Dragsholm Slot

Fra odswiki
Version fra 7. jun 2017, 22:14 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Dragsholm Slot som fængsel:)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Dragsholm Slot set fra parken. Fotograf: SOC
Dragsholm Slot

Dragsholm Allé 1, matr. nr. 1a, Dragsholm Hovedgård, Fårevejle, Odsherred.

Arkæologer mener at Dragsholm slot i Fårevejle sogn i Odsherred er opført i slutningen af 1100-tallet, eller først i 1200-tallet, men omkring 1335 må det have eksisteret for Roskildebispens jordbog siger, at det administrative centrum i et anseligt fogedi med 13 herregårde og 42 kirkers tiende, og en hel masse fæstegods har der været i Odsherred på den tid. Det skal også nævnes, at slottet fra 1785 til 1868 bar navnet "Adelersborg", og først i den periode blev et "Baroni".

De to mest berømte overleveringer om Dragsholm slots tilblivelse er ifølge den første, at Dragsholm slot blev bygget af en munk ved navn Byrge, og skulle være en lystgård til Roskildebisperne, og den anden skulle være, at Dronning Margrethe I gav slottet til Roskildebispen Peder Jensen i 1396, men det har der ikke været mulighed for at bevise.

I tiden 1157 til 1241 i Valdemarstiden blev der bygget mange slotte i landet, for udover der var meget ufred, så lurede de slaviske vendere fra Nordtyskland på at benytte sig af ufreden, så en af de vigtigste opgaver for kong Valdemar var at stoppe disse angreb. Men spillede Dragsholm slot så en rolle her, det er der delte meninger om, for slottet var omgivet af spredt bondeland, så ikke meget tydede på søstratetiske grunde,
Luftfoto af Dragsholm Slot ca. 1960. - Fotograf: Ukendt.
men derimod er det en perfekt beliggenhed til at overvåge alle der kom ad den smalle landtange ind og ud af Odsherred.

De fleste forskere er dog enige om, at på Valdemar Sejers tid har slottet været et af de største danske bygningsværker, og i romanisk bygningsstil må det være kopieret efter et ret stort tysk kejserslot, som også havde 3 stokværk med store romanske vinduer.


"Grevens Fejde - Dragsholm Slot bliver underlagt kronen":

Slottet hørte under Roskildebispen, og under "Grevens Fejde" blev det fra januar 1535, og ca. 4 måneder frem, belejret og beskudt af Grev Johan Hoya (Hoyer) fra det tabende parti. Slottet blev imidlertid aldrig udsat for stormangreb, og blev aldig indtaget som det eneste i landet, så Dragsholom Slot var ved krigens afslutning stadig kontrolleret af Roskildes biskop Joachim Rønnov. Han blev iørvrigt fængslet sammen med alle de øvrige biskopper i landet. Efter at have truet den fungerende lensmand, Eiler Hardenberg, blev vindbroen åbnet for Christian IIIs mænd, og Dragsholm overgik til kronen. På den måde blev Dragsholm til, og Dragsholm Slot styret som kongeligt len.

Da kongemagten sejrede, og Dragsholm Slot underlagt kronen, fik en række lensmænd sæde på Dragsholm Slot, som også sad i landets styrelse, og her bl.a. føromtalte Eiler Hardenberg, og også Arild Huitfeldt som regerede her fra 1597 til omkring 1609, og som var rigets kansler og iøvrigt skrev "Danmarks Riges Krønike" i 10 bind, og man kan også nævne Oluf Rosensparre som sad og regerede på slottet fra 1610 til 1624, og af de mere berømte var også rigsråd og admiral Claus Daa, der var gift med Ingeborg Parsberg, og som sad her fra 1624 til 1641, og Jørgen Vind fra 1641 til 1645, og sikkert mange flere.


Dragsholm Slot som fængsel:

Dragsholm slot tjente også som fængsel for mere prominente forbrydere (ikke tyvepark og natmænd og den slags), for det var her stormænd og lign. blev fængslet hvis de havde forbrudt sig mod loven, og mange specielle personager er i tidens løb blevet gemt væk indenfor slottets mure, og her kan bl.a. nævnes Roskildes sidste katolske biskob og tidligere herre på stedet, Joacim Rønnov, og den efter alt at dømme skingrende skøre herremand Ejler Brockenhus.
Lensbaronesse Bertha Frederikke "Fritze" Henrietta (Løvenskjold) Zytphen-Adeler ca. 1865. Hun er født 20. juli 1814, og død 9. juni 1875. Gift med Lensbaron Georg Frederik Otto Zytphen-Adeler 6. januar 1836.

Men den kendteste er vel nok Jarlen af Bothwell, den skotske dronning Marie Stuarts anden mand, som blev smidt i fangekælderen her i 1573 til sin død i 1584, og som utallige beretninger fra den tid fortæller, at han var lettere sindssyg, men det er der ingen bevis for.

