor dr. Schad, Nykøbing Sj. Sygehus, er fotograferet med bl.a. oversygeplejerske, sygeplejerske og nogle elever.

Kristine Danielsen til 1908 da hun blev gift med gårdejer Peter Laurits Danielsen.

1923 til 1. juli 1948 afdelingssygeplejerske frk. Jensine Nielsen.

1925 den 1. januar til 1. januar 1955 sygeplejerske Hedvig Rasmussen. Hun flytter samtidig til "Solgården".

Sigrun Hansen gift med gårdejer Knud Hansen, Lille Svinninge.

1948 den 1. juni er sygeplejeassistent Ruth Nielsen udnævnt til natsygeplejerske.

1949 den 18. marts har røntgensygeplejerske frk. Evelyn Nielsen fået ansættelse ved Grønlands styrelse med tjeneste ved sygehuset i Thule.

1951 den 17. april bestod Nora Poulsen sygeplejerskeeksamen.

1951 den 17. april bestod Olga Johannesen sygeplejerskeeksamen.

1951 den 17. april bestod Birthe Olsen sygeplejerskeeksamen.

1951 den 17. april bestod Ruth Broberg sygeplejerskeeksamen.

1952 den 25. februar har fhv. oversygeplejerske fru Fabricius Nielsen købt produkthandler Aksel Petersens ejendom i Kirkestræde.

Indtil 1952 Edith Frimurer, der 1. april blev gift med overlæge Jørgen Ravn, Amtshospitalet.

1952 den 1. juli er antaget frk. Agnethe Holst, Bispebjerg Hospital, som afløsning for Edith Frimurer.

1955 den 1. januar er fru Johanne Johansen udnævnt til afdelingssygeplejerske


Sygehusinspektører:

1944 den 1. december blev Otto Kjær ansat som sygehusinspektør. Han døde den 29. juni 1968.

1968 blev Fred F. Jensen ansat som sygehusinspektør. Han har været ansat i Holbæk siden 1962, først som bogholder, derefter som ekspeditionssekretær, og sidst som kontorchef. Han kom i Nykøbing-Rørvig kommunes byråd 1974-1978.


Forstanderinder:

1947 ansattes Elna Hjort-Lorentzen som forstanderinde, som stoppede 1. oktober 1962.

1962 indtil 31. december 1970 var forstanderinden Erna Rasmussen.

1971 den 1. januar er fru Edith Frimurer, Nykøbing Sjælland udnævnt til forstanderinde. Hun har været ansat på sygehuset i 20 år, og har været konstitueret i stillingen over et år.


Sygehusforvaltere:

1905 ansattes Jakob Nielsen som økonom, og kort efter det nye sygehus indvielse 1912 udnævntes han til sygehusforvalter.

1944 den 1. december stoppede han på grund af sygdom efter 39 år.


Økonomaer:

1905 ansattes Jakob Nielsen og hustru, Karen Marie Nielsen, på sygehuset, som henholdsvis økonom og økonoma, og hun stoppede 1936.

1936 ansattes Bodil Bonde, som siden 1929 den 1. april har været køkkenassistent, og hun fratræder med pension 1. januar 1973.

1973 den 1. oktober blev fru Karen Olsen, som har været konstitueret i stillingen siden oktober 1972, ansat i stillingen som økonoma. Hun har været assistent i køkkenet i 5 år.


Diverse:

1952 har førstelaboratorieassistent Else Brache fået orlov fra sygehuset i de 8-12 måneder det varer for at tage med på togt med hospitalsskibet "Jutlandia" til Korea fra 15. september.

1952 den 15. august meddeles det også, at læge Ernst Hecht, der i nogle år var reservelæge ved sygehuset, skal med "Jutlandia" til Korea idet han er antaget som reservelæge.


Kildemateriale:

Odsherred Tidende 3. og 19. oktober og 21. november og 16. december 1946 og 24. juli 1947 og 3. juli og 5. august og 22. september og 9. og 27. oktober og 29. december 1948.
Odsherred Tidende 20. september og 22. november 1947 og 2. august 1947 og 29. januar og 9. og 20. marts og 28. maj og 12. juli og 2. august 1948.--SOC 9. mar 2016, 00:34 (CET)
Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.
Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.--SOC 26. jan 2016, 15:37 (CET)
Holbæk Amts Venstreblad 9. september 1946 og 18. marts og 13. april og 7. maj og 13. juli og 22. december 1949 og 2. januar og 7. august 1950.--SOC 30. jan 2018, 14:37 (CET)
Holbæk Amts Venstreblad 22. august 1946 og 17. april 1951 og 21. februar og 11. august 1952 og 26. maj og 14. og 15. august og 1. oktober og 1. december 1952 og 17. november 1954 og 2. juni og 25. november 1955 og 15. og 24. september 1956 og 12. februar 1957 og 1. september 1958 og 24. august 1960 og 17. april og 2. juli og 26. september 1962 og 15 og 16. september og 16. oktober 1964 og 1. juli og 31. juli 1968 og 19. marts og 13. december 1969 og 2. oktober 1970 og 12. januar 1971 og 2. december 1972 og 20. marts 1975.--SOC 26. jan 2016, 15:37 (CET)
"Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 15. oktober 1976 og 15. november 1977. - --SOC 30. okt 2011, 11:49 (CET)