Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
= Ugens artikel: Nykøbing Sj. Tekniske Skole=
+
= Ugens artikel: Genforeningsstenen på Esterhøj=
[[Fil:Algade78.jpg|350px|left|thumb|Håndværkerforeningens Hus, Algade 78 i Nykøbing. Her var også byens tekniske skole.]]
+
[[Fil:B1486.jpg|300px|thumb|left|Esterhøjstenen]] Navnet Esterhøj optræder første gang i markbogen fra 1682. Forleddet er et kvindenavn; enten det gammeldanske Estrid eller det gammeltestamentlige Ester. Efterleddet er ordet høj i betydningen gravhøj.
Nykøbing Sjælland Tekniske Skole, [[Algade 78]], [[Nykøbing Sjælland]].
 
  
Skolen blev opført initiativ af [[Nykøbing Sj. Håndværkerforening]].
+
Esterhøj - 89 meter over havet - er rig historie
  
Det første initiativ til en teknisk skole skete i 1870-erne, hvor lærer Svensen ved kommuneskolen, senere [[Odsherreds Museum]], begyndte at holde aftenskolekurser for håndværkerlærlinge.
+
Her findes den 45000 pund tunge genforeningssten, som blev hentet ved Høve Skovstrand og trukket 2500 m op på højen. 11 spand heste og mægtige rækker af mennesker trak stenen op ad Høve Stræde.
  
Foreningen havde først lokale i det gamle Rådhus, men det blev endnu brugt til arrestanter, og folk med smitsomme sygdomme, og sidslidende, men efter gentagne ansøgninger fik foreningen et lokale, så alle eleverne var samlet i en stue.
 
  
Men i 1891 overtoges som gave fra byen det gamle [[Nykøbing Sjælland Rådhus]] til nedrivning for på denne plads at opføre en Teknisk Skolebygning. Man var dog forpligtet til at opføre et sprøjtehus ved siden af den opførte skole.
+
På stenen læses:
  
For at skaffe penge, blev der afholdt alle tiders fest ude i Grønnehave skov ved den runde pavillon, og festen fandt sted 26. og 27. juli 1891, den blev efter datidens forhold slået stort op. En særlig avis blev udgivet i den anledning, og den hed "Knibtangen", og benævnes som: ''"Teknisk physisk, metamorphorisk samt medikopfueumatisk skrift, som udkommer morgen, middag og aften, og kan uden skade læses til ethvert måltid med eller uden øl og brændevin".''
+
''Døren stængtes, Magten kued,''
  
1891 lørdag den 21. oktober blev grundstenen nedlagt sammen med en omfattende beskrivelse, mønter fra tiden, foreningens love, og et eksemplar af byens aviser. Alt indkapslet i kobberrør.
+
''Hjerter længtes, Haabet lued.''
  
Tegningen til bygningen blev udført af arkitekt Julius Schmidt i København, og overslaget andrager 19.000,00 kr., foruden montering af klasselokalerne. Staten ydede et tilskud på 6.300,00 kr. plus mindre beløb af fonde. Det resterende beløb tilvejebragtes med lån, som forrentes og afdrages af foreningen. 
+
''Gud det ledte, Tro var fast,''
  
Uddrag af grundstensdokumentet lød således: ''"I året 1383 d. 21. oktober i Kong Christians regeringsår nedlagdes grundstenen til Nykøbing Sj. Hårdværkerforenings tekniske skole af velværdige hr. pastor Bostrup, sognepræst for Nykøbing Sj. og Rørvig, i overværelse af byrådet, foreningens bestyrelse, skolens lærere, samt en del af foreningens medlemmer. På grunden, som er skænket af kommunen, stod byens gamle råd- og arresthus, hvor tillige var indrettet sprøjtehus. Bygningen, som var opført 1806, var nu meget brøstfældig. Siden 1877, da skolen blev oprettet, har håndværkerforeningen benyttet retslokalerne til aftenskole for håndværkerlærlinge."''
+
''Underet skete, Lænken brast.''
  
