Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
−
= Ugens artikel: Frenderup Mølle=
+
= Ugens artikel: Anneberg=
−
[[Fil:Frenderup Mølle.jpg|300px|thumb|left|Frenderup Mølle, da der endnu var gang i mølleriet]]Frenderup Mølle, [[Frenderup]], [[Odsherred]].
+
[[Fil:Anneberg ca. 1902..jpg|350px|thumb|right|Anneberg hovedbygning en dejlig sommerdag ca. 1902.]]'''Anneberg'''
  
−
Oprindelig adresse: Egebjergvej 7, [[Grevinge]]. - Nuværende dresse: Egebjergvej 414, matr. nr. 2g, [[Frenderup]] by, [[Grevinge sogn]], areal 3,6 ha.
+
Rettelig ''Annebjerggaard''.
  
−
Marken kaldes for Brønsageren.
+
Anneberg pr. Nykøbing Sj, hovedgård i [[Højby sogn]] og kommune, [[Odsherred]], Holbæk amt, matr. nr. 1a m.fl. af Anneberg, som ligger 2 km syd for [[Nykøbing Sjælland]].
  
−
Frenderup Mølle er en hollandsk vindmølle, en såkaldt "Gallerihollænder", bygget i 1866 af Peder Møller.
+
Det samlede areal udgjorde 434 tdr. land (238½ ha), der fordelte sig på: Ager 306 tdr. land (168 ha), skov 15 tdr. land (8½ ha), eng 110 tdr. land (60½ ha), samt have og gårdsplads på 3 tdr. land (små 2 ha). Hrtk.: 28 tdr.
  
−
I modsætning til så mange andre Hollandske vindmøller, havde denne ingen forgænger, hverken i en stubmølle eller en vandmølle.
+
Besætningen bestod af 42 malkekøer plus opdræt (sortbroget hollandsk race), og der holdtes 45 søer, hvis grise opfededes.
  
−
I løbet af de første (godt og vel) 50 år skiftede møllen ejer 5 gange. Først til Lars Eriksen, [[Brejneklint]], til hvem lodden (ca. 6 tdr. land) blev udstykket, men han var her kun i få år og han udvandrede vist nok til USA.
+
Anneberg Gods er opført 1876 på ruinerne af en af en stor gård "Skovgård", (o. 1370 Skovgaarth), og den nedlagte landsby Mosby, af Købmand og Rentemester [[Henrik Müller]], [[Dragsholm Slot]] i 1660, der opkaldte gården efter sin datter Anne Chatrine Müller gift med  dr. Casper Bartolin.
  
−
Efter ham kom [[August Pedersen]], Laurits Jensen og Jørgen Pedersen. Sidstnævnte havde kun møllen fra 1919 til 1920.
+
Fra 1688 til 1692 var det den portugisiske jøde fra Hamburg, [[Manuel Texeira]] fra [[Dragsholm Slot]], der ejede Anneberg, men hans søn, Samuel Texiera, overtog den og solgte den 1692.
  
−
(1916 til 1928 står [[Vilhelm Drifte]] som ejer af møllen?)
+
Køberen var materialeforvalter, senere assessor i admiralitetskollegiet, [[Gunde Vossbein]], der købte den 1694, og som skaffede den hovedgårdsrettigheder.
  
−
Så mageskiftede han med Niels Peter Larsen, [[Engelstrup]], hvis barnebarn, Jan Møllebro Larsen, i dag ejer stedet.
+
1697 blev den købt af assessor Hans Leegaard, og den var nu lagt sammen med [[Ellingegård]].
  
−
Niels Peter Larsen var gift med Kristine, der er født 1871 i Grevinge sogn. Hun døde 3. marts 1953.
+
1705 blev begge gårde solgt til assessor [[Christian Wildenradt]] (40 3/4 td. hrtk. Hovedgårdstakst). Han født i Bergen 1671, og døde 28. april 1723, hvis enke, Vibeke Margrethe Weldingh, arvede Anneberg.  
  
−
Niels Peter Larsen døde 1947/48.
+
1724 blev den overtaget af kommerceråd [[Peder Schwane]]. Han havde været præceptor (lærer) for assessor Christian Wildenraths og Vibeke Margrethe Weldinghs børn på Annebjerggård, og giftede sig 1724 med den nu 32 årige enke, Vibeke Margrethe Weldingh.
  
