Marren, som red drengen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Drengen der hver nat blev reddet af marren, i Overby sogn, Sjællands Odde.

En husmand i Veddinge fortalte, at da han som dreng tjente inde på Odden, red marren ham hver nat.

Han klagede over det til bonden. Denne siger så: "Nu i morgen når du kommer op, gå da straks, inden du bestiller noget, og får noget at spise og drikke, ned til stranden og se dig om.

Men om også der kommer nogen, som vil hilse og snakke med dig, må du ikke svare.

Da drengen havde gået noget der ved stranden, kom der et kvindfolk forbi og hilste goddag, men han sagde ikke noget. Hun gik et stykke frem, vender da om og kom tilbage igen, hilser atter, men han vil endnu ikke svare hende.

Så siger hun: "Svar dog, ellers revner jeg, for jeg kan ikke blive af med vandet".

Da sagde drengen tre gange: "Du er en marre".

Hun var så frelst og fri for den elendighed. Denne kvinde havde han siden set. Hun boede inde i "Lumbs" Lumsås.


Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 30. apr 2013, 16:55 (CEST)