Fovledsholm

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Fovledsholm, matr. 16a, Høve, Asnæs sogn, Odsherred.

Den er på 45 tdr. land, heraf ager 44, have og gårdsplads 1.

Hovedbygningen er af grundmur med stråtag. De andre bygninger er med bindingsværk og stråtag. Mod nord ligger en stråtækket grundmuret svinestald. Mod vest et forhenværende beboelseshus af bindingsværk med stråtag. Gården har elektrisk lys og kraft indlagt.

Der holdes 13 køer, 8 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 3 heste og 4 plage og føl. Sidste år solgtes ca. 50 fedsvin.

Christian Andersen overtog gården i 1909.

Han er født på gården 14. december 1877, som søn af Peder Andersen og Ane Marie Katrine, født Ludvigsen.

Han blev gift med Ingrid Hansen, der er født i Asnæs.

Fovledsholm har sit navn efter bakken "Fovledshøj", der ligger NØ for gården.

Christian Andersens far, Peder Andersen, har købt gården af Vilh. Ejlersen.

I en tidlig alder ramtes han af sygdom i benene, så han vanskeligt kunne gå.

1942 overdrog han gården til sønnen Helge Andersen, og han og hustruen flyttede til en villa, som de byggede overfor forsamlingshuset.

1948 den 17. juli har han købt villa Solhøj i Hønsinge af mælkehandler Aksel Olsen, Skaverup.

1949 den 1. oktober har han solgt sin bungalow i Hønsinge til fabrikant Hans Petersen, Roskilde.

Udover sønnen på gården, er i ægteskabet sønnen mekaniker Tage Andersen, Høve, og en datter er gift med fragtmand Georg Hansen, Høve.


Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Arkivalier Online. - Holbæk Amts Venstreblad 16. september 1949 og 23. april 1957.--SOC 22. aug 2011, 22:45 (CEST)