Forskel mellem versioner af "Forside"
Odswiki (diskussion | bidrag) |
Odswiki (diskussion | bidrag) |
||
| (16 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | = Ugens artikel: | + | = Ugens artikel: Øvelseshuset= |
| − | [[Fil: | + | [[Fil:Øvelseshuset.jpg|300px|thumb|right|Øvelseshusets indgangsparti, tegning af arkitekt Poul Nyrop 1884.]]Øvelseshuset - gymnastiksalen på [[Vallekilde Folkehøjskole]] i [[Odsherred]]. |
| − | + | Højskolelærerne Andreas Bentsen, og hans unge medhjælper, N. H. Rasmussen, så ved en gymnastikfest i Stockholm 1882 "Lings Gymnastik". | |
| − | + | N. H. Rasmussen tog senere til Stochholm, og fik en uddannelse i den ved det kgl. Centralinstitut i Stochholm. | |
| − | + | [[Ernst Trier]] så mange muligheder her, men N. H. Rasmussen forlangte, at der blev bygget en ny svensk udstyret sal til denne gymnastik, men [[Ernst Trier]] havde ingen penge til en sådan bygning. men folk stolede på hans ord, så han fik lånt penge uden renteindbetaling. | |
| − | + | Grundstenen blev lagt efteråret 1883, og bygningen var under tag inden jul. | |
| − | + | Arkitekten var [[Martin Nyrop]], i samarbejde med bygmester Andreas Bertelsen, [[Vallekilde]], som forenede svensk almuestil, til svensk gymnastik ved en dansk højskole. | |
| − | + | [[Fil:Øvelseshuset ca. 1890.jpg|300px|thumb|left|Øvelseshuset ca. 1890.]]Valkyrien var på den ene gavlvæg, og billedet af Tyr og Fenrisulven var over indgangspartiet. | |
| + | Karlene, som kom tilbage efter jul, fik tilbuddet om undervisning, og der meldte sig 56, hvor [[Poul Hansen]] var fløjmand. | ||
| + | Helligtrekongersdag 1884 kl. 06.00 begyndte den Lingske gymnastik i Danmark. | ||
| + | 1884 den 25. februar blev salen indviet med den første opvisning om eftermiddagen af de 56 karle foran gymnastiksalen. | ||
| + | Men sommerpigerne ville [[Ernst Trier]] også have med, og have gavn af den Lingske gymnastik. | ||
| + | Selvom der i pressen siden starten havde været en heftig debat om denne gymnastik, som både blev kaldt kedelig, metodisk og indholdsløs, så forsvarede man sig i bladene så godt man kunne. | ||
| − | + | [[Fil:Øvelseshuset 1932-33.jpg|300px|thumb|right|Et hold gymnaster i Øvelseshuset 1932-33 under ledelse af lærer Kristian Killemose.]]Det blev så den nyuddannede svenske lærerinde, Sally Högström, der overtog denne opgave over 182 piger. | |
| − | + | Begyndervanskelighederne blev overvundet, men værst var det med gymnastikdragterne, hvor hun forlangte, at de skulle være magen til hendes - men det fandt et ældre ærværdigt ældre-råd var alt for uanstændigt, så man blev enige om et kompromis, som kan ses i filmen "Den Danske Delingsfører". | |
| − | + | Hun underviste i to somre, og i 1885 uddannede hun de første 6 delingsførere i Danmark, og imellem dem var [[Ingeborg Schrøder]] og [[Sigrid Trier Hansen]]. | |
| − | + | Resultatet af de 6 pioneres indsats er, at der i dage er flere kvinder end mænd, der dyrker gymnastik. | |
| − | + | For mændene så det værre ud. N. H. Rasmussen rejste til Stochholm for at færdiggøre sin uddannelse. | |
| − | + | Så tog [[Poul la Cour]] fat, og startede et 8-ugers kursus i Lund i Sverige med 12 deltagere. | |
| − | + | De fleste af den flok blev efter hjemkomsten gymnastiklærere på højskoler, og deres hædersnavn blev "Norlandertylvten". | |
| + | |||
| + | Den yngste af dem, K. A. Andersen, blev forstander for Statens Gymnastikinstitut. | ||
| + | |||
| + | Set i et længere perspektiv, er der tråde til indvielsen 1884 til dannelsen af landsdelingsfører-afdelingerne rundt om i landet ved højskolerne og bygningen af de 5 gymnastik- og idrætshøjskoler. | ||
| − | |||
| − | |||
Versionen fra 22. jul 2019, 09:52
Indholdsfortegnelse
Ugens artikel: Øvelseshuset
Øvelseshuset - gymnastiksalen på Vallekilde Folkehøjskole i Odsherred.