Bygningen blev opført 1893-94, og indviedes til brug i 28. oktober 1894. Foruden 2 klasseværelser og mødesal, var der en bolig til opsynsmand L. Nielsen, der skulle have det hverv i 21 år.
+
Teksten skyldes pastor N. A. Jensen, Møgeltønder. - Tegningen med løven, der har sprængt sin lænke skyldes kunstmaler Troels Trier, [[Vallekilde]]. - Stenhuggerarbejdet er udført af firmaet Knudsen og Søn, Holbæk.
  
Formanden for bestyrelsen da bygningen blev opført var skomagermester [[Carl Mørch]].
 
  
[[Nykøbing Sj. Håndværkerforening]] står for driften af skolen.
+
'''Historien:'''
  
Den Tekniske Skole har særskilte vedtægter, og ifølge disse vælges et skoleudvalg til at forestå ledelsen af undervisningen. Dette udvalg består af malermester [[Peter Martin Christoffersen]], formand fra 1911, tømrermester  og brandinspektør [[Carl Valdemar Andersen]] fra 1919, tømrermester [[Lauritz Peter Nielsen]] fra 1918. Alle spørgsmål angående skolens økonomi og skolebygningen afgøres af foreningens bestyrelse bestående af 3 mænd valgt af Håndværkerforeningen.
+
''Billede og uddrag af historien "Esterhøjstenen et gjenforeningsminde" ved sognepræst Wald. W. Bagger, Asnæs:''
  
1918 kunne nævnes følgende formænd:
+
På et møde på Asnæs skole i 1920 blev det foreslået at rejse en genforeningssten på sognets højeste punkt, Esterhøjs 85 meter høje top, og fru Katrine Wiggers Nielsen, Høve Brugsforening, foreslog derefter, at så skulle det være "Troldestenen" på Høve strand, senere af sagkundskaben anslået til en vægt på 45.000 pund. Læs her hvorfor den kaldtes "Troldestenen" i: [[Trolden i Esterhøj]].
  
Malermester Jørgensen i 26 år. Byrådsmedlem 1900 til 1906.
+
14 dage efter mødet på skolen var alt arrangeret, så arbejdet kunne begynde, ledet af 2 kyndige mænd fra Redningskorpsets Ingeniørafdeling.
  
Overlærer Steincke lærer i 23 og formand for skoleudvalget i 8 år. Ved jubilæeet udnævnt til æresmedlem i Håndværkerforeningen.
+
For at få sognet med, havde man arrangeret det således, at arbejdet så vidt muligt skulle henlægges til om aftenen efter kl. syv, og de mødte talrigt, så nogle gange var der over 100, endda i øsende regnvejr.
  
Tømrermester [[Niels Frandsen]], lærer 16 år, formand 1918.
+
Arbejdet begyndte den 16. juni da 10 mand den aften gravede stenen fri.[[Fil:Troldestenen.JPG|300px|thumb|right|Sanatoriets drenge trækker "Troldestenen". Foto: Sognepræst Wald. W. Bagger, Asnæs.]]
  
Urmager [[Niels Frederik Marius Ring]] har i 14 år været medlem af Skoleudvalget.
+
Derefter blev stenen anbragt på en slæde, ført frem over svære ruller på et dobbelt plankeunderlag, og trukket af et skibsspil med dertil hørende taljeværk. Et arbejde der blev udført af Frederiksberg Sanatoriums 130 drenge.
  
Håndværkerforeningen har i 1916-17 bidraget til skolen med 1.100,00 kr., foruden lotterioverskudet 800,00 kr. Ellers støttes skolen fra staten, kommunen, Skolefondet, Holbæk amts Økonomiske Selskab og Rentierenske Fond samt renten af et legat på 500,00 kr. skænket af fru Charlotte Schoubo, anvendes til flidsbelønning til hvert års flinkeste elev.
+
Da stenen var nået frem til den store faste hovedvej gennem skoven, blev den anbragt på en blokvogn (60 kr. i leje om dagen). Da man forsøgte at fjerne plankeunderlaget, gik de 0,4 m brede hjul gennem vejbanen, og det kostede en halv times ekstra arbejde at få vognen op plankerne igen. Endelig nåede man ud på landevejen, trukket det sidste stykke vej af 8 mand, og de 130 drenge, samt 2 spand heste. Så fjernede man igen plankerne, og denne gang holdt vejbanen.
  
