Malergården

Fra odswiki
Version fra 12. mar 2015, 19:17 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Malergården, Plejerup, Grevinge sogn, Odsherred, matr. nr. 4c, 3l, areal 9,6 ha.

Af de to parceller, 3c og 4c blev der 1865 bygget en lille gård af

1. Niels Larsen. Hans datter blev ca. 1880 gift med

2. Jens Peder Jensen. Han var sognerådsformand fra 1901 til sin død 1902. Sønnen

3. Alfred Jensen, født 1885, solgte 1930 til

4. Agnethe Swane, gift med kunstmaler Sigurd Swane.

5. 1985 datteren Gerda Swane, kunstmaler. 1984 blev Gerda Swane også ejer af Plejerup, matr. nr. 4g.

Gården er bygget op af sten fra ny, og lagt umiddelbart vest for, hvor den gamle gård lå. Og der er anlagt en vidunderlig blomsterhave.

Maleren Sigurd Swane var gift med Christine Swane fra 1910 til 1920. Christine var født 1876 og døde 1960 efter en karriere som kunstmaler.

Derefter blev Sigurd Swane gift 1921 med Agnete Julie Alfrida Rechendorff født 1893 og død 1994. De fandt hinanden på Kullen i Sverige, og også Agnete fik en lang karriere som kunstmaler.

Sigurd Swane er født på Frederiksberg i København hvor hans far var bankfuldmægtig.

I 1934 flyttede de ind på gården, og startede Malergården op.

2005 blev Malergården til offentligt museum.

På Malergården er et lille jordstykke med 3 Swane-urner nedsat. Ifølge en bestemmelse fra kirkeministeriet må dette jordstukke ikke markeres som urne-gravsted.

Her er urnen fra Agnete Julie Alfrida Swane nedsat 1994.

Datteren Gerda Swanes urne er nedsat 2006.

Sønnen, fotograf og maler, Henrik Swanes urne er nedsat 2010. Da Malergården blev offentligt museum boede Henrik der, og var meget engageret i museets virke.

Familien Swanes beboelsesvogn blev solgt i Pinsen 1991 til Claus Ahlfeldt på Egeskov slot, hvor den er udstillet.


Se mere på Odsherreds Kunstmuseums hjemmeside: [1]


Kilde: Nordvestnyt 1-12-2011 - Div. hjemmesider og tidsskrifter.--SOC 8. dec 2011, 13:33 (CET) - Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen.--SOC 5. mar 2012, 08:30 (CET)