−
I sin tid havde man i møllen en meget stor produktion af mel, idet den ene ende af stuehuset var indrettet til bageri.
+
Fra 1743 til 1760 var den næste ejer [[Niels Christian Bang]], som var udnævnt til forvalter over det kgl. gods i [[Odsherred]], han havde i 1734 fået [[Egebjerggård]] i livsvarig fæste, og hans familie fik stor indflydelse på [[Odsherred]].
  
−
Mølledriften ophørte først i 1974, og den daværende ejer var nu Niels Peter Larsens søn, Aksel Andreas Larsen, som var Nordvestsjællans sidste aktive møller.  
+
Fra 1760 til 1770 kom begge gårde så i kammeråd og forvalter af de kgl. godser i [[Odsherred]], Jakob Hansens besiddelse.  
  
−
Aksel Andreas Larsen er født den 6. september 1915 i [[Engelstrup]] og blev gift med Ebba Larsen født 15. februar 1913 i København og er de sidste ejere af møllen mens den var i drift.
+
Han solgte dem 1770 med gods og [[Vig Kirke]] og [[Rørvig kirke]].
  
−
1982 var ejeren Jan Møllebro.
+
Han solgte Annebjerggård til forvalter Henrik Rosted, forvalter på Bidstrupgård, for 35.000 rdl i 1776.
  
 +
Det var Christian VII som købte gården, og solgte den videre i 1801.
  
−
== Den sidste møller i Frenderup fortæller ==
+
Køberen var inspektør [[Frants Vilhelm Trojel]]. Hovedbygningen var en trefløjet teglhængt bindingsværksbygning. Prisen var 21.212½ rdl.
  
−
Aksel Larsen har i utallige avisartikler fortalt sin mølles og sin slægts historie, og her fortæller han den endnu engang til Arrilds Lokaltidende:
+
[[Fil:Rehling-Quistgaard.jpg|200px|thumb|left|Hofjægermester Rehling-Quistgaard og frue, som ejede Anneberg fra 1913 til 1916.]]1810 blev Annebjerggård solgt til kaptajn [[Lorentz Fribert]], født 6. oktober 1781, død 22. april 1814, for 110.000 rdl. Dennes enke, Ulrikke Eleonore, afhændede den 1814.
  
−
Min far hed Niels Peter Larsen. Han var født den 5. november 1871 i Engelstrup. Min mor hed Kristine Madsen og var født den 18. december 1871 i Lynghusene.Såvidt jeg ved, havde mine forældre både gået i skole og til præst sammen – i hvert fald kendte de hinanden fra de var børn. Han var en værre ”Skrupsak” sagde mor, men så giftede jeg mig med ham alligevel.
+
1814 blev den nye ejer kaptajn [[Frederik von Buchwald]]. 1828 overtog [[Ulrikke Eleonore Schwane]] nu gift Fribert, som repræsentant for boet, efter hendes afdøde anden ægtefælle, Christian Benzon Trojel, gården, men ved den påfølgende auktion købte Buchwald den igen.
  
−
Kristine og Niels Peter Larsen blev gift den 22. september 1894 i Grevinge kirke. De bosatte sig på en lille ejendom på Engelstrup mark med tre tønder land og staldplads til en gris, et par køer og to heste.Vi var 6 søskende fortæller Aksel Larsen: Laurits, Christian, Marie, Ludvig, Hans og så mig – jeg er født i 1915.
+
Prins Christian, der var en nær ven af Buchwald, besøgte Anneberg 2-3 gange, hvor han gik på jagt, og boede på gården. Senere som Christian den VIII, da han havde købt [[Amtsstuegården]], besøgte han igen Anneberg og gik på jagt.
  