1947 den 1. oktober havde pedel Simonsen og hustru 25 års jubilæum ved skolen.
+
Tirsdag den 22. juni begydte stenens transport op ad Høve Stræde. Tusinder af mennesker var strømmet til fra nær og fjern. 11 spand heste blev spændt for vognen, og 3-400 par hænder trak i de lange tove, som var fastgjort til den.
  
1957 den 5. januar begyndte man på dagskole, som det blev vedtaget af ministeriet, og man startede med 55 elever.
+
Hestene kom først efterhånden, par efter par, i træk, og hvor stigningen var størst, blev det dem, der gjorde udslaget.
  
Skoleåret 1960-61 havde det sidste hold elever, og så stoppede Nykøbing Tekniske Skole som håndværkerskole.
+
I løbet af et kvarter var vognen næsten oppe. Men i sidste øjeblik tvang de mange biler og cykler, der havde samlet sig ved Tinghuset, heste og vogn for nær til skrænten på vejens modsatte side, og hjulene gik igennem til narvet. det så kritisk ud, men efter 3 kvarters forsinkelse rullede vognen videre, takke være Falck, og nåede bestemmelsesstedet, marken ved Esterhøjs fod.
  
1962 den 18. januar er hele førstesalen udlejet til landsretssagfører [[Filip Jørgensen]] til kontor, og han flyttede ind 2. april efter endt istandsættelse, hvor der er 4 kontorlokaler, tekøkken og garderobe.
+
Næste dag blev stenen igen anbragt på slæde med ruller på dobbelt plankeunderlag.  
  
 +
I de følgende dage gik det langsomt op over græsmarken nord og vest om højen.
  
'''Formænd:'''
+
Endelig den 26. juni kl. 21.30 var stenen bragt på plads på sit støbte fundament på Esterhøjs top, og da sang de mennesker der var forsamlet der: "Der er et yndigt land" med blottede hoveder.
  
[[Carl Mørch]], skomagermester, var den første formand.
+
Stenen havde da tilbagelagt ca. 2500 meter, hvoraf 1400 med en stigning på 85 meter. Flytningen havde taget 11 dage, og havde kostet 3.844 kroner, foruden alt det frivillige arbejde.
  
[[Peter Martin Christoffersen]].
+
  
Smedemester Svend Clausen, [[Smedegården]] på [[Svanetorvet]].
+
''Kilde: Det Humanistiske Fakultet - Nordisk Forskningsinstitut - Afdeling for Navneforskning - Københavns Universitet,Njalsgade 136,
 +
2300 København S - Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Odsherred udgivet af Tage Christensen 1930. - Visitodsherred 2014.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 22. feb 2012, 10:29 (CET)
  
Indtil 1958 skorstensfejermester [[Evald Frederiksen]].
 
 
1958 den 29. maj valgtes smedemester Orla Petersen til ny formand.
 
 
+
 
 
1950 den 10. oktober kunne kasserer og lærer ved skolen, P. J. Rasmussen fejre 40 års jubilæum som lærer, og blev fejret af en sammenkomst med bestyrelse og lærere.
 
 
+
 
 
I mange år til midt i 1950-erne var skolens pedel værkfører [[Chr. Simonsen]], [[Nykøbing Sjælland]].
 
 
 
''Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918. - Holbæk Amts Venstreblad 4. oktober 1950 og 5. januar 1957 og 30. maj 1958 og 2. april 1962 og 13. maj 1968. - Odsherred Tidende 3. oktober 1947.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 27. okt 2011, 15:52 (CEST)
 
 
[[Kategori: Tekniske Skoler]]
 
  
 +
[[Kategori: Mindesmærker]]
  
  

Versionen fra 25. aug 2020, 09:38

Ugens artikel: Genforeningsstenen på Esterhøj

Esterhøjstenen
Navnet Esterhøj optræder første gang i markbogen fra 1682. Forleddet er et kvindenavn; enten det gammeldanske Estrid eller det gammeltestamentlige Ester. Efterleddet er ordet høj i betydningen gravhøj.

Esterhøj - 89 meter over havet - er rig på historie

Her findes den 45000 pund tunge genforeningssten, som blev hentet ved Høve Skovstrand og trukket 2500 m op på højen. 11 spand heste og mægtige rækker af mennesker trak stenen op ad Høve Stræde.