Til gengæld blev hans mumificerede legme udstillet i en glaskiste i Fårevejle kirke, altså lige indtil foragelsen blev for stor, for der lå mumien på ryggen med den lille indtørrede "pjort" stikkende lige op i luften, og trods 60-ernes sex-frihed, valgte man altså at fjerne hans jordiske rester.

Efter krigen, som kaldtes "Grevens Fejde" var danmarks pengemidler så små, at kongen måtte sælge store jordområder, og så solgte man også Dragsholm slot til ritmester Henrik Müller, som staten skyldte en masse penge, men nu var der ved det, at hele Odsherred, som gik helt ned til Åmosen dengang, blev alt for dyr for ritmesteren , så han gik fallit med et brag, men det gik heller ikke bedre for en portogisisk jøde, Manuel Texeira fra Hamburg, for han måtte også skille sig af med Dragsholm Slot i 1694.

Men så var det justitsråd, højesteretsdommer og kammerjunker, Friedrich Christian Adeler, søn af søhelten Cort Sivertsen Adeler, som købte Dragsholm Slot og fik det restaureret. Ham og hans efterfølgere, som alle havde store embedsmandsposter, gjorde en stor indsats for at bevare slottet.

Zythpen-Adeler:

Lensbaron Georg Frederik de Falsen Zytphen-Adeler ca. 1914. - Han er født 31. januar 1870 i Dønnerup, Holmstrup sogn. - Død natten til den 9. januar 1932 på hospitalet i København. - Foto: Søren Bay, Asnæs.

Men så bliver det lidt indviklet, for Chr. Frederik Adlers eneste datter giftede sig med amtmand Hermand Løvenskjold i 1800-tallet, og deres datter blev i 1836 gift med en kaptajn i livgarden, Georg Frederik Otto de Falsen Zythpen-Adeler, som nu sad på Dragsholm slot, og han kom til at betyde meget for Holbæk amt, og ikke mindst Odsherred, og blev i hele landst kendt som foregangs mand indenfor landbrug med nye maskiner og nye metoder, ja, også med nye dyrkningsmetoder af planter, ligesom han også var aktiv i foreningslivet og det politiske liv, for slet ikke at nævne, at han var den, som satte gang i udtørringen af Lammefjorden, og fik en statue af sig rejst i Fårevejle.

1832 hørte til godset Vallekilde, Bjergsø, Starreklinte, noget af Skippinge, hele Hørve, Vejleby, Fårevejle, Stubberup, Vindekilde, Korup, Ordrup, Veddinge, Holmstrup, Brokøb, Kajemose, Arelholm, samt noget af Svinninge. Ialt 18 byer med 134 bøndergårde, foruden Brydemosegård i Holmstrup sogn, 191 huse med jord, 18 boelsteder og 55 huse uden jord.

Tre generationer Zytphen herskede på Dragsholm slot, der i hans egen tid regerede over 1620 tdr. hartkorn, og derfor var det stadig et slot med store besiddelser, men i henhold til lensloven i 1919 overgik slottet fra at være et baroni til at være en fri ejendom.

"Danske Jordlov" fra dengang har opgjort følgende for Dragsholm slot: I afgift betales til staten lidt over 1 1/2 million kr. og successorfonden får hensat 1,8 millioner kr. Til staten afgives jord til oprettelse af 37 brug og 23 parceller. Hertil medgår 520 tdr. land omfattende hele Teglværksgården og et stykke af Lammefrjorden.

Slottets data 1930:

Dragsholm Slot, Fårevejle sogn og kommune, Odsherred, Nykøbing Sjælland Retskreds, Holbæk amt, matr. nr. 1a m.fl. af Dragsholm og 3a af Vallekilde. Slottet ligger tæt ved landevejen Nykøbing Sjælland-Slagelse med 7½ km til Hørve station. Jordene, der er samlet ved gården, er gennemskåret af landevejene Svinninge-Nykøbing Sjælland og Snertinge-Nykøbing Sjælland.

Samlet areal 889,2 ha, deraf ca. 442 ager, 104 eng, mose 7, 275 skov, 10 have og gårdsplads og 51,2 uopdyrkede arealer.

Ejendomsvurdering 982.800,00 kr. (slot og avlsgård) og 85.000,00 kr. (skoven). - Jordværdi 523.500,00 kr. (slot og avlsgård) og 48.000,00 kr. (skoven). - bygningerne er forsikret i Landbygningernes Brandforsikring for 1. 760.978,00 kr. og løsøret i "Danmark" for 400.000,00 kr.


Udstykningen 1937:

1937 den 1. april blev 25 husmandsbrug udstykker fra Dragsholm.

Da Dragsholm overgik til fri ejendom 1919, blev Teglværksgården afgivet til udstykning. Den var i sin tid oprettet ved nedlægning af af landsbyen Starreklinte, som nu opstod igen i form af 30 nye, men små husmandsbrug.
Lensbaronesse Petra Zytphen-Adeler ca. 1914. - Hun er født Steensen-Leth 6. september 1873, d. 1. april 1922 i København, som datter af kammerherre Carl Steensen-Leth. - Gift med Lensbaron Georg Frederik de Falsen Zytphen-Adeler. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Da Jordlovsudvalget købte Dragsholm opstod igen Bondebyen Vindekilde med 19 nye husmandsbrug, foruden 6 på Bjergesømarken, der også hørte under Dragsholm.