−
Der skulle naturligvis slæbes mange penge sammen for at forsørge sådan en familie, men far havde også mange jern i ilden; han kørte ud og slagtede for folk, og han var fast mand på det lokale tærskeværk, og så kørte han fragtmandskørsel til Holbæk, og det var derfor han var nød til at holde 2 heste. Dengang kørte en fragtmand med alt muligt; først og fremmest med almindelig varetransport, men for eksempel også kalve til slagteriet, og det var ikke ualmindeligt han havde et par passagerer med. Når han kørte kalve til slagteriet fik han altid betalingen med tilbage til bonden. Det har nok ikke været en ukendt sag; i hvert fald var han en gang ved at blive offer for et landevejsrøveri: Han havde været på slagteriet med et par kalve, og tegnebogen fyldte ret godt i inderlommen da han skulle hjemad. Ude i Allerup blev han stoppet af en mand, som gerne ville køre med. Far spurgte ham hvor han skulle hen, men manden nølede og kunne ikke rigtig gøre rede for det. Nå, sagde far, når du ikke kan gøre rede for det, så må du hellere gå, og så kørte han videre. Da han kom lidt derudaf sprang der pludselig en mand frem og greb fat i hestens hovedlag for at stoppe ham. Det var jo beregnet at den anden ”røver” skulle have siddet på vognen, og være parat til at overmande far, men han var der jo ikke, så far slog knald med pisken lige over hovedet på slubberten, og så fløj han af sted.
+
Den 2. august 1850 blev [[Ferdinand von Holstein]], der var [[Nykøbing Sjælland]]s første postmester gift i [[Højby kirke]] med Anne Marianne Buchwald af Anneberggård født 6. maj 1820 , og der blev født to sønner i ægteskabet i henholdsvis 1851 og 1853.
−
Væsentlig for denne historie er selvfølgelig Niels Peter Larsens erfaringer som møllersvend. Aksel Larsen mener hans far havde arbejdet på [[Gundestrup Mølle]] – hans virke på [[Engelstrup Mølle]] er dog helt sikkert.
 
  
−
Dengang var det helt og holdent vinden der bestemte hvornår en møller skulle arbejde, og det kunne lige så godt være om aftenen som om dagen. Blæste det op hen under aften, vidste vi, at vi skulle holde øje med Møllegården; blev der sat lys hen i vinduet, var det signalet til at far skulle på arbejde.
+
I 1856 står hovedbygningen som opført i italiensk stil med to stokværk og kældre (arkitekt S. Th. E. Sørensen).  
  
−
Ellers har jeg ikke mange minder fra Engelstrup – hele min erindring knytter sig faktisk til Frenderup, men én ting kan jeg dog huske, og det er endda ikke noget særligt lyst minde. Det var nogle enkelte dage før vi skulle flytte til Frenderup (1.ste februar 1920), jeg havde været ude og rende på isen, og da jeg kom hjem og løb ind, skete det i en sådan fart, at jeg fik væltet en kande kogende kaffe ned over mit ene ben. Benet hovnede selvfølgelig op, og der kom store vabler på, men der gik alligevel et døgn før der blev sendt bud efter lægen. Man havde ikke fat i doktoren sådan i tide og utide dengang. Da han endelig kom, kan jeg huske han klippede hul på alle vablerne. Jeg lå i sengen i nogle dage efter, ja, jeg blev faktisk flyttet i sengen da vi skulle til Frenderup, og den blev læsset på vognen med mig i, og sådan gjorde jeg så mit indtog på den mølle, hvor jeg senere skulle få mit virke i over fyrretyve år.
+
Efter Buchwalds død i 1874 ejede datteren, Anna Marie von Buchwald, Annebjerggård, som hun 1897 solgte til sin mand cand. jur. Christian Frederik Ferdinand von Holstein, der i deklaration af 5. december 1896 forpligtede sig til at holde gravstederne i [[Højby kirke]] i fortrinlig stand, og til enhver tid at afholde alle hermed forbundne udgifter.
  
−
Niels Peter Larsen havde aldrig fremmed hjælp på møllen. Drengene kunne jo hjælpe til, så både Laurits, Ludvig og jeg blev udlærte Møllersvende. Man skulle dog være 14 år før man fik lov at gå blandt de farlige tandhjul og kværne. Jeg var den yngste, og kom aldrig ud at tjene, men blev hjemme og hjalp min far til jeg som 23-årig overtog hele herligheden, og fik forældrene på ”aftægt”.  
+
1913 blev Anneberg solgt, da det ikke længere var økonomisk muligt at få godset til at løbe rundt. Køberen var hofjægermester Harald Herman Rehling-Quistgaard. Godset blev opsplittet og 80 tønder land blev solgt til staten til brug for opførelsen af [[Amtshospitalet]].
  
−
Frenderup Mølle var noget gammeldags da Niels Peter Larsen overtog den, men i 1922 fik han indlagt en 22 Hk Tuxham motor, og året efter blev der opsat ”selvkrøjle” og ”selvsvikker”.
+
1913 blev den købt af Edv. H. Steenberg.
  
