Højby Møllegård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Højby Hovedgade 84 - matr.nr. 36a - Højby By.

Kultegning af Højby Møllegaard 1898 - kunstner ukendt.
Højby Gl. Møllegaard beliggende på Højby Hovedgade nr. 84. - Arkivet har en sort/hvid affotografering af nyere dato, men original-billedet her menes at være taget før 1912. – Fotograf: Ukendt.

Møllegården i Højby, Højby Hovedgade 84, matr. nr. 36a, Højby by, Odsherred.

Fritliggende gadehus (ca. 9x21 m), grundmuret over mindre kælder, og med mistrisalit mod gaden, og en frontkvist i gården i et teglhængt, opskalket heltag.

Indrettet med butik og to beboelser i stueetagen, og udnyttet tagetage.

I gården et fem fag langt baghus opført i bindingsværk, med opskalket heltag. Indrettet med butik og to beboelser i stueetagen og udnyttet tagetage.

I gården et fem fag langt baghus opført i bindingsværk, med opskalket heltag, tækket med strå. Indrettet med bageri, tidligere anvendt til stald, men i dag ubenyttet.

Gårdarealet er delvis brolagt med pigsten og skellet i øst og vest er markeret ved stendiger.

Møllergården er betegnende for det brugerforhold, der knytter sig til gården fra omkring udskiftningen. Her var boligen for brugeren, og senere ejeren af møllen på Lyngvejen (nuværende nr. 14).

Møllegården rummede foruden bolig også stald, lo og vognport, samt et baghus, indrettet med bageri. Denne funktion flyttede dog omkring 1880 til et andelsbageri i Højby Hovedgade 53A, matr. nr. 51b. Under møller Hans Jensen blev den gamle stubmølle på Lyngvej, nedrevet i 1906, og en hollandsk mølle rejst i stedet.

Med den nye mølle blev flere funktioner i den gamle møllegård overflødige, og i 1912 blev den nedrevet og erstattet af den nuværende bygning. Tilbage fra den gamle møllegård er kun et lille baghus i bindingsværk, der rummede bageriet.

Baghuset består af fem fag, hvoraf de to østre er resterne af en staldlænge fra ca. 1820, og de tre vestre fag er en senere tilføjelse indrettet med bageri.

Gadehuset er opført i cementsten, står rustikpudset og gråmalet over støbt sokkel, der er fremkraget og sortmalet.

Taget er beklædt med sorte falstagsten. I rygningen to skurede skorstenspiber.

Baghuset er opført i fyrrebindingsværk med stolper på syldsten, glammede bjælker med kopbånd og sidebånd.

Vestgavlen på udvidelsen er som vestgavlen til den oprindelige længe opført i bindingsværk med østre gavltrekant beklædt med brædder. Den nuværende østgavl er opført i grundmur, og gavltrekant bræddeklædt efter nedrivningen af længens østre fag.

Taget har udhæng i langsider på skalke, og i gavl afsluttet med vindskeder.

+

Laurits Jensen er født på møllegården 1875, som søn af Hans Jensen og hustru.

Han blev gift med Marie, der er født 5. juni 1876 i Stenstrup.

Som ung lærte han til bager, men da han havde overtaget gården efter forældrene, nedlagde han bageriet på et tidspunkt, og drev landbruget alene.

Senere solgte han også jorden fra.

På et tidspunkt passede Marie Jensen sin gamle svigerfar, møller Hans Jensen, der døde vinteren 1945 hele 96 år gammel.

1950 den 5. november døde Marie Jensen, han og boede derefter alene sammen med en ugift søn, ligesom en gift søn også bor på gården.

Derudover er i ægteskabet 5 andre børn, hvoraf 2 også bor i Odsherred.


Kilde: Højby by og jorder udgivet af Trundholm kommune og Planstyrelsen 1987. - Holbæk Amts Venstreblad 6. november 1950 og 5. august 1954 og 20. april 1960. - Odsherred Tidende 3. juni 1946.--SOC 26. maj 2012, 14:45 (CEST)