Niels Nielsen, Nykøbing Sj.

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Niels Nielsen, skomager, Præstevænget 12, Nykøbing Sjælland.

Han er født 14. oktober 1868 i Rørvig.


Han fortæller til Holbæk Amts Venstreblad 1958 bl.a.:

Efter konfirmationen kom jeg i skomagerlære.

Som dreng gik jeg til Nykøbing-marked. Den første dag var det mest for børn og unge, mens den anden dag var for de lidt ældre, og så gik mine forældre derind.

Jeg fik 25 øre at more mig for, og det var slet ikke så lidt dengang. Da kunne man købe noget for både 1 og 2 øre.

Da jeg var kommet i skomagerlære, blev jeg sendt rundt i hele Rørvig sogn med repareret fodtøj og til Nykøbing efter læder hos garver Schacke, og det var stadig til fods.

Min mester gik selv til Nykøbing og tilbage til Rørvig på en time, men han var nu også ualmindelig hurtig i vendingen.

Efter at have arbejdet som svend i Holbæk nogle år, kom jeg 1889 til Nykøbing Sjælland, hvor jeg fik arbejde hos skomager Carl Mørch, der havde værksted og butik, hvor senere Ostebørsen kom til at ligge.

Efter en afbrydelse af soldatertiden var Niels Nielsen hos skomager Mørch til 1909.

Så fik han ansættelse som pedel på Grundtvigsskolen som pedel. Dengang var kun midterfløjen på Grundtvigsvej bygget.

Desuden var der skole i den nu nedrevne pavillonbygning, og i den gamle skole i Svanestræde, hvor der senere blev bibliotek, og hvor pedellen havde sin bolig.

Niels Nielsen og hans hustru passede den gerning til Niels Nielsen stoppede 1935.

I mange år var Niels Nielsen om sommeren på Grønnehavehus og ved specielle lejligheder hjalp min kone med også. Det var mens Grønnehavehus blev drevet af Jensen, Jernbanehotellet, senere Kildegården.

Da kunne man more sig i Grønnehavehus for en daler (to kroner) eller mindre.

I ægteskabet var 4 børn, men mistede de tre med års mellemrum.

Den ældste søn rejste til Amerika lige før 1. Verdenskrig var brudt ud.

1953 mistede han sin hustru.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 7. oktober 1958 og 8. oktober 1963.---SOC 21. august 2019, 14:36 (CET)