−
”Selvkrøjle” betyder ganske enkelt, at møllen selv ”krøjler” op i vinden. På bagsiden af møllehatten sad en lille ”vindrose”, og når vinden vendte tog denne lille mølle fat, og drejede møllen til de ”rigtige” møllevinger igen havde fat i vinden. Dette gav selvfølgelig en mere jævn arbejdsgang. Før den tid skulle man, når vinden vendte, ud på ”omgangen” og have fat i ”møllestjerten”, og manuelt dreje møllen op i vinden.
+
1932 den 4. maj blev Anneberggården, der siden 1913 har været ejet af [[Edvard H. Steenberg]], udlagt ved tvangsauktion udlagt for Landejendomme i Østifterne som ufyldestgjort parthaver for 250.000,00 kr.
−
Den modsatte effekt havde ”selvsvikkeren”, der automatisk ”sejlede” vingerne af når vinden var for kraftig. Ved hjælp af et loddetræk åbnedes klapperne på vingerne (efter samme system som persienner), således at vinden ikke kunne få så meget fat. Før ”selvsikkerens” tid kunne en mølle sagtens løbe løbsk til fare for både mennesker og maskiner.
 
  
−
[[Fil:Frenderup Mølle 2.JPG|300px|thumb|right|Frenderup Mølle først i 1950-erne.]] I møllens velmagtsdage blev der formalet hen ved 900 tønder korn om måneden, og var der vind til det kørte møllen både dag og nat.
+
Den blev straks videresolgt til gårdeejer [[Chr. Christfort]], tidligere "Vollemosegården" for 256.000,00 kr., og han tilkøbte 55 ha af [[Klintsø]].
−
Møllen fik som nævnt hjælpemotor allerede i 1922. Det var en gammel benzinmotor, som vi overtog fra Grevinge Elektricitetsværk. Den skulle varmes op med en blæselampe. Vi kørte med den lige indtil 1943, men det var jo under krigen hvor vi ikke kunne få benzin, så i stedet fik vi opsat en elmotor. Den kørte jeg dog kun med til 1948, da jeg i stedet fik installeret en 15 Hk motor, som jeg kørte med lige til det sidste.
 
−
Møllen var en dejlig arbejdsplads, også selvom arbejdstiden kunne svinge noget. Var der vind om aftenen måtte vi ud og starte kværnene, og så blev der malet så det stod om ørene. Når karlene og pigerne fra omegnen fik fri kiggede de gerne indenfor i møllen, og så var der liv og glade dage.
 
−
Selvom vi havde motor blev vi dog ved med at male med vindkraft – vinden var jo billigt brændstof, om end den kunne være noget dyr at fange. Møllevingerne er udskiftet flere gange, og det er ikke nogen billig affære. det var heller ikke gratis at få møllen tjæret, hvilket skete hvert tredje år, som det nu trængtes.  
 
  
−
Det var gerne en karl der blev sendt til mølle. Han ringede på en klokke i mølleporten; en strop blev sendt ned, og sækken hevet op på tredje loft. Mølleren løb op ad trappen og hældte kornet i kværnen. Nede på andet loft blev skråningen taget fra, og sækken blev sendt ned til vognen på en sliske.
+
1947 blev den så købt af fabrikant [[Jørgen Christian Hempel]] for 800.000 kroner. Han oprettede museet Anneberg Samlingerne, skiftede senere navn til [[Hempel Glasmuseum]].
  
−
I 1938 var Niels Peter Larsen 67 år. Han syntes kommunen flåede ham i skat, så han gik på aldersrente, og solgte hele herligheden til sønnen, Aksel Larsen. Pris: 16.000,00 kr. Niels Peter Larsen levede i 9 år derefter. Kristine døde først i 1953, 82 år gammel.
+
Ejendomsværdien var opgjort til 1.140.000,00 kr. - Grundværdi: 509.000,00 kr. - Brandforsikring for bygninger: 1.609.755,00 kr.
  
−
Frenderup Mølle rådede over to kværne med hvilke man kværnede skråning til grisefodder, og en valser så man kunne valse havre til hestene. Man kunne også male mel i møllen, men det skete mest under 2.den verdenskrig da det var forbudt. Til det formål havde man en ”sigter”, hvor melet skulle sigtes igennem, og denne kørte også på vindkraft, ligesom i øvrigt hejseapparatet der hejsede sækkene op fra mølleporten.
+
Sønnen Peter Hempel var næste ejer fra 1970 til 1985, og den sidste ejer var Hans Tandrup indtil 2000 hvor det overgik til Trundholm kommune.
−
Det var dejligt at arbejde på møllen, siger Aksel Larsen, men det var hårdt. Der var mange, og meget tunge sække der skulle slæbes. Normalt malede vi 4-5 sække i timen, men var der travlhed kunne vi klare 10, men så stod der også bagefter flere tønder skråning der ventede på at blive bundet for.
 
