Ellingegården

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Ellingegården ca. 1920. - Affotografering af postkort med motiv af hovedbygningen set fra haven. - Fotograf: Ukendt.

Ellingegård, matr. nr. 1a, Ellinge Hovedgård, Ellingevej 51, Ellinge Lyng, 4573 Højby, Højby sogn, Odsherred. Ejendommens tidligere adresse var Lyngvej 35.

Til gården hører nu (1922) - efter at der er foretaget en større udstykning - ca. 164 tdr. land.

Besætningen, der består af 7-8 heste og 30 malkekøer samt opdræt, medfølger.

Ellingegården var oprindelig herresæde. Det oprettedes 1670 af rentemester Møller og havde den gang et jordtilliggende på 750 tdr. land, der stadig ved gentagne ejerskifter er blevet formindsket.

I begyndelsen af indeværende århundrede hørte til gården en del hoverihuse.

Udstykningen af gården tog først sin egentlige begyndelse i 1915, da udstykningsforeningen købte en stor del af gården til oprettelse af husmands lodder.

1910 allerede købte tømrer Laur. Madsen, Ellinge Mark et brug.

1912 blev en parcel solgt til parcellist Niels Jensen, Ellinge Lyng.

Bl.a. overtog også Hans Nielsen, Ellinge Mark, en parcel.

1916 fik gårdejer Nikolaj Rasmussen en parcel på 10 tdr. land.

1916 købte Jens Larsen, Hønsinge, 14 tdr. land og byggede en ejendom.

Laur. Petersen, Ellinge Traneled købte 15 tdr. land foruden et stykke engjord.

Frederik Petersen, Ellinge Lyng, boede i et lejehus, men da der blev udstykket købte han huset, og fik et stykke jord til.

Jens Peter Jensen, Ellinge Lyng, hvis forældre arbejdede på Ellingegården, fik jord ved udstykningen 1921.

En del jord blev også solgt til parcellist Mads Madsen, Gudmindrup.

Jens Peter Sørensen, Ellinge Lyng fik også nogle tønder land.

Ferdinand Petersen, Ellinge Mark fik her et af de nye husmandsbrug.

+

Ellinge skov har også tilhørt Ellingegården, men blev i sin tid solgt til Staten.


19. august 1922 blev gården solgt:

Godsejer Knipschildt har solgt "Ellingegården" ved Højby til landmand Hans Poulsen, Tengslemark, for 148.000 kr.

Godsejer Knipschildt, der nu har solgt gården, har ligeledes solgt en del jord fra til husmandsbrug, og den første der erhvervede en parcel, og byggede et husmandsbrug var Villiam Jørgensen.

Derefter gennemgik gåden flere handeler, og var ikke i den bedste stand.

+

27 år gammel købte Hans Poulsen gården. Han blev gift 19. september 1922 med Karen, der er født 19. december 1899.

Han er født 31. december 1895 som søn af Cicilie og gårdejer Laurits Poulsen, Tengslemark, og da der var udstykket et stort areal, købte han jord til, så han havde 240 tdr. land.

1968 overtog sønnen Erik Poulsen gården, mens forældrene blev boende i en tredjedel af hovedbygningen.

Derudover er to døtre, hvoraf den ene er danselærerinde Inga Høstrup, Holbæk, og den anden er gift og bor i København.

+

1933 midt i december hærgede en stor brand på Ellingegården, der lagde hestestald, kostald og lade i aske.

Desuden brændte mange dyr, men det mest triste var, at man havde fået gårdens 10 heste ud, men de var ude af sig selv af skræk, og løb ind i den brændende stald igen, hvor 8 af dem omkom i flammerne.

Det farligste ved branden var dog, at gårdens ejer, proprietær Hans Poulsen, var i overhængende livsfare.

Branden skyldtes hans egen uforsigtighed, da man på gården brugte en blanding af benzin og petroleum til traktorerne, og den samme blanding benyttedes til de transportable staldlygter.

I ladeporten stod en tønde med den brandfarlige væske, og her ville Hans Poulsen fylde noget på en staldlygte. Han gjorde det mens han lod lygten brænde, og derved skete en eksplosion, først i lygten og derefter i hele tønden, der bogstavelig talt røg i luften.

At den ikke røg ud til siden og ramte Hans Poulsen redde hans liv.


Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 14. januar 1955 og 6. december 1958 og 3. december 1959 og 24. december 1960 og 27. april 1982. - Odsherred Tidende 19. september 1947. - --SOC 4. feb 2013, 19:02 (CET)