Den Blå Ged

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Den Blå ged, restaurant, Ordrupvej 82a, matr. nr. 3cs, Ordrup by, Fårevejle, Odsherred.
Ordrup by ved gadekærret ca. 1960, hvor til højre er ”Den Blå Ged”, og til venstre ejendommen Ordrupvej 51, matr. nr. 3c, med købmand, og med Gulf Benzintank.

Her lå oprindelig en gård, som en ung Kaj Starklint overtog, mens hans forældre, Jørgine og Niels Peter Starklint, havde Ordrup Købmandsforretning ved siden af.

1941 ved en tærskeulykke mistede Kaj Starklint den ene arm, og solgte gården til et konsortium, der indrettede restauration i laden.

Den blev overtaget af Landejendomsselskabet Ordrup Næs.

1953 den 1. april blev den overtaget af Chr. Skærbæk Jensen, samt tilhørende landbrug på 40 tdr. land.

1953 lørdag den 2. maj var der åbningsfest om aftenen.

Indtil 1956 (i tre år) var den ejet af Chr. Skærbæk Jensen, Højbjerggård, Ordrup.

1956 sidst i april blev Den Blå Ged overtaget af tjener Helge Hansen, Kastrup, der åbnede lørdag den 5. maj, og Thyge Jensens orkester spillede op til dans.

1961 den 1. november har restauratør Helge Hansen solgt Den blå Ged til mejeriejer Flemming Christensen, Grevinge, og grosserer Kjeld Petersen, p.t. Højby.

1962 lørdag den 14. april, for indbudte gæster, havde den ændret navn til "Landsbyen", og blev præsenteret af de nye ejere, som var mejeriejer Flemming Christensen, og medarbejder på andre områder, Kjeld Petersen, Højby. restauranten havde de senere år fået et mindre godt ry, og det ville de nye ejere gøre noget ved, bl.a. derfor det nye navn "Landsbyen". Keld Petersen, der er uddannet elektriker, og har som sådan i to perioder arbejdet i Grønland, har ordnet den fikse fornyelse af belysningen.

Thors Orkester fra Holbæk er hyret til at spille hver onsdag og lørdag.

I køkkenet reger Keld Petersens mor, Kristine Petersen, der er en navnkundig kogekone, og smørrebrødsjomfru Grethe Jørgensen, Rørvig, der var ansat på Grønnehavehus 1961.

1971 den 12. februar har ejeren, Mogens Rud Petersen, sat "Den Blå Ged" til salg.

Han er også ejer af "Restaurant Lyngen - Kludeskoen", som han også har sat til salg.

2014 i februar overtog Tine Bornet og hendes mand, Lars Schjerlund, kroen.


Kilde: Lokalarkivet 2013. - Holbæk Amts Venstreblad 9. marts 1953 og 17. april og 4. maj 1956 og 16. april 1962 og 12. februar 1971. - Ugeavisen 3. december 2014.--SOC 17. sep 2013, 01:05 (CEST)


Annonce i Holbæk Amts Venstreblad 2. maj 1953 og 27. september 1961 og 25. marts 1967. - SOC.