Højskolelærerne Andreas Bentsen, og hans unge medhjælper, N. H. Rasmussen, så ved en gymnastikfest i Stockholm 1882 "Lings Gymnastik".
N. H. Rasmussen tog senere til Stochholm, og fik en uddannelse i den ved det kgl. Centralinstitut i Stochholm.
Ernst Trier så mange muligheder her, men N. H. Rasmussen forlangte, at der blev bygget en ny svensk udstyret sal til denne gymnastik, men Ernst Trier havde ingen penge til en sådan bygning. men folk stolede på hans ord, så han fik lånt penge uden renteindbetaling.
Grundstenen blev lagt efteråret 1883, og bygningen var under tag inden jul.
Arkitekten var Martin Nyrop, i samarbejde med bygmester Andreas Bertelsen, Vallekilde, som forenede svensk almuestil, til svensk gymnastik ved en dansk højskole.
Valkyrien var på den ene gavlvæg, og billedet af Tyr og Fenrisulven var over indgangspartiet.
Karlene, som kom tilbage efter jul, fik tilbuddet om undervisning, og der meldte sig 56, hvor Poul Hansen var fløjmand.
Helligtrekongersdag 1884 kl. 06.00 begyndte den Lingske gymnastik i Danmark.
1884 den 25. februar blev salen indviet med den første opvisning om eftermiddagen af de 56 karle foran gymnastiksalen.
Men sommerpigerne ville Ernst Trier også have med, og have gavn af den Lingske gymnastik.
Selvom der i pressen siden starten havde været en heftig debat om denne gymnastik, som både blev kaldt kedelig, metodisk og indholdsløs, så forsvarede man sig i bladene så godt man kunne.
Det blev så den nyuddannede svenske lærerinde, Sally Högström, der overtog denne opgave over 182 piger.
Begyndervanskelighederne blev overvundet, men værst var det med gymnastikdragterne, hvor hun forlangte, at de skulle være magen til hendes - men det fandt et ældre ærværdigt ældre-råd var alt for uanstændigt, så man blev enige om et kompromis, som kan ses i filmen "Den Danske Delingsfører".
Hun underviste i to somre, og i 1885 uddannede hun de første 6 delingsførere i Danmark, og imellem dem var Ingeborg Schrøder og Sigrid Trier Hansen.
Resultatet af de 6 pioneres indsats er, at der i dage er flere kvinder end mænd, der dyrker gymnastik.
For mændene så det værre ud. N. H. Rasmussen rejste til Stochholm for at færdiggøre sin uddannelse.
Så tog Poul la Cour fat, og startede et 8-ugers kursus i Lund i Sverige med 12 deltagere.
De fleste af den flok blev efter hjemkomsten gymnastiklærere på højskoler, og deres hædersnavn blev "Norlandertylvten".
Den yngste af dem, K. A. Andersen, blev forstander for Statens Gymnastikinstitut.
Set i et længere perspektiv, er der tråde til indvielsen 1884 til dannelsen af landsdelingsfører-afdelingerne rundt om i landet ved højskolerne og bygningen af de 5 gymnastik- og idrætshøjskoler.
Søg på Odswiki
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.
Odsherred Wiki fra A til Å
A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ
Andre søgemåder i Odsherred Wiki
Bliv Wiki-Skribent !
Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.
Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.
Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.
OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.