Der blev samtidig givet en række tillægsparceller i Tangmarken, og sognevejen i Vallekilde-Hørve kommune.

Af de 25 nye brug var 19 beliggende i Fårevejle kommune omkring Vindekilde.

6 af de nye brug var beliggende i Vallekilde sogn på Bjergesømarken.


Slottets opbygning:

Borgporten på Dragsholm Slot 1943. - Fotograf: Ukendt.

Dragsholm Slot - eller hovedbygning - består af 3 fløje, opført af grundmur, hvidpudsede og tækket med tegl. Hovedfløjen ligger mod øst, den nordre og den søndre sidefløj er forbundet med en mur, som aflukker borggården mod vest.

Hovedfløjen er i 3 stokværk, ligesom den østlige del af de to sidefløje, mens disses vestlige del kun har 2 stokværk, og mod vest afsluttes med takkede gavle.

Hovedfløjens østside har en karnap med dør, hvortil der fører en høj trappe. Karnappen har tinder øverst ligesom muren mod vest med indkørselsporten til borggården.

Borgen ligger på en høj firkantet banke, der oprindelig, og indtil nyere tid, var omflydt af vand og sumpe, og kun var tilgængelig fra nord.

Borgen, der lå på draget lukkede derfor før Lammefjordens udtørring, for adgangen til Odsherred. I overensstemmelse med borgens beliggenhed, og at et muligt angreb ville komme nordfra, havde nordfløjens murværk en tykkelse af indtil 2½ meter.


Nye tider på Dragsholm Slot:

Da Georg Frederik de Falsen Zytphen-Adeler døde natten til den 9. januar 1932 herskede der stor usikkerhed om hvem, der i givet fald skulle arve Dragsholm slot.

Men der dannedes et aktieselskab, som solgte godset, deraf den nuværende del efter udstykninger, til godsejer J. P. Bøttger i 1937. Han er født 19. august 1911.

1939 lejede direktør Ejnar Hans Jørgen Jørgensen en slotspensionen, som han havde, kun afbrudt af krigen 1940-45, da tyskerne beslaglagde slottet, til 1955.

1955 den 20. december har godsejer Bøttger bortforpagtet slotspensionen til fru Grethe Voigt, København, der vil drive halpension. Fru Voigt har overtaget en del af direktør Ejnar Hans Jørgen Jørgensens møbler og inventar.

Skal man sammenfatte de sidste 200 år af Slottes historie, blev det ganske vist en storhedstid for slægten Adeler, men også en periode hvor bl.a. landboreformer langsomt løsnede det greb slottet i 700 år havde om befolkningen, men det blev alligevel en slags centrum i folks liv, for endnu i 1920-erne fik husmænd i Bjergene døbt deres børn i Slotskirken, og da den nye kommune opstod ved kommunesammenlægningen i 1970 fik den navnet "Dragsholm".

I dag er Dragsholm slot i privat eje, men der sker en masse, for udover en berømt spiserestaurant, er der vognmuseum, og rundture og meget mere, så Dragshom slot er stadig et spændende sted.

Slottets teater:

I 1976 var Dragsholms teater det eneste i Danmark - i hvert fald det eneste bevarede.

Det var baronens private teater, hvor han spillede forestillinger for sine gæster, og det havde til huse øverst oppe over værelsesgangene.

Her har så fornemme kunstnere som Johanne Louise Heiberg og Oluf Poulsen spillet. Den sidste som Jeppe i baronens seng.

Men tyskerne ødelagde teatret under besættelsen 1940-45.

1976 påtog en gruppe af "Dragsholms Venner" at genoplive teateret, og det er kgl. operasangerinde Kirsten Schultz, der ejer Røde Gård, ikke lang fra slottet, der står i spidsen for genrejsningen.

Foreløbig er det gamle fortæppe, med maleriet af Dragsholm Slot blevet restaureret af teatermaler Søren Frandsen og dekoratør Laila Teisen. De står også for kulisser. Både Birgitte og John Price har lovet at optræde, og stå bi med råd og dåd.

I tilskuerrummet er kun plads til 50 siddepladser, for teateret var jo oprindelig kun beregnet til baronens gæster.


Se også: Dragsholm Hovedgård.


Kildehenvisninger:

Kilde: Diverse bøger, Lademans Leksikon, Gyldendals leksikon, Wikipedia, den frie encyklopædi og tidskrifter m.m. vedr. Odsherred. - Holbæk Amts Venstreblad "Det stod i..." 23. januar 1982. - Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832. - Større Danske Landbrug, udarbejdet af forstander J. J. Hansen 1930. - Holbæk Amts Venstreblad 25. juli 1961 og 27. marts 1962 og Odsherreds Kysten 14. april 1976.--SOC 13. nov 2012, 01:01 (CET)