  
−
Jeg malede med vindkraft indtil 1963 – og et par år efter tog jeg vingerne ned. En mølle ser ikke så pæn ud uden vinger på, men jeg havde ikke råd til at sætte nye op, og jeg var bange for de skulle falde ned af sig selv.
+
Hovedbygningen har siden været Herregårdspension, Pigehjem og [[Anneberg Børnehjem]], og i dag er der Vandrehjem og Naturskole ejet af Skov- og Naturstyrelsen. Annebergs gamle ladebygninger ejes nu af [[Odsherreds Museum]], og her holder Odsherreds Kulturhistoriske Museum til.
−
Jeg malede videre indtil 1974, men da var kundekredsen så lille, at jeg ikke længere kunne leve af det, og så blev jeg i stedet fabriksarbejder.
 
  
−
Selvfølgelig er møllen ikke mere så flot som den var engang, men jeg er sikker på, at det der er tilbage, det skal der nok blive hæget om – også i fremtiden, slutter Aksel Larsen.
 
  
−
Interview og bearbejdelse:
+
'''Ejere af Anneberg:'''[[Fil:Annebjerggård 1778.png|300px|thumb|right|Tegning over Annebjerggård 1778.]]
−
Claus E. Pedersen & BK.
 
  
 +
1660-1688 - [[Henrik Müller]].
  
−
''Kilder: Arilds Tidende og familiearkivet. - Holbæk Amts Venstreblad 4. marts 1953.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 23. jun 2011, 16:19 (CEST)
+
1688-1692 - [[Manuel Texeira]].
  
 +
1692-1697 - [[Gunde Vossbein]].
  
