Forskel mellem versioner af "Hundested-Rørvig Færgefart"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Færgelejet.jpg|300px|thumb|left|Færgelejet på Rørvig havn 1928, som var det år det nye færgeleje blev bygget.]]Hundested-Rørvig Motorskibsfart, som selskabet hed fra starten af, kom i gang fordi man i [[Rørvig]] ønskede at udstykke sommerhusgrunde til det voksne antal landliggere fra København, og jernbanen fra Hillerød til Hundested åbnede netop for den mulighed.
+
[[Fil:Færgelejet.jpg|250px|thumb|left|Færgelejet på Rørvig havn 1928, som var det år det nye færgeleje blev bygget.]]Hundested-Rørvig Motorskibsfart, som selskabet hed fra starten af, kom i gang fordi man i [[Rørvig]] ønskede at udstykke sommerhusgrunde til det voksne antal landliggere fra København, og jernbanen fra Hillerød til Hundested åbnede netop for den mulighed.
  
 
Til det formål oprettede brødrene Peter, Jens og Hans Nielsen fra "Selskabet til udstykning af Kattegatgrunde i [[Rørvig]]" et nyt selskab: Hundested-Rørvig Motorskibsfart i 1915.
 
Til det formål oprettede brødrene Peter, Jens og Hans Nielsen fra "Selskabet til udstykning af Kattegatgrunde i [[Rørvig]]" et nyt selskab: Hundested-Rørvig Motorskibsfart i 1915.

Versionen fra 25. okt 2011, 18:25

Færgelejet på Rørvig havn 1928, som var det år det nye færgeleje blev bygget.
Hundested-Rørvig Motorskibsfart, som selskabet hed fra starten af, kom i gang fordi man i Rørvig ønskede at udstykke sommerhusgrunde til det voksne antal landliggere fra København, og jernbanen fra Hillerød til Hundested åbnede netop for den mulighed.

Til det formål oprettede brødrene Peter, Jens og Hans Nielsen fra "Selskabet til udstykning af Kattegatgrunde i Rørvig" et nyt selskab: Hundested-Rørvig Motorskibsfart i 1915.

I 1917 begyndte man sejladsen mellem Hundested og Rørvig. Fartplanen gjaldt dog kun i sommermånederne fra 15. maj til 31. august - senere til udgangen af september.

Udstykningsselskabet udsendte samme år et farvestrålende panoramakort, der viste egnen ved Korshage og samtidig stillede interesserede købere i udsigt, at der ville blive etableret en anløbsbro på Rørvig-siden direkte over for Hundested, hvorved rejsetiden kunne afkortes med 15 minutter.

Det var også planlagt at lade motorbåden "Korshage", som sejlede på ruten, blive erstattet af et dampskib på ruten.

Det skulle vise sig, at den nye færgeforbindelse gav anledning til flere planer og projekter, hvoraf flere dog kulsejlede, bl.a. et projekt, der tog sigte på overførsel af biler og jernbanevogne, men som sagt det blev heller ikke til noget.

I 1927 sejlede dampskibet "Rødby Havn", der også besejlede ruten mellem Sjælland og Falster, et tilsvarende projekt med bilfærgen "Rigsø". hele sommeren på ruten, men sejlede kun denne sommer.

Samtidig med sejlede selskabet troligt videre.

Den nystartede virksomhed gav imidlertid anledning til mange uoverensstemmelser, dels med selskabet bag "Korshage", dels med myndigheder på begge sider af fjorden. Da staten på det tidspunkt ejede Rørvig havn, blev det ved det offentliges mellemkomst besluttet at opgive besejlingen med "Rigsø", og danne et nyt selskab "Korshage", der året efter indsatte en nybygget bilfærge på ruten.

Færgen "Korshage" havde plads til 15 biler og kunne medtage lastbiler og turistbusser. I den efterfølgende snes år besørgede den overførslen intil denvoksende biltrafik medførte, at man i en årrække måtte leje en ekstra færge i ferietiden.

1958 lod man derfor bygge endnu en færge, "Skansehage", og på det tidspunkt var fartplanen blevet gradvist udvidet til at omfatte sejlads på ruten året rundt.

Få år senere blev den ældste færge udskiftet, og i 1985 indsattes en tredie færge, "Nakkehage", for at klare trafikken.


Kildehenvisning: Færgefarten over fjorden af Kurt Sørensen 1985.--SOC 25. okt 2011, 17:45 (CEST)