Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
(24 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
−
= Ugens artikel: Geyseren i Nr. Asmindrup=
+
= Ugens artikel: Øvelseshuset=
−
Geyseren i Nr. [[Asmindrup]], på [[Skovlundegård]] i [[Odsherred]].[[Fil:Geyseren.JPG|200px|thumb|right|Holbæk Amts Venstreblad 9. december 1957.]]
+
[[Fil:Øvelseshuset.jpg|300px|thumb|right|Øvelseshusets indgangsparti, tegning af arkitekt Poul Nyrop 1884.]]Øvelseshuset - gymnastiksalen på [[Vallekilde Folkehøjskole]] i [[Odsherred]].
  
−
1957 den 4. august skete et uheld under boring af en brønd på Skovlundegård.
+
Højskolelærerne Andreas Bentsen, og hans unge medhjælper, N. H. Rasmussen, så ved en gymnastikfest i Stockholm 1882 "Lings Gymnastik".
  
−
Da gårdejer Clemen Jensen stod i sit badeværelse hørte han et mærkeligt knald udenfor, og straks efter lød en vedvarende kraftig susen og sprutten.
+
N. H. Rasmussen tog senere til Stochholm, og fik en uddannelse i den ved det kgl. Centralinstitut i Stochholm.
  
−
Lydene viste sig at komme fra en vandboring tæt ved gården. Fra borerørene stod tilsyneladende kraftige dampstråler, dels ud til siden, og dels højt op i luften, samtidig der lugtede fælt af svovl eller gas.
+
[[Ernst Trier]] så mange muligheder her, men N. H. Rasmussen forlangte, at der blev bygget en ny svensk udstyret sal til denne gymnastik, men [[Ernst Trier]] havde ingen penge til en sådan bygning. men folk stolede på hans ord, så han fik lånt penge uden renteindbetaling.
  
−
Hustruen og børnene flygtede hen hos naboen, hvor de blev natten over, mens Clemens Jensen underrettede brøndborer N. Chr. Eriksen, Holbæk, der i nogen tid havde boret efter vand på gården.
+
Grundstenen blev lagt efteråret 1883, og bygningen var under tag inden jul.
  
−
Han tilkaldte politiet og Falcks Redningskorps, og der kom en fyldig repræsentation fra Nykøbing politi med projektørlys, og man havde også taget stadsingeniør Elmose med.
+
Arkitekten var [[Martin Nyrop]], i samarbejde med bygmester Andreas Bertelsen, [[Vallekilde]], som forenede svensk almuestil, til svensk gymnastik ved en dansk højskole.
  
−
Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at det ikke var damp, der stod op af boringen, men forstøvet vand blandet med sand. Det lugtede af svovlbrinte og rådden tang, men der skulle formentlig ikke være fare på færde.
+
[[Fil:Øvelseshuset ca. 1890.jpg|300px|thumb|left|Øvelseshuset ca. 1890.]]Valkyrien var på den ene gavlvæg, og billedet af Tyr og Fenrisulven var over indgangspartiet.
  
−
Da brøndboreren om torsdagen var nået ned i 83 meters dybde, knækkede boret. Siden havde man forgæves prøvet at få det fisket op gennem den 4 tommers rørledning, inden i hvilken et 2 tommers borerør arbejder. Man havde i 79 meters dybde mødt et kalklag, og formentlig var man næsten nået igennem dette, så der kun har stået en tynd skal. Denne er bristet af vand- og lufttrykket søndag nat.
+
Karlene, som kom tilbage efter jul, fik tilbuddet om undervisning, og der meldte sig 56, hvor [[Poul Hansen]] var fløjmand.
  
−
1957 den 5. august dagen efter skete en voldsom eksplosion da gassen antændtes af en gnist, og gejseren blev rødglødende.
+
Helligtrekongersdag 1884 kl. 06.00 begyndte den Lingske gymnastik i Danmark.
  
−
Gårdens ejer, Clemens Jensen, stadsingeniør Axel Elmose og branddirektør E. C. Larsen, der på det tidspunkt stod ret tæt på boringen, fik desværre 2. grads forbrændinger, men det var heldigvis ikke værre end man kunne frygte.
+
1884 den 25. februar blev salen indviet med den første opvisning om eftermiddagen af de 56 karle foran gymnastiksalen.
  
−
Naturfænomenet har rejst spørgsmålet, om der er olie i undergrunden her i de store bakker omkring Nr. [[Asmindrup]]. Lederen af Danmarks Geologiske undersøgelser, dr. phil. Hilmar Ødum, er på stedet, men kan ikke afgøre det, men har underrettet American Prospecting Compagny, der på det tidspunkt borede i Danmarks undergrund, og som sendte teknikere til stedet for at undersøge forholdene.
+
Men sommerpigerne ville [[Ernst Trier]] også have med, og have gavn af den Lingske gymnastik.
  