 +
1697-1705 - Hans Leegaard.
 +
 +
1705-1723 - [[Christian Wildenradt]].
 +
 +
1723-1743 - [[Peder Schwane]].
 +
 +
1743-1760 - [[Niels Christian Bang]].
 +
 +
1760-1770 - Jakob Hansen.
 +
 +
1770-1776 - Henrik Rosted.
 +
 +
1776-1801 – Kronen.
 +
 +
1801-1810 - [[Frants Vilhelm Trojel]].
 +
 +
1810-1814 - [[Lorentz Fribert]].
 +
 +
1814-1874 - [[Frederik von Buchwald]].
 +
 +
1874-1888 - Anne Marianne von Buchwald gift med [[Ferdinand von Holstein]].[[Fil:Anneberg 2007.jpg|300px|thumb|right|Der gøres klar til "Julestue" på Anneberg, som der har været en del år indtil 2010, hvor den sidste "Julestue" blev holdt i denne omgang. - Foto: SOC.]]
 +
 +
1888-1913 - Christian Frederik Ferdinand von Holstein.
 +
 +
1913-1914 - Rehling-Quistgaard.
 +
 +
1914-1916 - Grosserer T. Abben.
 +
 +
1916-1932 - [[Edvard H. Steenberg]].
 +
 +
1932-1947 - Chr. Christensen.
 +
 +
1947-1970 - [[Jørgen Christian Hempel]]. 1954 den 16. oktober sløjfede han "gård", så "Anneberggård" fremover kaldtes "Anneberg".
 +
 +
1970-1985 - Peter Hempel.
 +
 +
1985-2000 - Hans Tandrup.
 +
 +
2000-2007 - Trundholm Kommune.
 +
 +
2007-000?) Odsherred Kommune.
 +
 +
 +
'''Annbjerggaard 1930:'''
 +
 +
Samlet areal 160 hektar, deraf ager 152, eng 2, skov 4½, have og gårdsplads 1½.
 +
 +
Ejendomsvurdering 208.000,00 kr. - Jordværdi 137.000,00 kr. - Brandforsikring for 208.000,00 kr. - Løsøret i "Danmark" for 141.000,00 kr.
 +
 +
Jordene, der er samlet ved gården, er meget ensartede, lermuld på lerunderlag til takst 16-18. Terrænet er ret jævnt, kultur og gødningskraft god, jorden er drænet. Engen er af god beskaffenhed, skovens bevoksning bøg.
 +
 +
Kvægbesætningen består af 70 malkekøer og 30 stk. ungkreaturer, er af Rød dansk Malkerace, der fornys ved eget tiltag. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3000 kg årligt, og mælken leveres til [[Andelsmejeriet Billesborg]], [[Nykøbing Sjælland]].
 +
 +
Der holdes som regel 12 svære arbejdsheste og 2 små heste. Svinebesætningen er for tiden 16 tillægssøer og 1 orne. Der leveres 300 slagtesvin om året, de øvrige pattegrise indkøbes.
 +
 +
Der holdes 4 får og 1 vædder samt 150 stk. fjerkræ.
 +
 +
Hovedbygningen ligger mod nord, er opført 1856 af grundmur og røde sten i 2 stokværk med takkede gavle og tegltag; mod syd - mod gården - har den to karnapper, den ene med indgangsdør, den indeholder en herskabelig lejlighed.
 +
 +
Den tidligere hovedbygning, der i 1917 af godsejer Stenberg, solgtes til grosserer Abben, Jøbenhavn, ligger mod syd, og den er ligeledes af grundmur, hvidpudset og i 2 stokærk, har veranda mod syd, og er tækket med skifer.
 +
 +
Avlsbygningerne er overvejende af grundmur, og med tegltag, et par mindre huse er af bindingsværk, og har stråtag, en hjelm er tækket med pandeplader.
 +
 +
Gården har eget vandværk, og der hører 3 huse til ejendommen.
 +
 +
 +
Se også: [[Annebergs nye hovedbygning]].
 +
 +
 +
For at se mere klik på "Kategorien Anneberg" nederst på siden.
 +
 +
 +
''Kilde: En vandring på Højby kirkegård udg. af Menighedsrådeet i Højby. - Hjemmesiden www.roskildehistorie.dk. Uddrag af Kongens gård af Kurt Sørensen. Danske Slotte og Herregårde. - Højby sogn for 200 år siden af Chr. Mikkelsen. - Wikipedia, den frie encyklopædi. - Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Større Danske Landbrug, udarbejdet af forstander J. J. Hansen 1930. - Holbæk Amts Venstreblad, "Det stod i" 15. maj 1982.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 8. nov 2012, 00:41 (CET)
  
  

Versionen fra 3. jan 2019, 16:36

Ugens artikel: Anneberg

Anneberg hovedbygning en dejlig sommerdag ca. 1902.
Anneberg

Rettelig Annebjerggaard.

Anneberg pr. Nykøbing Sj, hovedgård i Højby sogn og kommune, Odsherred, Holbæk amt, matr. nr. 1a m.fl. af Anneberg, som ligger 2 km syd for Nykøbing Sjælland.

Det samlede areal udgjorde 434 tdr. land (238½ ha), der fordelte sig på: Ager 306 tdr. land (168 ha), skov 15 tdr. land (8½ ha), eng 110 tdr. land (60½ ha), samt have og gårdsplads på 3 tdr. land (små 2 ha). Hrtk.: 28 tdr.

Besætningen bestod af 42 malkekøer plus opdræt (sortbroget hollandsk race), og der holdtes 45 søer, hvis grise opfededes.

Anneberg Gods er opført 1876 på ruinerne af en af en stor gård "Skovgård", (o. 1370 Skovgaarth), og den nedlagte landsby Mosby, af Købmand og Rentemester Henrik Müller, Dragsholm Slot i 1660, der opkaldte gården efter sin datter Anne Chatrine Müller gift med dr. Casper Bartolin.

Fra 1688 til 1692 var det den portugisiske jøde fra Hamburg, Manuel Texeira fra Dragsholm Slot, der ejede Anneberg, men hans søn, Samuel Texiera, overtog den og solgte den 1692.

Køberen var materialeforvalter, senere assessor i admiralitetskollegiet, Gunde Vossbein, der købte den 1694, og som skaffede den hovedgårdsrettigheder.

1697 blev den købt af assessor Hans Leegaard, og den var nu lagt sammen med Ellingegård.

1705 blev begge gårde solgt til assessor Christian Wildenradt (40 3/4 td. hrtk. Hovedgårdstakst). Han født i Bergen 1671, og døde 28. april 1723, hvis enke, Vibeke Margrethe Weldingh, arvede Anneberg.