På stenen læses:

Døren stængtes, Magten kued,

Hjerter længtes, Haabet lued.

Gud det ledte, Tro var fast,

Underet skete, Lænken brast.

Teksten skyldes pastor N. A. Jensen, Møgeltønder. - Tegningen med løven, der har sprængt sin lænke skyldes kunstmaler Troels Trier, Vallekilde. - Stenhuggerarbejdet er udført af firmaet Knudsen og Søn, Holbæk.


Historien:

Billede og uddrag af historien "Esterhøjstenen et gjenforeningsminde" ved sognepræst Wald. W. Bagger, Asnæs:

På et møde på Asnæs skole i 1920 blev det foreslået at rejse en genforeningssten på sognets højeste punkt, Esterhøjs 85 meter høje top, og fru Katrine Wiggers Nielsen, Høve Brugsforening, foreslog derefter, at så skulle det være "Troldestenen" på Høve strand, senere af sagkundskaben anslået til en vægt på 45.000 pund. Læs her hvorfor den kaldtes "Troldestenen" i: Trolden i Esterhøj.

14 dage efter mødet på skolen var alt arrangeret, så arbejdet kunne begynde, ledet af 2 kyndige mænd fra Redningskorpsets Ingeniørafdeling.

For at få sognet med, havde man arrangeret det således, at arbejdet så vidt muligt skulle henlægges til om aftenen efter kl. syv, og de mødte talrigt, så nogle gange var der over 100, endda i øsende regnvejr.

Arbejdet begyndte den 16. juni da 10 mand den aften gravede stenen fri.
Sanatoriets drenge trækker "Troldestenen". Foto: Sognepræst Wald. W. Bagger, Asnæs.

Derefter blev stenen anbragt på en slæde, ført frem over svære ruller på et dobbelt plankeunderlag, og trukket af et skibsspil med dertil hørende taljeværk. Et arbejde der blev udført af Frederiksberg Sanatoriums 130 drenge.

Da stenen var nået frem til den store faste hovedvej gennem skoven, blev den anbragt på en blokvogn (60 kr. i leje om dagen). Da man forsøgte at fjerne plankeunderlaget, gik de 0,4 m brede hjul gennem vejbanen, og det kostede en halv times ekstra arbejde at få vognen op på plankerne igen. Endelig nåede man ud på landevejen, trukket det sidste stykke vej af 8 mand, og de 130 drenge, samt 2 spand heste. Så fjernede man igen plankerne, og denne gang holdt vejbanen.

Tirsdag den 22. juni begydte stenens transport op ad Høve Stræde. Tusinder af mennesker var strømmet til fra nær og fjern. 11 spand heste blev spændt for vognen, og 3-400 par hænder trak i de lange tove, som var fastgjort til den.

Hestene kom først efterhånden, par efter par, i træk, og hvor stigningen var størst, blev det dem, der gjorde udslaget.

I løbet af et kvarter var vognen næsten oppe. Men i sidste øjeblik tvang de mange biler og cykler, der havde samlet sig ved Tinghuset, heste og vogn for nær til skrænten på vejens modsatte side, og hjulene gik igennem til narvet. det så kritisk ud, men efter 3 kvarters forsinkelse rullede vognen videre, takke være Falck, og nåede bestemmelsesstedet, marken ved Esterhøjs fod.

Næste dag blev stenen igen anbragt på slæde med ruller på dobbelt plankeunderlag.

I de følgende dage gik det langsomt op over græsmarken nord og vest om højen.

Endelig den 26. juni kl. 21.30 var stenen bragt på plads på sit støbte fundament på Esterhøjs top, og da sang de mennesker der var forsamlet der: "Der er et yndigt land" med blottede hoveder.

Stenen havde da tilbagelagt ca. 2500 meter, hvoraf 1400 med en stigning på 85 meter. Flytningen havde taget 11 dage, og havde kostet 3.844 kroner, foruden alt det frivillige arbejde.


Kilde: Det Humanistiske Fakultet - Nordisk Forskningsinstitut - Afdeling for Navneforskning - Københavns Universitet,Njalsgade 136, 2300 København S - Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Odsherred udgivet af Tage Christensen 1930. - Visitodsherred 2014.--SOC 22. feb 2012, 10:29 (CET)




Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.