−
Om årsagen til eksplosionen mente man en flintesten er blevet slynget op gennem borerøret, og ved berøring med jernet har det slået en gnist, der har kunnet antænde gassen.
+
Selvom der i pressen siden starten havde været en heftig debat om denne gymnastik, som både blev kaldt kedelig, metodisk og indholdsløs, så forsvarede man sig i bladene så godt man kunne.
  
−
1957 den 19. august har gejseren været faldet til ro nogle dage, men så sprang "Den kolde geysier", som den kaldtes i pressen, igen fra lørdag aften til søndag middag. Brøndborer Eriksen ville have genoptaget brøndboringen i begyndelsen af denne uge, men nu vil han i hvert fald vente nogle dage endnu.
+
[[Fil:Øvelseshuset 1932-33.jpg|300px|thumb|right|Et hold gymnaster i Øvelseshuset 1932-33 under ledelse af lærer Kristian Killemose.]]Det blev så den nyuddannede svenske lærerinde, Sally Högström, der overtog denne opgave over 182 piger.
  
−
Men olie blev det altså ikke til man fandt.
+
Begyndervanskelighederne blev overvundet, men værst var det med gymnastikdragterne, hvor hun forlangte, at de skulle være magen til hendes - men det fandt et ældre ærværdigt ældre-råd var alt for uanstændigt, så man blev enige om et kompromis, som kan ses i filmen "Den Danske Delingsfører".
  
−
1957 den 30. august ville brøndborer Eriksen prøve at bore igen, men næppe havde han rørt pumpen, før gassen igen begyndte at hvæse ovenud, både gennem pumpen og det store borerør. Nu vil Eriksen prøve, om han kan "snyde" gassen ved at banke det store borerør så meget længere ned i kalken, at det glider forbi det kalkførende lag, i håb om, at man derved kan afskære gassen, og nå ned i et roligere og forhåbentlig vandfyldt lag.
+
Hun underviste i to somre, og i 1885 uddannede hun de første 6 delingsførere i Danmark, og imellem dem var [[Ingeborg Schrøder]] og [[Sigrid Trier Hansen]].
  
−
1957 den 18. oktober var gyseren altså ikke tæmmet, for kl. 14.30 kom der et nyt, og voldsomt gas- og slamudbrud, som varede til omkring 3-tiden om natten.
+
Resultatet af de 6 pioneres indsats er, at der i dage er flere kvinder end mænd, der dyrker gymnastik.
  
−
Brøndborer Eriksen fra Holbæk, havde gjort boringen lidt bredere i et forsøg på at komme længere ned, men det hjalp ikke, så han begyndte at trække rørene op for at opgive boringen, og så kom dette nye udbrud, og det var kraftigere end de andre gange. I begyndelsen bar vinden væk fra gården, men så vendte vinden, så hele griseriet blev sendt ind over gården, så vinduer, vægge og taget var syltet ind i pløre.
+
For mændene så det værre ud. N. H. Rasmussen rejste til Stochholm for at færdiggøre sin uddannelse.
  
−
Brøndborer Eriksen vil forsøge at bjerge de ret kostbare rør i boringen, og derefter prøve at lukke denne.
+
Så tog [[Poul la Cour]] fat, og startede et 8-ugers kursus i Lund i Sverige med 12 deltagere.
  
−
1957 den 31. oktober kan man konstatere, at hver gang brøndborerne rører ved boringen kommer der liv i den. Det skete igen, og hele eftermiddagen "hvæsede" der gas ud. Dagen før kom der vand ud i en større mængde end nogensinde før men så gik den over til kun at lukke gas ud. Brøndborer Eriksen har efterhånden opgivet at få trukket rørene op af boringen, men har ikke opgivet at finde vand.
+
De fleste af den flok blev efter hjemkomsten gymnastiklærere på højskoler, og deres hædersnavn blev "Norlandertylvten".
  
−
Efter boringen er blevet mere aktiv end nogensinde, arbejdes der på højtryk ved udtagelse af gas- og vandprøver. En geolog fra Danmarks Geologiske Undersøgelser, arbejder udelukkende på denne opgave, i håb om at få løst nogle videnskabelige problemer, som man er uenige om.
+
Den yngste af dem, K. A. Andersen, blev forstander for Statens Gymnastikinstitut.
  
−
Ingeniør Pape forklarer bl.a. silagassens tilstedeværelse med de såkaldte "lygtemænd", man på varme sommeraftener kan se ude over moser. Han mener at "lygtemændene" skyldes silagas, der antænder mosegas, som imidlertid brænder ud, fordi den er til stede i små mængder.
+
Set i et længere perspektiv, er der tråde til indvielsen 1884 til dannelsen af landsdelingsfører-afdelingerne rundt om i landet ved højskolerne og bygningen af de 5 gymnastik- og idrætshøjskoler.
  
−
Efter forlydender har ingeniør Pape også konstateret solagas i vandværksvandet i [[Nykøbing Sjælland]], og dette undersøger man i øjeblikket.
 
