Niels Aage Andersen

Fra odswiki
Version fra 26. jun 2016, 14:15 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Niels Aage Andersen, amtsrådsmedlem, Prejlerup, Grevinge sogn.

Han er født 23. november 1904 i Løserup, Udby sogn, Tudse Herred, som søn af gårdmand i Løserup Hans Andersen, der blev viet i Højby kirke 31. oktober 1899 til Laura Ellen Marie Krüger.

Han uddannede sig ved landbruget, og var på Tune Landbrugsskole.

Blev gift med Valborg, der stammer fra en nabogård i Løserup, og parret bosatte sig i Prejlerup.

Inden længe kom Niels Aage Andersen i sognerådet.

1954 indvalgtes han i Holbæk Amtsråd, som repræsentant for det nordlige område af amtet.

Han var formand for Grevinge Radikale Vælgerforening.

1955 blev han medlem af Holbæk Amts Venstreblads bestyrelse, som afløser for Carl Pedersen, Hølkerup, og var her i 20 år til 1975. I en årrække som næstformand, og de sidste 7 år som formand.

Han var medlem af amtsrådet indtil 1974, og havde således været medlem af amtsrådet i 20 år.

Han var medlem af økonomiudvalget, og formand for sygehusudvalget under Nykøbing Sj. Sygehus.

Han var i en årrække medlem af fredningsnævnet.

1962 den 16. april valgtes han til formand for Nykøbing Sj. Sygehus bestyrelse i stedet for amtsrådsmedlem Alfred Villiam Jensen-Nybjerg.

Han var med i Vallekilde Folkehøjskoles bestyrelse. I ægteskabet er to døtre. Den ene er lærerinde, bor i Allerød, og er gift med arkitekt Jørgen Stentoft. Den anden er sygeplejerske, og er gift med dyrlæge Jens Jensen, Guldager ved Esbjerg.

Niels Aage Andersen døde i januar 1977, og er begravet i Grevinge kirke.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 17. januar 1977.--SOC 15. feb 2013, 12:52 (CET)