Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
(14 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
= Ugens artikel: Esterhøj=
+
= Ugens artikel: Øvelseshuset=
[[Fil:B1486.jpg|300px|thumb|left|Esterhøjstenen]] Navnet Esterhøj optræder første gang i markbogen fra 1682. Forleddet er et kvindenavn; enten det gammeldanske Estrid eller det gammeltestamentlige Ester. Efterleddet er ordet høj i betydningen gravhøj.
+
[[Fil:Øvelseshuset.jpg|300px|thumb|right|Øvelseshusets indgangsparti, tegning af arkitekt Poul Nyrop 1884.]]Øvelseshuset - gymnastiksalen på [[Vallekilde Folkehøjskole]] i [[Odsherred]].
  
Esterhøj - 89 meter over havet - er rig på historie
+
Højskolelærerne Andreas Bentsen, og hans unge medhjælper, N. H. Rasmussen, så ved en gymnastikfest i Stockholm 1882 "Lings Gymnastik".
  
Her findes den 45000 pund tunge genforeningssten, som blev hentet ved Høve Skovstrand og trukket 2500 m op på højen. 11 spand heste og mægtige rækker af mennesker trak stenen op ad Høve Stræde.
+
N. H. Rasmussen tog senere til Stochholm, og fik en uddannelse i den ved det kgl. Centralinstitut i Stochholm.
  
 +
[[Ernst Trier]] så mange muligheder her, men N. H. Rasmussen forlangte, at der blev bygget en ny svensk udstyret sal til denne gymnastik, men [[Ernst Trier]] havde ingen penge til en sådan bygning. men folk stolede på hans ord, så han fik lånt penge uden renteindbetaling.
  
På stenen læses:
+
Grundstenen blev lagt efteråret 1883, og bygningen var under tag inden jul.
  
''Døren stængtes, Magten kued,''
+
Arkitekten var [[Martin Nyrop]], i samarbejde med bygmester Andreas Bertelsen, [[Vallekilde]], som forenede svensk almuestil, til svensk gymnastik ved en dansk højskole.
  
''Hjerter længtes, Haabet lued.''
+
[[Fil:Øvelseshuset ca. 1890.jpg|300px|thumb|left|Øvelseshuset ca. 1890.]]Valkyrien var på den ene gavlvæg, og billedet af Tyr og Fenrisulven var over indgangspartiet.
  
''Gud det ledte, Tro var fast,''
+
Karlene, som kom tilbage efter jul, fik tilbuddet om undervisning, og der meldte sig 56, hvor [[Poul Hansen]] var fløjmand.
  
''Underet skete, Lænken brast.''
+
Helligtrekongersdag 1884 kl. 06.00 begyndte den Lingske gymnastik i Danmark.
  
Teksten skyldes pastor N. A. Jensen, Møgeltønder. - Tegningen med løven, der har sprængt sin lænke skyldes kunstmaler Troels Trier, [[Vallekilde]]. - Stenhuggerarbejdet er udført af firmaet Knudsen og Søn, Holbæk.
+
1884 den 25. februar blev salen indviet med den første opvisning om eftermiddagen af de 56 karle foran gymnastiksalen.
  
 +
Men sommerpigerne ville [[Ernst Trier]] også have med, og have gavn af den Lingske gymnastik.
  
'''Historien:'''
+
Selvom der i pressen siden starten havde været en heftig debat om denne gymnastik, som både blev kaldt kedelig, metodisk og indholdsløs, så forsvarede man sig i bladene så godt man kunne.
  
''Billede og uddrag af historien "Esterhøjstenen et gjenforeningsminde" ved sognepræst Wald. W. Bagger, Asnæs:''
+
[[Fil:Øvelseshuset 1932-33.jpg|300px|thumb|right|Et hold gymnaster i Øvelseshuset 1932-33 under ledelse af lærer Kristian Killemose.]]Det blev så den nyuddannede svenske lærerinde, Sally Högström, der overtog denne opgave over 182 piger.
  
