Nakke Andelsmejeri

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Nakke Andelsmejeri, Rørvig sogn, Nakke, Odsherred.

Oprettet 1911 under medvirken af statskonsulent, forstander A.P. Hansen og bygmester Nielsen.

I 1931 havde mejeriet 100 leverandører med 800 køer - heraf ingen med over 20 køer og 20 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: 1 bestyrer, 1 mejerist, 1 elev og leverandørernes 7 kuske.

Formand i 1931: gårdejer Ferdinand Hansen, Nakke, formand fra 1922. Han var formand 17-18 år.

Bestyrer i 1931: Otto Hansen, mejeribestyrer i Nakke fra 1911.

På et tidspunkt var formanden Jens Nikolaj Larsen, Gråmosegård, Nakke.

1946 den 11. december, på et konstituerende møde, valgtes gårdejer Peter Hansen, Nakke, Borggård, til ny formand.

En kort tid var formanden Jens P. Jensen, Nakke.

Mejeriet blev nedlagt oktober 1951, og andelshaverne overgik til Andelsmejeriet Billesborg.

1953 den 30. september blev den afsluttende generalforsamling afholdt, og der var 32.000,00 kr. tilbage til udlodning, som blev udbetalt til andelshaverne.

1957 den 26. august har forpagteren af Dalgården, Johs. Larsen, mageskiftet sin ejendom i det gamle Nakke Andelsmejeri med parcellist Chr. Nielsens ejendom i Nakke. Johs. Larsen agter at flytte til den nyerhvervede ejendom, hvorefter hans far, der har boet på mejeriet, påny overtager Dalgården.

1957 blev det nedlagte mejeri solgt til Kristian Nielsen.


Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931. - Holbæk Amts Venstreblad 9. december 1952 og 1. oktober 1953. - Odsherred Tidende 12. december 1946.--SOC 24. apr 2017, 13:35 (CEST)