FDF, Klintebjerg

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
FDFs sommerlejer i Klint Kalkbrud, Klintebjerg, Klint, Odsherred.
Børn fra F.D.F. feriekolonien "Klintebjerg" ca. 1910.
Billedet, der er et postkort, viser F.D.F.'ere fra København i klitterne.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

1907 fik FDF stillet en del af Kalkværksbygningen til rådighed som ferielejr.

1957 købte FDF en grund på 7 tdr. land ved siden af Kosmos Ferieby, for det tilfælde man ikke kunne blive i bygningerne i Klint Kalkbrud af pastor Thulinius.

1958 blev gennemført en stor ombygning for 150.000,00 kr. alene på ombygningen, så kommer nyt inventar over hele linien. Bygningen bliver T-formet. Iden ene ende af den lange længe bliver der spisesak til 150 drenge, hvilket er lejerens kapacitet. I midten bliver opholds- og legestuer, samt køkken, mens sovesalen bliver i den modsatte ende med 80 køjepladser. Resten af de 150 drenge sover i telte. Over spisesalen bliver flere nye værelser til "tanterne".

Der er gravet brønd og indlagt elektricitet, samt toiletter med "træk og slip", hvad man ikke havde haft før.

1958 ved rejsegildet midt i juni måned, fik man et længe ønske opfyldt, da man havde efterlyst en gammel kirke- eller skibsklokke, som man ikke fik, men i stedet fik et helt lille klokkespil. Arkitekt Iversen, der også har tegnet den sidste fløj til Anneberggård, vidste at godsejer Jørgen Christian Hempel havde et sådan klokkespil stående, som han på en af sine mange rejser havde købt i England, og dette klokkespil skænkede Jørgen Christian Hempel beredvilligt til FDFerne.

1958 den 22. juni blev lejren officielt indviet under stor festivas.

1959 overdrager direktør Frida Schou, Knabstrup Teglværk, hele bygningen til FDF.

1959 i marts solgte FDF derfor grunden til Kosmos Ferieby.

FDF har for længst måttet lukke lejrene, da nødvendige renoveringsomkostninger ville overstige forbundets formåen.


FDF har også: Klinteborg i Ordrup.

Se også: FDF Klintebjerg ca. 1910.

Se også: FDF Klintebjerg 1913.

Se også: FDF Klintebjerg i 1920-erne.

Se også: FDF Klintebjerg ca. 1930.


Klintebjerg feriekoloni ca. 1950'erne.
Affotografering af postkort med motiv af F.D.F. feriekoloni på Klintebjerg.


Kilde: Odsherred Wiki 2015. - Holbæk Amts Venstreblad 25. april og 19. og 23. juni 1958 og 17. marts 1959.--SOC 13. sep 2015, 13:52 (CEST)