Herrestrup
Herrestrup blev i sin tid skrevet Herredstorp, Herridstorp = Herries torp. Definationen må være af det mandenavn eller Hare eller Herod, og så torp, som var en type landsbyer, som opstod år 1000-1250.
"Lyder Høyer" foreslår også, at det kan komme af det oldgamle navn "Ord Har", som betyder "høj", fordi byen ligger højt, og højere end nogen anden i Grevinge sogn, og den er midtpunktet i sognet, og ligesom "herre" over de andre byer, dog ikke i herlighed, men som det sted den ligger på. (Nok den sjoveste udlægning men mere end tvivlsom).
Herrestrup var i 1650 bebygget i alle verdenshjørner med 11 gårde hvoraf kun en, der lå i Holme-Vangen ved Rønnebjerget lå lidt afsides.
2 gårde blev lagt øde under svenskekrigene 1658, bl.a. den som lå på Rønnebjerget, og som senere blev lagt ind under Atterup.
Blandt de 9 som var tilbage var en af dem med tegltag, kaldet Enebomsgaarden, som blev solgt til jøden Texeria på Dragsholm Slot indtil den blev nedlagt 1689.
1693 blev den gård der kaldtes Gadesædegaarden, og som var beboet af en enke, lagt øde.
1713 blev Ole Mikkelsens gård lagt øde.
1756 er der 7 gårde hvoraf de 4 ligger mod syd, 2 mod øst og 1 mod nord.
Af adelsfolk i Herresrup kan nævnes:
1457 Boo Flemming, en ridder der pantsatte 4 gårde til den velbårne mand; Christiern von Hage for 40 rhinske Gylden og 20 mark lybsk; af disse gårde gav de to, hvoraf den ene var øde, hver 1 pund korn, og de andre 2 hver.
1566 mageskiftede Holgierd Rosenkranyz til Bollier med Fred. 2., på sin broders Otto Rosenkrantz børns vegne bl.a. 5 gårde i Herrestrup, som beboedes af Jens Rasmussen, (N.N.), Peder Knudsen, Jens Pedersen og Oluf Lavridsen.
Nogle år tidligere nævnes Peder Rud som ejer af disse gårde.
1756 har byen Herrestrup nu omsider 8 fæstehuse, blandt hvilke er et embedshus.
De tre er bygget på de øde gårdes grunde, det fjerde står midt på gaden ved korsvejen, det femte står mod øst, og de andre tre mod syd.
Midt mellem de 4 gårde og de 4 huse ligger gadekærret.
Det kan tænkes, at Atterupjord først er fejet til Herrestrup ca. 1770, da husmændene fik sit jordlod, så i 1787 var der 9 husmænd med jord. Foruden 7 huse, der var knyttet til gårde, blev der af Atterupjorden 3 brug, deraf et til smeden, et til en husmand, og så jorden til skolen. Samtidig må jorden i Sneglerup være taget fra. Endvidere var der 1 mand uden jord og en kone, hvis mand var rømt fra hende. Ved folketællingen 1801 står 2 husmænd opført som national soldat.
1832 lå her 7 bøndergårde, 5 huse med jord og 2 huse uden jord.
Her lå Herrestrup Skole bygget 1736, som blev kaldt "Kongens Skole", med ca. 70 skolesøgende børn.
Med år 1900 begyndte Herrestrup at blive sognets 2. handelsby.
1955 den 3. august vedtog byrådet en regulering af det farlige vejkryds i Herrestrup, og som tiltrådte et forslag, som vil koste godt 50.000 kr., heraf halvdelen til udvidelse og asfaltering af kørebaner, 12.000,00 kr. til anlæg af fortov i den nordre side af kommunevejen, og 7.000,00 til hellefyr i hver side af amtsvejen, og udvidelse af denne. Af det sidste beløb betaler amtet halvdelen.
Man vi snarest rydde det stykke af bagermester Kaj Nielsens have, som er købt til regulering af vejen mod Engelstrup. Krydset som i øjeblikket er skævt, vil blive gjort lige. Færdselsfyrerne ventes opsat inden længe, derimod må færdiggørelsen af kørebaner og fortov vente til næste år, da kommunen ikke har penge på dette års vejbudget.
Indkørselsvejen fra Nykøbing Sjælland siden vil blive gjort ensrettet, så der ikke kan køres ud ad denne vej.
Befolkningstallet:
1787 = 83.
1845 = 103.
1880 = 125.
2015 = 247.
Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer. - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen. - Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832. - Statistikbanken 2016. - Holbæk Amts Venstreblad 4. august 1955.--SOC 5. maj 2012, 15:09 (CEST)
