Lammefjordens Dige- og Pumpelaug

Fra odswiki
Version fra 10. sep 2014, 00:30 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Lammefjordens Dige- og Pumpelaug, Lammefjorden, Odsherred. 1879 den 8. december var Lammefjordens Lodsejerlaug blevet dannet. 1909 til 1912 og 1921 til 1926 var forma...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Lammefjordens Dige- og Pumpelaug, Lammefjorden, Odsherred.

1879 den 8. december var Lammefjordens Lodsejerlaug blevet dannet.

1909 til 1912 og 1921 til 1926 var formanden proprietær Andreas Jensen Wiuff.

Jens Madsen var i bestyrelsen fra 1924, og formand 1925 til 1945.

1938 skrev Venstrebladet, at nu skulle Lammefjordens lodsejere til et meget betydningsfuldt valg, og det er uden tvivl det mest betydningsfulde i laugets historie.

der skulle vælges 3 medlemmer til bestyrelsen for det pumpelaug, der fremover skulle lede og styre det store udtørringsprojekt.

Pumpelaugets bestyrelse - "anlægsbestyrelsen" - fik 7 medlemmer. Amtsrådet udpegede Ulrik Olsen, Føllenslev, som sin repræsentant, søejerne repræsenteredes af direktør Poul H. Larsen, Frederikssund, nu Holbæk, mens bestyrelsen for lodsejerlauget havde udpeget Hans Peter Andersen, Hørve, og proprietær Frede Berntsen, Sølyst, og så manglede man kun at udpege de sidste 3.

Der var mødt over 200 andelshavere op på Hørve Hotel, og her valgtes Chr. Hansen, Aavang, Theodor Nielsen, Fårevejle, og Chr. Tøgersen, Hørve Lammefjord.

Arbejdet kom til at strække sig over 7 år, men så var opgaven også løst. Man havde fået udtørret søen, hvilket bragte 1.000 tdr. land frem, men især de østlige dele er ikke meget bevendt.

Derimod havde man fået sænket vandstanden over hele Lammefjorden med et par meter, så de ialt 9.000 tdr. land, man havde indvundet i forvejen, fik meget større værdi, da mange slet ikke kunne dyrkes, selv ved de vindmøller, som dengang karakteriserede Lammefjorden.

Der forestod i denne forbindelse også et meget stort arbejde med at uddybe kanalerne over hele Lammefjorden, så de svarede til den nye vandstand, ligesom pumpestationen blev udbygget.

Oprindelig var projektet beregnet til at koste en halv million kroner, men da det stod færdigt i 1945 havde det kostet 1,2 millioner kroner.

Samtidig med at arbejdet var færdigt, trak Chr. Hansen sig tilbage som formand for lauget.

1945, samme år, tog lauget navneforandring til Lammefjordens Dige- og Pumpelaug.

I stedet blev proprietær Frede Berntsen ny formand.

1963 er laugets opgave først og fremmest selve pumpningerne, samt renholdelsen af et halvt hundrede kilometer kanaler og grøfter, idet oprensningen af landvandskanalens 45 km er overtaget af stat og amt.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 2. maj 1963.--SOC 10. sep 2014, 01:28 (CEST)