Christopher Valdemar Hansen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Christopher Valdemar Hansen.
Christopher Valdemar Hansen, murermester og gårdejer, Stenbjerg, Åstofte, Asnæs sogn, Esterhøjvej 3, Odsherred.

Født i Fjeldsted sogn på Fyn den 9. juni 1878, som søn af gårdejer Niels Hansen og hustru Anne Cathrine Sørensen.

Lærte 1902-06 hos murermester Anders Peter Jensen, Fjelsted.

Svendestykke i Årup 1906 efter i vintrene 1903-06 at have fået tegneundervisning.

Arbejdede som svend i 6 år hos læremesteren, 8 år hos brødrene Simonsen, Odense, og 1 år hos Hans Nielsen, Ravnebjerg Gyde.

Etablerede sig i Stenbjerg i Åstofte den 7. juli 1921.

Der hørte lidt jord til, og det var mest hustruen, der passede dette.

Han gik også ud og slagtede for folk om vinteren.

Har haft murerarbejdet ved opførelsen af flere af egnens større og mindre landbrugs- og beboelsesejendomme, forretningsbygninger og villaer m.m.

Medlem af Mesterforeningen for Bygningshåndværkere.

I en årrække sad han i bestyrelsen for Asnæs Husmandsforening.

1957 flyttede parret til Esterhøjvej.

I ægteskabet er tre døtre, der bor i Asnæs, Vig og Holbæk.


Kilde: Det Danske Landhåndværk, byggefagene, bind III, Kulturhistorisk Forlag, Odense. - Arkivalier Online 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 7. juni 1958 og 21. januar 1961.--SOC 18. okt 2012, 21:27 (CEST)