  
−
1957 den 23. november bliver det meddelt fra Statsprøveanstalten på Danmarks Geologiske Undersøgelsescenter i det gamle rådhus i Charlottenlund, af dr. phil. H. Ødum, at man har haft 3 prøver inde til undersøgelse, og man har ikke kunnet konstatere silan i gassen.
 
  
−
Dr. phil. H. Ødum oplyste endvidere, at gassen antagelig kommer fra 74-75 meters dybde, men desværre er den lille mængde gas der kommer ud, ikke så stabil, at den kan udnyttes. Der er forøvrigt også fundet gasholdigt vand ved Odsherreds Bryggeri ([[Bryggergården]]), Nr.[[Asmindrup Præstegård]], og ved [[Nykøbing Sjælland]].
 
  
−
1958 den 18. oktober på årsdagen skete et nyt gasudbrud, og brøndborer Erik Jensen fra Holbæk mente dog, at nu prøvede man igen, og nu var man nået ned i 87 meters dybde, og forbi det gasførende lag.
 
  
−
Brønden giver rigeligt med vand, men det er desværre ikke så godt, så selv med filtrering kan det ikke bruges i husholdningen.
 
  
−
 
−
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 5. og 6. og 19. og 30. august og 19. oktober og 2. og 23. november 1957.''
 
  
 
== Søg på Odswiki ==
 
== Søg på Odswiki ==

Versionen fra 22. jul 2019, 09:52

Ugens artikel: Øvelseshuset

Øvelseshusets indgangsparti, tegning af arkitekt Poul Nyrop 1884.
Øvelseshuset - gymnastiksalen på Vallekilde Folkehøjskole i Odsherred.

Højskolelærerne Andreas Bentsen, og hans unge medhjælper, N. H. Rasmussen, så ved en gymnastikfest i Stockholm 1882 "Lings Gymnastik".

N. H. Rasmussen tog senere til Stochholm, og fik en uddannelse i den ved det kgl. Centralinstitut i Stochholm.

Ernst Trier så mange muligheder her, men N. H. Rasmussen forlangte, at der blev bygget en ny svensk udstyret sal til denne gymnastik, men Ernst Trier havde ingen penge til en sådan bygning. men folk stolede på hans ord, så han fik lånt penge uden renteindbetaling.

Grundstenen blev lagt efteråret 1883, og bygningen var under tag inden jul.

Arkitekten var Martin Nyrop, i samarbejde med bygmester Andreas Bertelsen, Vallekilde, som forenede svensk almuestil, til svensk gymnastik ved en dansk højskole.

Øvelseshuset ca. 1890.
Valkyrien var på den ene gavlvæg, og billedet af Tyr og Fenrisulven var over indgangspartiet.

Karlene, som kom tilbage efter jul, fik tilbuddet om undervisning, og der meldte sig 56, hvor Poul Hansen var fløjmand.

Helligtrekongersdag 1884 kl. 06.00 begyndte den Lingske gymnastik i Danmark.

1884 den 25. februar blev salen indviet med den første opvisning om eftermiddagen af de 56 karle foran gymnastiksalen.

Men sommerpigerne ville Ernst Trier også have med, og have gavn af den Lingske gymnastik.

Selvom der i pressen siden starten havde været en heftig debat om denne gymnastik, som både blev kaldt kedelig, metodisk og indholdsløs, så forsvarede man sig i bladene så godt man kunne.

Et hold gymnaster i Øvelseshuset 1932-33 under ledelse af lærer Kristian Killemose.
Det blev så den nyuddannede svenske lærerinde, Sally Högström, der overtog denne opgave over 182 piger.

Begyndervanskelighederne blev overvundet, men værst var det med gymnastikdragterne, hvor hun forlangte, at de skulle være magen til hendes - men det fandt et ældre ærværdigt ældre-råd var alt for uanstændigt, så man blev enige om et kompromis, som kan ses i filmen "Den Danske Delingsfører".

Hun underviste i to somre, og i 1885 uddannede hun de første 6 delingsførere i Danmark, og imellem dem var Ingeborg Schrøder og Sigrid Trier Hansen.

Resultatet af de 6 pioneres indsats er, at der i dage er flere kvinder end mænd, der dyrker gymnastik.

For mændene så det værre ud. N. H. Rasmussen rejste til Stochholm for at færdiggøre sin uddannelse.

Så tog Poul la Cour fat, og startede et 8-ugers kursus i Lund i Sverige med 12 deltagere.

De fleste af den flok blev efter hjemkomsten gymnastiklærere på højskoler, og deres hædersnavn blev "Norlandertylvten".

Den yngste af dem, K. A. Andersen, blev forstander for Statens Gymnastikinstitut.

Set i et længere perspektiv, er der tråde til indvielsen 1884 til dannelsen af landsdelingsfører-afdelingerne rundt om i landet ved højskolerne og bygningen af de 5 gymnastik- og idrætshøjskoler.




Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.

Hentet fra "https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Forside&oldid=77285"