1724 blev den overtaget af kommerceråd Peder Schwane. Han havde været præceptor (lærer) for assessor Christian Wildenraths og Vibeke Margrethe Weldinghs børn på Annebjerggård, og giftede sig 1724 med den nu 32 årige enke, Vibeke Margrethe Weldingh.

Fra 1743 til 1760 var den næste ejer Niels Christian Bang, som var udnævnt til forvalter over det kgl. gods i Odsherred, han havde i 1734 fået Egebjerggård i livsvarig fæste, og hans familie fik stor indflydelse på Odsherred.

Fra 1760 til 1770 kom begge gårde så i kammeråd og forvalter af de kgl. godser i Odsherred, Jakob Hansens besiddelse.

Han solgte dem 1770 med gods og Vig Kirke og Rørvig kirke.

Han solgte Annebjerggård til forvalter Henrik Rosted, forvalter på Bidstrupgård, for 35.000 rdl i 1776.

Det var Christian VII som købte gården, og solgte den videre i 1801.

Køberen var inspektør Frants Vilhelm Trojel. Hovedbygningen var en trefløjet teglhængt bindingsværksbygning. Prisen var 21.212½ rdl.

Hofjægermester Rehling-Quistgaard og frue, som ejede Anneberg fra 1913 til 1916.
1810 blev Annebjerggård solgt til kaptajn Lorentz Fribert, født 6. oktober 1781, død 22. april 1814, for 110.000 rdl. Dennes enke, Ulrikke Eleonore, afhændede den 1814.

1814 blev den nye ejer kaptajn Frederik von Buchwald. 1828 overtog Ulrikke Eleonore Schwane nu gift Fribert, som repræsentant for boet, efter hendes afdøde anden ægtefælle, Christian Benzon Trojel, gården, men ved den påfølgende auktion købte Buchwald den igen.

Prins Christian, der var en nær ven af Buchwald, besøgte Anneberg 2-3 gange, hvor han gik på jagt, og boede på gården. Senere som Christian den VIII, da han havde købt Amtsstuegården, besøgte han igen Anneberg og gik på jagt.

Den 2. august 1850 blev Ferdinand von Holstein, der var Nykøbing Sjællands første postmester gift i Højby kirke med Anne Marianne Buchwald af Anneberggård født 6. maj 1820 , og der blev født to sønner i ægteskabet i henholdsvis 1851 og 1853.

I 1856 står hovedbygningen som opført i italiensk stil med to stokværk og kældre (arkitekt S. Th. E. Sørensen).

Efter Buchwalds død i 1874 ejede datteren, Anna Marie von Buchwald, Annebjerggård, som hun 1897 solgte til sin mand cand. jur. Christian Frederik Ferdinand von Holstein, der i deklaration af 5. december 1896 forpligtede sig til at holde gravstederne i Højby kirke i fortrinlig stand, og til enhver tid at afholde alle hermed forbundne udgifter.

1913 blev Anneberg solgt, da det ikke længere var økonomisk muligt at få godset til at løbe rundt. Køberen var hofjægermester Harald Herman Rehling-Quistgaard. Godset blev opsplittet og 80 tønder land blev solgt til staten til brug for opførelsen af Amtshospitalet.

1913 blev den købt af Edv. H. Steenberg.

1932 den 4. maj blev Anneberggården, der siden 1913 har været ejet af Edvard H. Steenberg, udlagt ved tvangsauktion udlagt for Landejendomme i Østifterne som ufyldestgjort parthaver for 250.000,00 kr.

Den blev straks videresolgt til gårdeejer Chr. Christfort, tidligere "Vollemosegården" for 256.000,00 kr., og han tilkøbte 55 ha af Klintsø.

1947 blev den så købt af fabrikant Jørgen Christian Hempel for 800.000 kroner. Han oprettede museet Anneberg Samlingerne, skiftede senere navn til Hempel Glasmuseum.

Ejendomsværdien var opgjort til 1.140.000,00 kr. - Grundværdi: 509.000,00 kr. - Brandforsikring for bygninger: 1.609.755,00 kr.

Sønnen Peter Hempel var næste ejer fra 1970 til 1985, og den sidste ejer var Hans Tandrup indtil 2000 hvor det overgik til Trundholm kommune.