På et møde på Asnæs skole i 1920 blev det foreslået at rejse en genforeningssten på sognets højeste punkt, Esterhøjs 85 meter høje top, og fru Katrine Wiggers Nielsen, Høve Brugsforening, foreslog derefter, at skulle det være "Troldestenen" på Høve strand, senere af sagkundskaben anslået til en vægt på 45.000 pund. Læs her hvorfor den kaldtes "Troldestenen" i: [[Trolden i Esterhøj]].
+
Begyndervanskelighederne blev overvundet, men værst var det med gymnastikdragterne, hvor hun forlangte, at de skulle være magen til hendes - men det fandt et ældre ærværdigt ældre-råd var alt for uanstændigt, så man blev enige om et kompromis, som kan ses i filmen "Den Danske Delingsfører".
  
14 dage efter mødet på skolen var alt arrangeret, så arbejdet kunne begynde, ledet af 2 kyndige mænd fra Redningskorpsets Ingeniørafdeling.
+
Hun underviste i to somre, og i 1885 uddannede hun de første 6 delingsførere i Danmark, og imellem dem var [[Ingeborg Schrøder]] og [[Sigrid Trier Hansen]].
  
For at få sognet med, havde man arrangeret det således, at arbejdet så vidt muligt skulle henlægges til om aftenen efter kl. syv, og de mødte talrigt, så nogle gange var der over 100, endda i øsende regnvejr.
+
Resultatet af de 6 pioneres indsats er, at der i dage er flere kvinder end mænd, der dyrker gymnastik.
  
Arbejdet begyndte den 16. juni da 10 mand den aften gravede stenen fri.[[Fil:Troldestenen.JPG|300px|thumb|right|Sanatoriets drenge trækker "Troldestenen". Foto: Sognepræst Wald. W. Bagger, Asnæs.]]
+
For mændene så det værre ud. N. H. Rasmussen rejste til Stochholm for at færdiggøre sin uddannelse.
  
Derefter blev stenen anbragt på en slæde, ført frem over svære ruller på et dobbelt plankeunderlag, og trukket af et skibsspil med dertil hørende taljeværk. Et arbejde der blev udført af Frederiksberg Sanatoriums 130 drenge.
+
Så tog [[Poul la Cour]] fat, og startede et 8-ugers kursus i Lund i Sverige med 12 deltagere.
  
Da stenen var nået frem til den store faste hovedvej gennem skoven, blev den anbragt en blokvogn (60 kr. i leje om dagen). Da man forsøgte at fjerne plankeunderlaget, gik de 0,4 m brede hjul gennem vejbanen, og det kostede en halv times ekstra arbejde at få vognen op på plankerne igen. Endelig nåede man ud på landevejen, trukket det sidste stykke vej af 8 mand, og de 130 drenge, samt 2 spand heste. Så fjernede man igen plankerne, og denne gang holdt vejbanen.
+
De fleste af den flok blev efter hjemkomsten gymnastiklærere højskoler, og deres hædersnavn blev "Norlandertylvten".
  
Tirsdag den 22. juni begydte stenens transport op ad Høve Stræde. Tusinder af mennesker var strømmet til fra nær og fjern. 11 spand heste blev spændt for vognen, og 3-400 par hænder trak i de lange tove, som var fastgjort til den.
+
Den yngste af dem, K. A. Andersen, blev forstander for Statens Gymnastikinstitut.
  
Hestene kom først efterhånden, par efter par, i træk, og hvor stigningen var størst, blev det dem, der gjorde udslaget.
+
Set i et længere perspektiv, er der tråde til indvielsen 1884 til dannelsen af landsdelingsfører-afdelingerne rundt om i landet ved højskolerne og bygningen af de 5 gymnastik- og idrætshøjskoler.
 
 
I løbet af et kvarter var vognen næsten oppe. Men i sidste øjeblik tvang de mange biler og cykler, der havde samlet sig ved Tinghuset, heste og vogn for nær til skrænten på vejens modsatte side, og hjulene gik igennem til narvet. det så kritisk ud, men efter 3 kvarters forsinkelse rullede vognen videre, takke være Falck, og nåede bestemmelsesstedet, marken ved Esterhøjs fod.
 
 
 
Næste dag blev stenen igen anbragt på slæde med ruller på dobbelt plankeunderlag.
 
 
 
I de følgende dage gik det langsomt op over græsmarken nord og vest om højen.
 
 
 
Endelig den 26. juni kl. 21.30 var stenen bragt på plads på sit støbte fundament på Esterhøjs top, og da sang de mennesker der var forsamlet der: "Der er et yndigt land" med blottede hoveder.
 
