Den gamle Grundtvigsgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Den gamle Grundtvigsgård, Algade, Nykøbing Sjælland.

Grundtvigslægtens stamfader, Morten Thuesen døde som borgmester i Nykøbing Sjælland 1618.

Han ejede en af byens største købmandsgårde omfattende kvarteret "Grund Vig".

Den blev siden gennemskåret af Dr. Margrethesvej i 1917, og en del af den er den nuværende ejendom Algade 52.

Fra 1790 til 1838 ejedes den af farveren Heiman Israel, som havde et stort klædefarveri.

1836 var det halve af huset brændt ved en storbrand, der ødelagde alle husene hertil fra det gamle rådhus (senere Nykøbing Sj. Tekniske Skole og advokatdomcil.

At ilden ikke nåede længere skyldtes, at der blæste en kraftig vestenvind.

Branden har tilsyneladende taget moder fra farveren, for han solgte to år efter til avlsbruger Niels Larsen.

Niels Larsen havde den dog ikke mere end en halv snes år, for omkring 1850 blev ejendommen købt af sadelmager Madsen, og han, samt efterfølgende hans søn, ejede den til sidst i 1870-erne.

I denne periode lejede stadsmusikant Terkel Lund sadelmager Madsens store stue til "dansestue".

Terkel Lund købte Algade 46, hvor der senere blev frisørsalon, og her var "dansestue" helt op til slutningen af 1880-erne.

Sidst i 1870-erne købte hestehandler Henriksen Algade 52. Han var en af de største i branchen, og han betalte for sit gravsted på Nykøbing Sj. Kirkegård for 100 år.

1905 købte postbud Jens Larsen ejendommen.

Jens Larsen etablerede en blomstrende forretning med udlejning af biler med uniformeret chauffør.

Den blev drevet videre på lejebasis af P. M. Petersen.

1930 overtog Holger Olsen lejemålet.

1941 købte Holger Olsen det hele.


Kilde: Ugeavisen 23. maj 2001.--SOC 12. mar 2015, 15:44 (CET)