Gregers Ambech

Fra odswiki
Version fra 5. apr 2012, 20:31 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Lidt lokale fakta og en litteratur henvisning)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Forfatter Tine Bjerregaard

Gregers Ambech var skoleholder ved Stenstrup skole sidst i 1700-tallet.

Han havde sikkert udsigt til et degneembede, hvis hans første barn ikke var "født for tidligt".

Nu må han nøjes med at blive skoleholder ved den kgl. skole i Nakke ved Rørvig 1772.

Kildehenvisning: Højby sogn for 200 år siden af Chr. Mikkelsen.--SOC 13. nov 2011, 12:34 (CET)



Lidt lokale fakta og en litteratur henvisning

Gregers Nielsen Ambech og Kirsten Willumsdatter blev gift i september 1751 i Højby. 6 måneder senere i februar 1752 fødte Kirsten en datter, som blev kaldt Maren. Hun døde som lille. I august 1759 blev datteren Karen født. Hun blev i april 1786 gift med Jens Andersen.

Dom. Jubilate 1771 blev skoleholder i Stenstrup Gregers Ambechs hustru Kirsten Willumsdatter begravet 46 år gammel.

Skoleholderen i Nakke Søren Hyphof døde i 1772, så det er nok på det tidspunkt Gregers Ambech kom til Nakke.

I kirkebogen for Nykøbing Sjælland oktober 1776 er indført, at Gregers Nielsen Ambech skoleholder i Nakke blev gift med Kirsten Jensdatter. I kirkebogen for Rørvig sogn står der i 1782: 2. juledag begravet Kongelig Majestæts Skoleholder i Nakke Gregers Ambech uden Cermonie – 60 år.

Greger Nielsen Ambech er omtalt i en lille 'kriminalhistorie', der bygger på virkelige hændelser, der fandt sted i de sidste årtier af 1700-tallet og indtil 1812. Her skal ikke afsløres hændelsesforløbet, men det endte med 2 henrettelser på Høve rettersted.

Her følger et lille uddrag af bogen Mordet i Hølkerup, hvor Gregers Nielsen Ambech omtales:

Karen derimod kom fra Stenstrup i Højby sogn. Hun var datter af skoleholder Gregers Nielsen Ambech og Kirsten Willumsdatter. Da Karen var 11 år gammel, døde hendes mor, og faderen giftede sig senere med Kirsten Jensdatter. Foruden lærerjobbet skulle faderen vikariere som degn. Pastor Schow var yderst tilfreds med Ambech som degn, hvilket naturligvis skulle komme ham til gode, den dag degn Riber døde. Men biskoppen i Roskilde valgte en anden. Onde tunger hviskede om, at det muligvis var, fordi Amhechs første barn var ”født for tidligt”.

Skoleholder Ambech flyttede siden til Nakke, hvor han virkede som Kongelig Skoleholder, indtil han som 60 årig døde i 1782.

--ses 21. jan 2012, 08:46 (CET)