 
 
Stenen havde da tilbagelagt ca. 2500 meter, hvoraf 1400 med en stigning på 85 meter. Flytningen havde taget 11 dage, og havde kostet 3.844 kroner, foruden alt det frivillige arbejde.
 
 
 
 
 
 
''Kilde: Det Humanistiske Fakultet - Nordisk Forskningsinstitut - Afdeling for Navneforskning - Københavns Universitet,Njalsgade 136,
 
2300 København S - Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Odsherred udgivet af Tage Christensen 1930. - Visitodsherred 2014.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 22. feb 2012, 10:29 (CET)
 
  
  

Versionen fra 22. jul 2019, 08:52

Ugens artikel: Øvelseshuset

Øvelseshusets indgangsparti, tegning af arkitekt Poul Nyrop 1884.
Øvelseshuset - gymnastiksalen på Vallekilde Folkehøjskole i Odsherred.

Højskolelærerne Andreas Bentsen, og hans unge medhjælper, N. H. Rasmussen, så ved en gymnastikfest i Stockholm 1882 "Lings Gymnastik".

N. H. Rasmussen tog senere til Stochholm, og fik en uddannelse i den ved det kgl. Centralinstitut i Stochholm.

Ernst Trier så mange muligheder her, men N. H. Rasmussen forlangte, at der blev bygget en ny svensk udstyret sal til denne gymnastik, men Ernst Trier havde ingen penge til en sådan bygning. men folk stolede på hans ord, så han fik lånt penge uden renteindbetaling.

Grundstenen blev lagt efteråret 1883, og bygningen var under tag inden jul.

Arkitekten var Martin Nyrop, i samarbejde med bygmester Andreas Bertelsen, Vallekilde, som forenede svensk almuestil, til svensk gymnastik ved en dansk højskole.

Øvelseshuset ca. 1890.
Valkyrien var på den ene gavlvæg, og billedet af Tyr og Fenrisulven var over indgangspartiet.

Karlene, som kom tilbage efter jul, fik tilbuddet om undervisning, og der meldte sig 56, hvor Poul Hansen var fløjmand.

Helligtrekongersdag 1884 kl. 06.00 begyndte den Lingske gymnastik i Danmark.

1884 den 25. februar blev salen indviet med den første opvisning om eftermiddagen af de 56 karle foran gymnastiksalen.

Men sommerpigerne ville Ernst Trier også have med, og have gavn af den Lingske gymnastik.

Selvom der i pressen siden starten havde været en heftig debat om denne gymnastik, som både blev kaldt kedelig, metodisk og indholdsløs, så forsvarede man sig i bladene så godt man kunne.

Et hold gymnaster i Øvelseshuset 1932-33 under ledelse af lærer Kristian Killemose.
Det blev så den nyuddannede svenske lærerinde, Sally Högström, der overtog denne opgave over 182 piger.

Begyndervanskelighederne blev overvundet, men værst var det med gymnastikdragterne, hvor hun forlangte, at de skulle være magen til hendes - men det fandt et ældre ærværdigt ældre-råd var alt for uanstændigt, så man blev enige om et kompromis, som kan ses i filmen "Den Danske Delingsfører".

Hun underviste i to somre, og i 1885 uddannede hun de første 6 delingsførere i Danmark, og imellem dem var Ingeborg Schrøder og Sigrid Trier Hansen.

Resultatet af de 6 pioneres indsats er, at der i dage er flere kvinder end mænd, der dyrker gymnastik.

For mændene så det værre ud. N. H. Rasmussen rejste til Stochholm for at færdiggøre sin uddannelse.

Så tog Poul la Cour fat, og startede et 8-ugers kursus i Lund i Sverige med 12 deltagere.

De fleste af den flok blev efter hjemkomsten gymnastiklærere på højskoler, og deres hædersnavn blev "Norlandertylvten".

Den yngste af dem, K. A. Andersen, blev forstander for Statens Gymnastikinstitut.

Set i et længere perspektiv, er der tråde til indvielsen 1884 til dannelsen af landsdelingsfører-afdelingerne rundt om i landet ved højskolerne og bygningen af de 5 gymnastik- og idrætshøjskoler.




Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.