Mathias Knudsen

Fra odswiki
Version fra 24. feb 2019, 13:31 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Ses-mknudsen.jpg

Mathias Knudsen, skolebestyrer, Fårevejle Fri- og Efterskole, Fårevejle, Odsherred.

Han er født den 12. februar 1888 i en gammel bondeslægt i Thim sogn i Vestjylland.

Som 10-årig kom han ud at tjene som hyrdedreng for 10 kroner og et par træsko i sommerløn.

Han havde dog lyst til at gå skolevej og kom efter endt uddannelse på Askov i 1914 til Ubberup Efterskole, hvor han med få afbrydelser på kursus, virkede til 1921.

Han blev gift 1921 med Ingeborg, der er født 13. september 1900, som datter af gartner Petersen, Kundby.

Parret overtog 1. september 1921 Høve Friskole i Sydvestsjælland, men var her kun et halvt års tid.

1921 kom han til Fårevejle hvor han afløste forstander Søren Nielsen på Fårevejle Fri- og Efterskole, hvor hans hustru også var lærer.

Han købte Fårevejle Friskole af forstander Jensens enke, og overtog den 1. maj 1922.

Dagen efter begyndte skolen, og det er denne dato der regnes for overtagelsen.

Da han trak sig tilbage på grund af svigtende helbred købte han et lille hus ved Fårevejle st.

Han var formand for Fårevejle Andelskasse.

Han var formand i over 15 år for Fårevejle Brugsforening.

Han har siddet en snes år i bestyrelsen for sjællandske afdeling af Dansk Friskoleforening.

I ægteskabet er 2 sønner og 2 døtre, hvoraf en søn er i Amerika, og den anden har metalvarefabrik i Stubberup, og af døtrene er den ene lærerinde i Frenderup, mens den yngste bor hjemme.

Mathias Knudsen døde 17. juli 1953.


Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Holbæk Amts Venstreblad 18. juli 1953 og 6. september 1960. - Odsherred Tidende 29. april 1947.--SOC 14. okt 2011, 13:14 (CEST)