Hovedbygningen har siden været Herregårdspension, Pigehjem og Anneberg Børnehjem, og i dag er der Vandrehjem og Naturskole ejet af Skov- og Naturstyrelsen. Annebergs gamle ladebygninger ejes nu af Odsherreds Museum, og her holder Odsherreds Kulturhistoriske Museum til.


Ejere af Anneberg:
Tegning over Annebjerggård 1778.

1660-1688 - Henrik Müller.

1688-1692 - Manuel Texeira.

1692-1697 - Gunde Vossbein.

1697-1705 - Hans Leegaard.

1705-1723 - Christian Wildenradt.

1723-1743 - Peder Schwane.

1743-1760 - Niels Christian Bang.

1760-1770 - Jakob Hansen.

1770-1776 - Henrik Rosted.

1776-1801 – Kronen.

1801-1810 - Frants Vilhelm Trojel.

1810-1814 - Lorentz Fribert.

1814-1874 - Frederik von Buchwald.

1874-1888 - Anne Marianne von Buchwald gift med Ferdinand von Holstein.
Der gøres klar til "Julestue" på Anneberg, som der har været en del år indtil 2010, hvor den sidste "Julestue" blev holdt i denne omgang. - Foto: SOC.

1888-1913 - Christian Frederik Ferdinand von Holstein.

1913-1914 - Rehling-Quistgaard.

1914-1916 - Grosserer T. Abben.

1916-1932 - Edvard H. Steenberg.

1932-1947 - Chr. Christensen.

1947-1970 - Jørgen Christian Hempel. 1954 den 16. oktober sløjfede han "gård", så "Anneberggård" fremover kaldtes "Anneberg".

1970-1985 - Peter Hempel.

1985-2000 - Hans Tandrup.

2000-2007 - Trundholm Kommune.

2007-000?) Odsherred Kommune.


Annbjerggaard 1930:

Samlet areal 160 hektar, deraf ager 152, eng 2, skov 4½, have og gårdsplads 1½.

Ejendomsvurdering 208.000,00 kr. - Jordværdi 137.000,00 kr. - Brandforsikring for 208.000,00 kr. - Løsøret i "Danmark" for 141.000,00 kr.

Jordene, der er samlet ved gården, er meget ensartede, lermuld på lerunderlag til takst 16-18. Terrænet er ret jævnt, kultur og gødningskraft god, jorden er drænet. Engen er af god beskaffenhed, skovens bevoksning bøg.

Kvægbesætningen består af 70 malkekøer og 30 stk. ungkreaturer, er af Rød dansk Malkerace, der fornys ved eget tiltag. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3000 kg årligt, og mælken leveres til Andelsmejeriet Billesborg, Nykøbing Sjælland.

Der holdes som regel 12 svære arbejdsheste og 2 små heste. Svinebesætningen er for tiden 16 tillægssøer og 1 orne. Der leveres 300 slagtesvin om året, de øvrige pattegrise indkøbes.

Der holdes 4 får og 1 vædder samt 150 stk. fjerkræ.

Hovedbygningen ligger mod nord, er opført 1856 af grundmur og røde sten i 2 stokværk med takkede gavle og tegltag; mod syd - mod gården - har den to karnapper, den ene med indgangsdør, den indeholder en herskabelig lejlighed.

Den tidligere hovedbygning, der i 1917 af godsejer Stenberg, solgtes til grosserer Abben, Jøbenhavn, ligger mod syd, og den er ligeledes af grundmur, hvidpudset og i 2 stokærk, har veranda mod syd, og er tækket med skifer.

Avlsbygningerne er overvejende af grundmur, og med tegltag, et par mindre huse er af bindingsværk, og har stråtag, en hjelm er tækket med pandeplader.

Gården har eget vandværk, og der hører 3 huse til ejendommen.


Se også: Annebergs nye hovedbygning.


For at se mere klik på "Kategorien Anneberg" nederst på siden.


Kilde: En vandring på Højby kirkegård udg. af Menighedsrådeet i Højby. - Hjemmesiden www.roskildehistorie.dk. Uddrag af Kongens gård af Kurt Sørensen. Danske Slotte og Herregårde. - Højby sogn for 200 år siden af Chr. Mikkelsen. - Wikipedia, den frie encyklopædi. - Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Større Danske Landbrug, udarbejdet af forstander J. J. Hansen 1930. - Holbæk Amts Venstreblad, "Det stod i" 15. maj 1982.--SOC 8. nov 2012, 00:41 (CET)




Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.

Hentet fra "https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Forside&oldid=74285"